Danske aviser har et alvorligt problem. Det mener Centrum-venstre tænketanken Cevea.

Ifølge en ny analyse fra tænketanken er det nemlig primært akademikere og journalister, der får adgang til avisernes debatspalter.

Således var 71 procent af avisernes debatindlæg i to udvalgte uger i 2021 skrevet af en akademiker, 9 procent var skrevet af en journalist og 11 procent var skrevet af en person med kort- eller mellemlang videregående uddannelse. Blot fem procent og fire procent var skrevet af henholdsvis en faglært eller ufaglært.

Faktisk er andelen af ufaglærte og faglærte i debatspalterne faldet i 2021 i forhold til i 2019, viser undersøgelsen.

Et ekkokammer

Med andre ord skriver akademikere altså fem gange så mange debatindlæg, som hvis det passede med deres andel af befolkningen, og for journalisterne gælder det, at man skriver 25 gange så mange, lyder det fra tænketanken.

”Avisernes debatspalter er en central del af den offentlige samtale, men de risikerer at blive et ekkokammer for højtuddannede,” skriver Cevea i analysen.

Aviserne skal gøre mere for at få en bedre repræsentation af alle uddannelsesgrupper, især faglærte og ufaglærte, mener tænketanken, der dog også sender et svirp mod fagforeningerne:

”Fagforeningerne skal gøre mere for at opfordre og uddanne deres medlemmer til at tage del i debatten,” lyder det.

Ekstra Bladet er en arbejderavis

Analysen har også kigget specifikt på de enkelte avisers sammensætning af debatindlæg.

Her viser det sig, at Ekstra Bladet er klart bedst til at afspejle befolkningens uddannelsesniveau, hvilket giver avisen titlen som ‘Danmarks eneste arbejderavis’ i forhold til debatindholdet. B.T. er ikke med i målingen, da der ikke er debatindlæg i den trykte avis.

Akademikere og journalister er især overrepræsenteret i Børsen og Kristeligt Dagblad, men er generelt set overrepræsenteret i alle de store dagblade. Ifølge analysen er det over 200 gange så sandsynligt, at en journalist har et debatindlæg, som at en ufaglært har det.