Mord, lukning af medier og lister over sager, der ikke må omtales. Presset på Ukraines journalister stiger frem mod efterårets præsidentvalg.

UKRAINE. Censur er ikke tilladt i Ukraine. Det er mord og chikane heller ikke. Men landets journalister lever i en anden virkelighed. De seneste ti år er mindst 20 journalister blevet myrdet eller er døde under mystiske omstændigheder. Endnu flere har modtaget dødstrusler eller er blevet overfaldet med syre, tæv eller tåregas, og de fleste sager bliver ikke opklaret.

Journalisten og udgiveren af online-avisen Ukrainska Pravda, Georgiy Gongadze, forsvandt i august 2000, mens han arbejdede på at afsløre korruption i regeringen. Senere fandt politiet journalistens hovedløse krop, men trods massivt pres fra Det Internationale Journalistforbund (IFJ), Europarådet og andre internationale organisationer, er sagen ikke opklaret.

»Myndighederne ønsker ikke at opklare sagen, fordi bagmændene har forbindelse til præsidentens administration,« mener journalist Sergiy Leshenko fra Ukrainska Pravda.

Det internationale pres og fokus på Gongadze-sagen betyder, at Ukrainska Pravda som et af få medier i Ukraine slipper af sted med at skrive kritisk om præsident Kutjma og hans administration. Andre, især de elektroniske medier, får problemer med myndighederne, hvis de bringer kritiske historier om præsidenten eller omtaler oppositionen for positivt.

»Tidligere så man enkelte kritiske udtalelser på tv, men i dag er der stort set ingen kritik af regeringen på tv,« siger Ihor Soldatenko, journalist på den uafhængige radiostation Public Radio.

Public Radio har sammen med andre uafhængige radiostationer mistet deres mulighed for at sende eller er røget over på langbølge, hvor der er få lyttere. Samme skæbne led BBC, Deutsche Welle, Poland Radio og Voice of America, da deres lokale værtsstation blev lukket for en måned siden. Desuden har den uafhængige tv-station Channel 5 problemer med skattevæsenet.

»Kritisk journalistik betyder besøg af skattevæsenet. Det gælder også mediets annoncører,« siger Venstres medlem af Europarådet, Hanne Severinsen, der overvåger situationen i Ukraine for Europarådet.

Selvcensur er udbredt. En undersøgelse viser, at seks ud af ti journalister har udøvet selvcensur. Præsidentens administration hjælper desuden redaktørerne med at prioritere dagens nyheder via såkaldte temniks, emnelister, der foreslår, hvilke historier der skal ignoreres, og hvilke der bør dækkes.

»Censuren er ikke direkte. Temniks er en ønskeliste fra præsidentens administration. Det virker åbenbart, for dækningen i de ukrainske medier er uhyggeligt ens,« siger Hanne Severinsen.

Ønskelisterne bliver dog ikke sendt til de uafhængige medier.

»Vi har én gang fået fat i en temnik og skrev selvfølgelig en historie om, hvordan regeringen styrer medierne. Nu sender de ikke listerne til os,« siger Sergiy Leshenko fra Ukrainska Pravda.