search

På ørkenvandring i FN

 

 

Flere journalister klager over dårlige erfaringer med FN-systemet, som er langsomt og tungt. Det bliver ikke bedre, når FNs danske informationskontor lukker til nytår.

 

I juni skulle freelance journalist Bjørn Kassøe Andersen bruge et billede af nødhjælpsarbejdet i Irak. På Unicefs hjemmeside (Unicef er FNs organisation for børn i nød) fandt han en e-mailadresse til bestilling af billeder, og den skrev han til. Der skete ingenting. Han forsøgte to gange at ringe til Unicefs europæiske mediechef for at høre nærmere, men begge gange fik han en person i røret, som ikke talte engelsk.

En måned efter blev han kontaktet af en medarbejder på Unicefs kontor i København. E-mailen var langt om længe havnet hos hende.

»Hun undskyldte pænt og var meget professionel. Ifølge hende kan medie-chefen selvfølgelig tale engelsk. Jeg måtte have fået fat i en forkert medarbejder.«

I mellemtiden havde Bjørn Kassøe Andersen købt et billede via et billedbureau i stedet.

I Svendborg har freelance videnskabsjournalist Birgitte Svennevig næsten opgivet at bruge FN til at få informationer fra. I stedet finder hun dem hos internationale medier eller forskningsinstitutioner.

»Hele FN-systemet er præget af træghed, det er svært at komme i kontakt med dem, og man får aldrig svar med det samme,« siger hun.

I foråret undersøgte FN alverdens drikkevand og rangordnede det på en lang liste. Finland havde verdens bedste drikkevand, mens belgierne har æren af verdens dårligste drikkevand.

Den historie ville Birgitte Svennevig skrive til Illustreret Videnskab, men hun ville have hele listen over alle lande. Den lå imidlertid ikke på FNs hjemmeside.

»Jeg fandt en melding om, at nu havde de undersøgt drikkevandet, men ingen liste og ingen henvisninger. Så skete der ikke mere. Jeg endte med at få listen fra det tyske blad, Der Spiegel, som havde gjort det store arbejde med at få fat i den.«

Forhistorisk dynd præger FN, mener Peter Wulff Kåri fra Politikens udlands-redaktion. Han er også ret træt af FN-systemet og bruger i stedet NGOerne.

De er efter hans mening langt mere fleksible.

»Det kræver vældig gode personlige kontakter og stor tålmodighed at få noget ud af FN. Jeg har bedt om massevis af rapporter, interview og hjælp til at arrangere rejser, og jeg kan ikke på stående fod huske, at noget af det er lykkedes,« siger han og tilføjer:

»De sender en masse rapporter ud og holder pressemøder, men de kommer ikke rigtigt ud.«

I tre et halvt år var Peter Wulff Kåri udsendt som korrespondent i Uganda og Etiopien. Men heller ikke de lokale kontorer var meget bevendt.

»Da jeg ankom til Addis Ababa, havde jeg et møde med UNDPs repræsen-tant (FNs udviklingsprogram), og det var hyggeligt og opmuntrende. De næste mange måneder blev jeg bombarderet med e-mails fra deres informations-
medarbejder om alt muligt mellem himmel og jord, men når jeg selv gik op og spurgte om at komme ud og se et eller andet, kunne det aldrig lade sig gøre.«

Fra andre journalister lyder kritikken, at hjemmesiderne bugner af uoverskuelige mængder af informationer, og at det er så godt som umuligt at finde frem til de rigtige talsmænd uden at blive stillet om et utal af gange. Og det gælder både selve FN og de mange forskellige underorganisationer.

I København på FNs informationskontor lytter chef Kim Garval tålmodigt til kritikken.

»Det kan jeg godt forstå. Det er vanskeligt at finde oplysninger, hvis man ikke ved, hvad man leder efter og er fortrolig med FNs terminologi. Vi har, når det går hårdt for sig, hundrede henvendelser om dagen her på kontoret. Og vi gør, hvad vi kan for at få sendt folk videre til de rigtige. Men på de små kontorer er det umuligt at servicere de mange, der kommer.«

Informationskontoret i København dækker hele Norden. Da krigen i Irak spidsede til, indrettede kontoret en særlig afdeling på den nordiske hjemmeside, hvor de hver dag samlede op på udviklingen og de mange informationer.

Den service bliver der næppe plads til i det nye år, når informationskontoret i København lukker. I stedet bliver ni europæiske kontorer slået sammen til ét i Bruxelles med færre end halvt så mange medarbejdere som nu. De skal så håndtere alle nordiske henvendelser.

»Det sker som et led i det reformprogram, FN skal igennem. Vi skal stramme op og rationalisere,« forklarer Kim Garval.

– Det lyder ikke, som om det fremover bliver lettere at få informationer?

»Den konklusion må jeg ikke drage. Men det er da klart, at jeg er bekymret for dækningen på de nordiske sprog fremover.«

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen