DR og TV 2 glemte at stille de kritiske spørgsmål, da angrebet på Afghanistan rullede hen over skærmen. Journalisterne spurgte ikke til alternativerne til en krig, og civile tab i Afghanistan blev accepteret som en helt naturlig del af angrebet.

Det var lige omkring spisetid i Danmark, da DR og TV 2 den 7. oktober gik i luften for at berette om USA og Storbritanniens angreb på Afghanistan. Resten af aftenen blev alle andre programmer taget af sendefladen for at give plads til gengældelsen mod den terrormistænkte Osama bin Laden og hans afghanske støtter. I alt fik 18 forskellige eksperter og korrespondenter på DR og TV 2 stillet 347 spørgsmål.

Men trods den massive dækning blev en række væsentlige spørgsmål ikke stillet. JOURNALISTENs gennemgang af de to kanalers fire-fem timer lange transmissioner viser, at tv-stationerne ikke spurgte om alternativerne til at bombe Afghanistan. Heller ikke risikoen for tab af civile liv fik nogen større opmærksomhed. På DR blev der spurgt til risikoen for civile tab to gange, mens TV 2 kun kom ind på det en enkelt gang. Til gengæld stillede TV 2 ikke mindre end 29 spørgsmål om angrebets betydning for Danmark.

Om det valg siger nyhedschef på TV 2, Jens Gaardbo:

"Det kan godt være, at vi skulle have stillet mere end ét spørgsmål om civile tab. Men i en krigshandling forudsætter man jo, at der er civile tab. Jeg mener, det ville næsten være naivt at spørge en ekspert, om der er risiko for civile tab. Det ligger implicit, fordi det er en krig."

Nogenlunde samme svar giver DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen.

"Der vil jo altid være risiko for civile tab ved den her slags krig, og når en krig begynder, er det umuligt at vurdere risikoen for tab af civile liv. Man kan godt stille spørgsmålet, men man får ikke noget begavet svar."

Vibeke Sperling er udlandsjournalist ved Politiken og tidligere korrespondent for DR. Hun undrer sig over, at tv-stationerne forholdt sig så ukritisk til angrebet.

"Man stiller ikke spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan accepteres, at svaret på World Trade Center kommer til at koste uskyldige menneskeliv. Vesten ved godt, at det kan skabe problemer, hvis der kommer civile tab. Men det er åbenbart noget, medierne er villige til at acceptere."

Vibeke Sperling kalder det et absurd argument, at tv-stationerne fandt det for tidligt at tale om civile tab på angrebets første dag.

"Man brugte jo næsten hele aftenen på krystalkuglejournali-stik, hvor man behandlede alle mulige aspekter, som man heller ikke kunne vide noget om. Jeg mener, at der er tale om et moralsk spørgsmål: Kan vi acceptere, at civile afghanere skal dø som gengældelse for amerikanske civiles død?"

 

Realiteter eller alternativer
Hovedvægten i tv-stationernes udsendelser den 7. oktober lå på de militære aspekter ved angrebet på Afghanistan – bombemål, våbentyper og strategi. Lægger man alle militære spørgsmål sammen, viser JOURNALISTENs tal, at mere end hvert tredje spørgsmål handlede om USAs evne til at vinde krigen sat over for Talebans chancer for at forsvare sig. At det militære fik så stor betydning, finder Jens Gaardbo helt naturligt. Det hænger sammen med, at militærangrebet var dagens hovedhistorie. Det giver DRs Lisbeth Knudsen ham ret i.

"Det handler om en dag, hvor der sker et gengældelsesangreb, som hele verden har talt om siden 11. september. Derfor er det helt naturligt, at vi skal beskæftige os med de militære vurderin-ger. Militær strategi er jo ikke kun krudt og kugler. Det er jo også informationskampagner og den militære opbygningsproces. Derfor bruger vi de militære eksperter til at udlægge perspektivet," forklarer hun.

Mens de militære aspekter fik en grundig behandling, rejste hverken DR eller TV 2 spørgsmålet, om der kunne peges på andre løsninger end det igangsatte bombeangreb.

Ifølge Lisbeth Knudsen er forklaringen, at tv-stationernes opgave ikke er at opstille alternativer til USA og Storbritanniens militære løsningsmodel. Opgaven er at forholde sig til realiteterne.

"I det øjeblik Bush meddelte, at USA var i krig mod terror, var det en politisk realitet, at der ville komme en gengældelse. Efterfølgende blev der hurtigt skabt en bred koalition, og det er det, vi i vid udstrækning forholder os til. Det er den politiske realitet," siger hun.

Den forklaring finder Tarja Cronberg, direktør for Center for Freds- og Konfliktforskning i København, COPRI, utilstrækkelig. Hun mener, tv-stationerne svigtede deres opgave ved ikke at stille spørgsmålstegn ved George W. Bushs beslutning om at udradere terror ved at bombe Afghanistan.

"Tv kalder det jo ikke for et angreb på Osama bin Laden eller Al Qaida-netværket, men et angreb på Afghanistan," siger Tarja Cronberg

Samtidig bemærker hun, at når der alligevel var så mange gentagelser i tv-udsendelserne, kunne man godt have brugt tid på at tale om de endnu ikke afprøvede diplomatiske muligheder i konflikten.
"Måske er det for meget forlangt, men trods den pressede situation kunne medierne godt have beskæftiget sig mere med alternative løsninger til krigen og interviewet FN-kilder eller diplomater," siger Tarja Cronberg.

 

Hv-spørgsmål
Både Jens Gaardbo og Lisbeth Knudsen afviser, at de har været ukritiske. De mener, det er forkert at vurdere dækningen ud fra en enkelt dag. Dækningen skal ses i en helhed, hvor indslag hver dag danner et samlet billede.

Bortset fra nogle skønhedsfejl er Lisbeth Knudsen tilfreds med bredden, seriøsiteten og perspektiveringen i DRs sending den 7. oktober.

"Studieværterne var gode til at komme ind til kernen i sagen og stille de nødvendige kritiske spørgsmål – for eksempel hvorfor USA fandt det nødvendig at angribe."

Men er det et kritisk spørgsmål?

"Der var jo også diskussion om, hvorvidt amerikanerne med deres engagement i Afghanistan kunne havne i samme fastlåste situation som russerne," forklarer Lisbeth Knudsen.

På TV 2 siger Jens Gaardbo, at det var helt efter bogen, at TV 2 holdt sig til det faktuelle. Breaking news handler nemlig om at få svar på hv-spørgsmålene.

"Da vi gik på, kunne vi godt have beskæftiget os med perspektiver. Men der var andre behov på det tidspunkt – seerne ville have svar på, hvad der skete, hvor det fandt sted, og hvem der var involveret. Når man laver fjernsyn, er der en naturlig cyklus. Man begynder med de simple spørgsmål og slutter med de mere komplicerede. Jeg tror, det ville virke forkert, hvis perspektiv og kritiske vinkler var blevet tyngden med det samme," siger han.

 

Vestlige eksperter
Jens Gaardbo siger, det var den eneste rigtige løsning at gå i luften og sende hele aftenen – også selv om det siden viste sig, at billeddækningen fra angrebet var meget mangelfuld.

"Som man plejer at sige, når der skal sendes breaking news: Go on the air and stay on the air."

Politikens Vibeke Sperling kalder DR og TV 2s fladedækning for en jammerlig omgang, der i al for høj grad bar præg af tomgangs-snak og manglende forberedelse.

"Bortset fra enkelte lyspunkter følte jeg virkelig, at jeg spildte min tid. Hvis man skal sende live, må man sikre sig, at man har noget ordentlig live at sende – men det havde man ikke."

JOURNALISTENs undersøgelse af tv-stationernes valg af kilder viser, at kun vestlige eksperter kom til orde – danske militærfolk, kommentatorer og politikere. Der var ingen interview med eksperter eller kommentatorer fra den arabiske verden. Det er et valg, som Vibeke Sperling finder problematisk.

"Når man kun bruger vestlige kilder, får man et enøjet syn på konflikten, og det betyder også, at der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved den vestlige propaganda. Det kunne have været interessant, hvis man havde fundet nogle begavede kommentatorer i den arabiske eller islamiske verden, der kunne bryde propagandaflowet."

Hun mener, at manglen på ikke-vestlige kilder kan skyldes tv-stationernes dårlige netværk i den arabiske del af verden.

"Men med al den forberedelsestid, DR og TV 2 havde til rådighed, er det ikke nogen gyldig undskyldning. Begge kanaler har jo også korrespondenter i Mellemøsten at trække på."

Jens Gaardbo finder det indlysende, at en dansk tv-station som TV 2 valgte at hente ekspertbistand fra vestligt orienterede kilder.

"Der er ikke noget fortænkt i, at et vestligt medie som os tager udgangspunkt i de ekspertkredse, vi kender og forstår. Vi har jo ikke konsekvent forsøgt at forstå konflikten med vestlige briller," siger Jens Gaardbo om TV 2s militærkilder.

"Det var mænd med kasketter på, men ikke koldkrigere."

 

Klassiske fejl
Kirsten Sparre er journalist og fagmedarbejder på Center for Journalistik og Efteruddannelse i Århus. Hun har en Ph.D. i fredsstudier fra Bradford University i England. Her forskede hun i journalisters mulighed for at virke fredsskabende i krigs- og konfliktsituationer.

Kirsten Sparre mener, at DR og TV 2 blev grebet så meget af dramaet, at de begik en række af de fejl, som er klassisk for mediers omtale af krige: Man forenklede årsagerne til konflikten, og ubevidst foretog man et kildevalg, så det kom til at fremstå som en kamp mellem "dem" og "os".

"Tvs dækning den første aften passer på en prik på det, man kalder krigsparadigmet. Man taler kun med militærfolk og politikere, som støtter aktionen, og man hører ikke den anden side. Det stod lysende klart, hvem der var de "gode" og de "onde". Og der blev ikke sat spørgsmålstegn ved, om den fortolkning var rigtig."

Når dækningen blev så ubalanceret, hænger det ifølge Kirsten Sparre sammen med, at journalister er disponeret for at være fascineret af krig.

"Krigsjournalistik opfattes som den ultimative form for journalistik. Den har en næsten mytisk status. Når journalister, som i forvejen er fascineret af krigens væsen, bliver sat til at dække den, risikerer man, at den kritiske distance forsvinder," siger Kirsten Sparre.

Hun finder tv-dækningen den 7. oktober så typisk for krigsjournalistik, at hun har besluttet sig for at gemme eksemplet til senere brug i sin forskning. Typer spørgsmål stillet af journalister (herunder studieværter) DR

Antal i absolutte tal DR

Procent-del af saml. antal sprgsm. TV2

Antal i absolutte
tal TV2

Procent-del af saml. antal sprgsm.
Om USA's våben, militær og strategi 35 23,0 54 27,7
Om Talebans/Afghanistans våben og militær 7 4,6 6 3,1
Om USA's grund, formål og ret til angreb på Afghanistan 8 5,3 8 4,1
Om årsagerne til terrorangrebene den 11. September i New York 0 0 0 0
Om forskellene afghanere, talebanere og muslimer imellem 6 3,9 5 2,6
Om koalitionens (herunder Storbritanniens) rolle i angrebene på Afgh. 10 6,6 14 7,2
Om angrebenes betydning for Danmark; militært og politisk (herunder den danske befolknings reaktioner på angrebene) 5 3,3 29 14,9
Om USA's alternativer til angrebet på Afghanistan 0 0 0 0
Om den amerikanske befolknings reaktioner på angrebene på Afgh. 6 3,9 4 2,1
Om den britiske befolknings reaktioner på angrebene på Afgh. 0 0 2 1,0
Om den afghanske befolknings reaktioner på angrebene på Afgh. 1 0,7 1 0,5
Om den pakistanske befolknings reaktioner på angrebene på Afgh. 6 3,9 7 3,6
Om reaktionerne blandt befolkningen i de omkringliggende nabolande til Afgh. 2 1,3 3 1,5
Om angrebets varighed 6 3,9 9 4,6
Om valget af tidspunktet for angrebets start 6 3,9 3 1,5
Om bin Laden 10 6,6 11 5,6
Om Pakistans rolle i angrebene på Afghanistan 7 4,7 1 0,5
Om den Nordlige Alliance (herunder Aghanistans politiske fremtid) 9 5,9 13 6,7
Om Israel/Palæstina-konflikten 5 3,3 0 0
Om talebans ledelse 4 2,6 4 2,1
Om Terrornetværk, gengældelsesangreb og sikkerhed 6 3,9 11 5,6
Om faren for civile tab ved angrebene på Afghanistan 2 1,3 1 0,5
Om flygtningesituationen i Afghanistan og behovet for nødhjælp 8 5,3 8 4,1
Om andre angrebsmål (herunder Irak) 3 2,0 1 0,5

I alt 152* 100 195** 100
*og ** = excl. uddybende, opfølgende eller eksemplificerende spørgsmål, der begrænser sig til: hvorfor, hvorfor ikke, giv et eksempel etc.

Antal korrespondenter i udlandet DR

Antal i absolutte tal TV2

Antal i absolutte
Tal
I USA 2 1
I Afghanistan 0 0
I Storbritannien 0 1
I Pakistan 1 1
I nabolande til Afghanistan (excl. Pakistan) 1 0

I alt 4 3

Typer kilder (herunder eksperter og kommentatorer) i studiet eller pr. telefon DR

Antal i absolutte tal TV2

Antal i absolutte tal
Militære eksperter 2 1
Humanitære eksperter 1 2
Politiske eksperter (herunder politikere, der optræder som eksperter) 1 3
Religiøse og kulturelle eksperter 0 1
Muslimer pro taleban 0 0
Muslimer contra taleban 0 2
Journalister, der optræder som eksperter 3 2

I alt 7 11

Typer indslag af baggrunds- eller reportagekarakter DR

Antal i absolutte tal TV2

Antal i absolutte tal
Om den danske befolknings reaktion på angrebene 0 3
Om den amerikanske befolknings reaktion på angrebene 1 2
Om bin Laden (herunder terrornetværk) 0 2
Om muslimer 1 0
Om afghanere i Danmark 1 2
Om tilstandene i Afghanistan 0 2
Om det amerikanske militær i, over og omkring Afghanistan 1 1

I alt* 4 12
*= excl. repriser

Antal gange, der blev vist grafik (herunder landkort og bombemål) 6 11

Antal gange, der blev vist taler og angrebsbilleder (incl. repriser) Ca. 22* Ca. 46**
*= heraf 3 taler af bin Laden/taleban **= heraf 8 taler af bin Laden/taleban og 3 taler af den Nordlige Alliance

Nyhedsbjælker som "tapet" på skærmen i løbet af aftenen:
DR lagde ud med "Hele verden i krig mod terror", men skiftede ret hurtigt til "Krig mod terror", som ikke så langt tid efter blev afløst af "Angreb mod Afghanistan", der blev på skærmen resten af aftenen.

TV2 kørte hele aftenen med to nyhedsbjælker, der blev brugt skiftevis:
"Angreb" og "Krig mod terror".