Men bag den sympatiske facade gemmer sig små dæmoner, der ikke slippes ud i fortællingen. Måske fordi det forstyrrer den entydighed, der ofte er en norm i journalistik, eller fordi journalisten ikke har tid til at gå bag om for at søge de historier, der åbner de lukkede rum i personligheden og fortællingen.

Journalisten har i dette nummer taget sig tiden og åbnet et par vigtige rum.
Dan Tschernia går snart ind i sit 25. år som direktør for det TV2 Lorry, han også var med til at etablere. Selv om København er en bankende og moderne metropol, netop kåret til verdens bedste by, fremstår Lorrys nyhedsdækning generelt ikke voldsomt opsøgende eller nysgerrig. Den har heller ikke voldsomt mange seere.

Fladen er ofte lidt hyggelig med et periodisk skær af passiar og hverdagsliv over sig. Som for eksempel indslaget fra en såkaldt sansehave på et plejehjem i 2008. Og netop det indslag peger mod den mindre kendte del af Dan Tschernias ledelsesstil. Som ansvarshavende lægger han en linje, hvor det ikke altid er de gængse journalistiske relevanskriterier, der afgør indholdet i fladen. Og han tillader, at personer, der er meget tæt på både ham og kanalen, får deres ideer omsat til omtale.

Indslaget om sansehaven blev foreslået af sognepræsten i Brøndbyvester, der også er medlem af TV2 Lorrys bestyrelse. Ifølge Journalistens oplysninger blev indslaget produceret trods redaktionel skepsis. Det er ikke første gang. Tilbage i 2000 fremsatte Lorrys medarbejdere en kritik, der lød på, ”at ledelsen planter historier ned gennem systemet”.
Selvfølgelig skal chefer bestemme. Men de skal i udpræget grad lytte til relevant journalistisk kritik, der handler om mediets linje. Her har Dan Tschernia en udfordring. Beskrivelserne lyder, at kritik ofte mødes med vrede. Det er blandt andet derfor, vi har kaldt portrættet af ham for Kong Lorry.

I den juridisk mere alvorlige afdeling viser det sig, at hele forretningskonstruktionen bag seerklubben Club Lorry, der blandt andet tilbyder rabatordninger og rejser, fremstår tvivlsom. Ifølge Rigsrevisionen skal Club Lorry opfylde formålet med at få licensmidler for at være juridisk holdbar.

Men det er vanskeligt – også for eksperterne – at acceptere, at den branding, TV2 Lorry eventuelt opnår gennem seerklubben, gør den til en relevant public service-aktivitet. Derfor opfordrer en af eksperterne til, at Kulturministeriet og Rigsrevisionen undersøger, hvordan licensmidlerne bruges i rabatordningen.

TV2 Lorry, og hele ledelseskonstruktionen omkring den, ligner en kanal, hvor der er plads til forbedringer. Det kræver i første omgang en personlig erkendelse. Og det gør udfordringen ekstra stor – for den kan være svær at komme til.