P3-medarbejdere: Derfor nedlægger vi arbejdet

"P3 og DR Sporten har – og har altid haft – et tæt samarbejde. Vi står bag dem." Sådan lyder det i en udtalelse fra P3's medarbejdere, som Journalisten netop har modtaget. Her forklarer de, hvorfor de nedlægger arbejdet. Læs hele udtalelsen her

P3’s medarbejdere har besluttet at nedlægge arbejdet i sympati med DR Sporten. Her er hele medarbejdernes udtalelse:

 

Udtalelse fra kollegaerne på P3 tirsdag d. 21.01.13

P3’s medarbejdere nedlægger i dag klokken 13 arbejdet i sympati med vores kollegaer på DR Sporten. Det er ikke rimeligt, at dygtige kolleger skal miste deres job på grund af et alvorligt svigt i DR Sportens økonomistyring. P3 og DR Sporten har – og har altid haft – et tæt samarbejde. Vi står bag dem.
Vi mener, at det er på tide, at der bliver placeret et ansvar. Vi har en forventning om, at vi snarest muligt får svar på de mange ubesvarede spørgsmål; hvorfor kom det så vidt? Hvad bliver konsekvensen af fyringer og omrokeringer i bemandingen, og hvordan kan vi undgå, at dette sker igen?

P3 genoptager arbejdet igen til midnat.

P3’s medarbejdere

0 Kommentarer