P2 erstatter P1 efter vandskade

Mandag morgen flyder der klassisk musik ud af æteren, når lytterne tænder for  Danmarks Radios P1 og ikke de sædvanlige nyheder og baggrunde. Nedbrudet skyldes en voldsom vandskade. (opdateret 10:05)

Mandag morgen flyder der klassisk musik ud af æteren, når lytterne tænder for  Danmarks Radios P1 og ikke de sædvanlige nyheder og baggrunde. Nedbrudet skyldes en voldsom vandskade. (opdateret 10:05)

P1's server blev i nat ramt af en vandskade, som betyder at P1 Morgen ikke kan sende sit sædvanlige program. I stedet er der her til morgen P2 radio på P1's frekvens.

Vandskaden betyder også, at tv-kanalen DR Update på nettet samt DR's tekst-tv og netnyheder mandag morgen er ude af drift. Skaden er sket i Danmarks Radios centrale serverrum.

»Selve vandskaden er ikke omfattende, men det har konsekvenserne været,« siger Peter Andersen, der er direktør for DR's teknik og ejendomme til B.T.dk.

»Der er tale om, at det kølesystem, der køler vores server ned, har haft et læk og det er derfra vandet er kommet,« fortsætter han.

Radioaviserne sendes foreløbig i en nødudgave, og det forventes at problemet er løst i løbet af dagen.

DR har her til formiddag (klokken 10:00) oplyst, at fejlen nu er rettet og at påfyldningen af systemet i gang.

Lækket i kølesystemet, som indtaf klokken 01:40 i nat, har dog betydet, at der i løbet af natten ikke har været tilstrækkelig med køling af en række tekniske systemer i DR Byen. Og det er dét, som er skyld i problemerne.

"Vi har kæmpet med temperaturen i programafvikling her til morgen, men det er faktisk lykkedes os at holde både vores radio og tv-kanaler i luften, med den ene undtagelse, at P1 Morgen måtte udgå og i stedet samsende med P2. Heldigvis har vi undgået sort skærm og stilhed i radioen, og min fornemmelse er, at langt de fleste lyttere og seere ikke her mærket det store til nattens problemer med kølesystemet," siger DRs direktør for teknologi, service og faciliteter Peter Andersen.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt vandet har betydet nogle materielle skader – men der er ifølge Peter Andersen ikke tale om en voldsom vandskade.

0 Kommentarer