P1 vil tættere på lytterne

Lytterne vil ikke længere have lange, komplekse udsendelser, mener P1-chef Anders Kinch-Jensen. Derfor skal P1 omlægges og gøres mere moderne.

Lytterne vil ikke længere have lange, komplekse udsendelser, mener P1-chef Anders Kinch-Jensen. Derfor skal P1 omlægges og gøres mere moderne.

P1's lyttere har ændret sig, mener kanalchef Anders Kinch-Jensen. Hvor de tidligere brugte weekenden ved siden af radioen og fulgte minutiøst med i udsendelserne, fungerer radiokanalen i dag i højere grad som baggrundstapet. Derfor har kanalen gennemgået en omlægning, og programmer er blevet mere tilgængelige, så lytterne kan følge med uden at dedikere deres udelte opmærksomhed til programmet.

»De senere års lytning på kanalen har ændret sig, vores lyttere er mere moderne og erhvervsaktive og bruger radioen som en aktivitet i hverdagen i stedet for i weekenden,« siger Anders Kinch-Jensen til Poltiken.

Han kalder udviklingen for et paradigmeskift og ser det derfor som en nødvendighed, at kanalen retter ind efter lytterne, som han er i tæt dialog med.

»Før var programmerne mere almendannende. De var som udgangspunkt mere tidløse, i et roligere tempo og mere sanselige. Men behovet hos lytterne i dag er ikke tidløse og sanselige programmer, men grundige og journalistiske produkter,« siger Anders Kinch-Jensen.

Læs hele artiklen her

Rettelse: Journaliste.dk skrev tidligere, at de omtalte ændringer på P1 var på vej. Det er ikke rigtigt, og der er tale om ændringerne, der allerede er sket, oplyser DR Kommunikation.  

5 Kommentarer

Karin Rønnebæk
12. APRIL 2010
Grabberne væk fra P1

P1 er verdens bedste radio, fordi fladen netop ikke forsøger at komme tættere på lytteren, men blot producerer kvalitetsradio på et højt plan.

Jeg hører P1, fordi udsendelserne ikke forsøger at foregivet noget, de ikke er. P1 Orientering, Mennesker og Medier, Agenda, Eksistens, P1 Morgen, Harddisken etc.…Verdens bedste radio.

Poul Friis kommer gevaldig tæt på hver morgen og opfylder på en time alt den public service, tv-fladen ikke formår. 

Begynder hr. Kamber og andre nytiltrådte at ville ændre fladen, fordi de føler, de skal gøre noget for deres løn, og nødvendigvis ikke til det bedre, tilslutter jeg mig med det vuns den licenkritiske Lars Kragh Andersen.

DR TV er en lang bankende båndsjøjfe af genudsendelser: Temalørdag, Barnaby, Columbo og andet tv produceret i det forrige århundrede til den nette sum af 2260 kr om året

Deadline og Debatten er blevet omstruktureret i et forsøge at inddrage og lade seerne komme tættere på. Resultatet er en flok tavse skygger i horisonten. 

De to programmer var før i tiden toptunede og strømlinede. Nu er det en rodet og usammenhængende omgang - i et forsøg på at komme tættere på.

Rod videre med X-factor, mystiske kokkeprogrammer og P3, men bevar dog den sidste flig af professionalitet og vær stolte af at P1 og medarbejderne producerer verdens bedste radio.

Rør venligst ikke P1! 

bjarne jørgensen
11. APRIL 2010
Re: P1 vil tættere på lytterne

svar til Per Meinertsen:

Ja det er utænkeligt, for så bliver Anders Kinch-Jensen arbejdsløs.

Per Meinertsen
8. APRIL 2010
Re: P1 vil tættere på lytterne

Også jeg bliver nervøs, når en kanalchef bruger ordene: "mere moderne". Dette er nemlig i en gennemsnitlig radio- eller tv-persons bevidsthed ensbetydende med endnu mere støj på linien. Mere musik, flere jingles, mere fragmentarisk, flere skabagtige speakere osv.

Kanalchef Anders Kinch-Jensen siger, "... det er en nødvendighed, at kanalen retter ind efter lytterne, som han er i tæt dialog med."

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke lyttere det egentlig er, som man er i tæt dialog med?

Er det helt utænkeligt om man have bare een radiokanal som var redigeret af begavede, kompetente og dannede mennesker, på den måde som de nu syntes den skulle laves - altså uden skelen til popularitets barometeret. Faktisk ca. ligesom i monopolets dage, hvor man i konkurrencens navn ikke havde nødigt at halse efter de store lyttertal.

Frede Jakobsen
7. APRIL 2010
Re: P1 vil tættere på lytterne
Når jeg hører en mediechef sige "moderne", spænder jeg hanen på min pistol. "Moderne". Rend mig. Nu skal P1 åbenbart også popificeres.
bjarne jørgensen
7. APRIL 2010
Re: P1 vil tættere på lytterne

Sikke en lettelse!

Efter Leif Grarup og andres chefers fratræden gik man i en periode og troede, at DR så småt ville genindføre kvalitet som et succeskriterie. Heldigvis tyder udtalelser fra Michael Kamper og ikke mindst fra Anders Kinch-Jensen på, at DR også i fremtiden vil bestræbe sig på at "dumme ned".

Kortere udsendelser. Udsendelser, der ikke kræver "udelt opmærksomhed". = fremtidens tilbud fra  P1. Det lyder virkelig opløftende. 

Flere