Nej. Så kort var svaret fra nobelpristageren Muhammad Yunus, da P1 Orientering ville sende freelancejournalist og dokumentarfilmmager Tom Heinemann for at interviewe ham i forbindelse med en Danida-arrangeret konference i København mandag.
Bangladesheren Muhammad Yunus var inviteret til København af Danidas Oplysningsudvalg og Dansk Industri.
Tom Heinemann har tidligere lavet en kritisk dokumentarfilm om Muhammad Yunus og det mikrolåns-projekt, som han har fået Nobels fredspris for. På grund af den kritiske dokumentarfilm har Muhammad Yunus i to et halvt år nægtet at tale med Tom Heinemann.
P1 Orientering accepterede Muhammad Yunus' afvisning af at lade sig interviewe af Heinemann og sendte i stedet en anden journalist.
Skulle konfronteres med sortlistning
Da interviewet ikke kunne lade sig gøre, blev det i stedet aftalt mellem Tom Heinemann og P1 Orienterings redaktion, at Muhammad Yunus under interviewet skulle konfronteres med sortlistningen og direkte spørges, hvorfor han ikke ville møde Tom Heinemann.
Dette spørgsmål skulle indgå i det interview, der blev klippet sammen til P1 Orientering. Samtidig blev det aftalt, at Tom Heinemann skulle være gæst i den udsendelse, hvor Yunus-interviewet blev sendt – og her have mulighed for at kommentere nobelpristagerens sortlistning.
Det gik helt galt.
»Jeg er i studiet, da jeg hører indslaget med Yunus,« siger Tom Heinemann til journalisten.dk.
»Jeg bliver noget paf, da jeg hører, at det spørgsmål, vi har aftalt, det er væk. Det hører jeg live i radioen. Det, vi har aftalt, både fredag og mandag, det er væk. Det er ikke engang en del af oplægget.«
»Jeg fortæller så lytterne, at jeg var blevet ansat til at møde Yunus, men han ville ikke mødes med mig. Så spørger jeg, er det Yunus eller P1's redaktion, der redigerer denne udsendelse.«
Link: Hør hele indslaget her
»Værten svarer, at det må vi diskutere i Mennesker & Medier. Nu har jeg jo ikke lige adgang til alle mulige programmer. Det må komme an på, om Lasse Jensen synes, det er interessant. Jeg synes, det er en principiel diskussion. Derfor fik jeg det sagt, når nu jeg havde chancen. Uanset hvor stor en magt folk har i verden – om det så er kejseren af Kina – det er jo ikke dem, der skal bestemme, hvem vi sender,« siger Tom Heinemann.
»Folk må gerne lade være med at stille op. Men vi skal jo ikke være følgagtige og så bare sende en anden.«
»Når han ikke vil møde os, så må man spørge: Skal han have lov til at møde nogen som helst? Skal han have lov til at bestemme, hvem han vil tale med? Det er jo en glidebane. Så får man jo ikke kritiske spørgsmål, som måske har en lille kant eller bid. Yunus vil undgå at møde en, som – undskyld jeg selv siger det – ved noget om det her.«
Tom Heinemann blev kontaktet af P1 Orientering fredag for at høre, om han kunne hyres til at interviewe Muhammad Yunus og i det hele taget dække den konference, Yunus deltog i. Tom Heinemann sagde ja, men gjorde opmærksom på, at Yunus næppe ville stille op.
Fredag eftermiddag ringede P1 tilbage til Heinemann og bekræftede, at Yunus sagde nej. Det blev i stedet aftalt, at Tom Heinemann skulle deltage for P1 i konferencen mandag, og at han i studiet samme aften ville få mulighed for at fortælle om, hvorfor Muhammad Yunus nægter at mødes med den danske dokumentarist.
Interviewet med Yunus finder sted mandag morgen.
Vil gerne dække det kontroversielle
Redaktionschef på P1 Judith Skriver bekræfter forløbet og bekræfter, at P1 Orientering havde hyret Tom Heinemann til at interviewe Yunus. Judith Skriver beklager, at P1 Orientering ikke i programmet ordentligt får sagt, at Tom Heinemann er blevet sortlistet af nobelprismodtageren.
»Vi laver den fejl, at det ikke bliver sagt, sådan som det faktisk var aftalt på redaktionsmødet, at Tom var sendt ind for at interviewe Yunus for Orientering, men at Tom fik et nej.
»Vi vil gerne dække den kontroversielle del af Yunus. Det vil lytterne alligevel sidde og tænke. Vi kan ikke isolere det til kun at dække konferencen. Derfor diskuterer vi, hvordan gør vi det bedst muligt.«
Judith Skriver fortæller dog, at P1 Orientering i første omgang har planlagt at sætte en anden journalist på opgaven med at dække konferencen og interviewe Yunus. Det er denne journalist, der har aftalen med arrangørerne af konferencen om at interviewe Muhammad Yunus. På grund af vagter og arbejdspres kan journalisten dog ikke tage interviewet. Det besluttes at hyre Tom Heinemann ind i stedet.
»Vi vil gerne hyre Tom Heinemann som journalist for P1 Orientering. Han kender stoffet forfra og bagfra. Yunus siger så nej,« siger redaktionschef Judith Skriver.
Fejl sker i farten
»Vi vender os fire gange og siger: Godt, så går vi tilbage til Plan A. Vi sætter den oprindelige journalist til at lave interviewet, sådan som hun var tilmeldt til om torsdagen og bakker hende op på forskellige måder. Og inviterer Tom i studiet. Fordi vi synes, at vi vil have dækket den side af Yunus også. Fordi han om nogen er den, der ved mest om det. Tom får faktisk otte minutter til at give sit bud på, hvad Yunus er for en person, og hvad man skal lægge i hans storhed.«
»Alt sammen synes jeg er en fin og ordentlig pakke. Vi laver én fejl, og Tom laver en. Vi vil meget gerne have lov til at deklarere, hvad vi laver, og hvad vi ikke laver. Det er en fejl, der sker i farten. Det var meningen, at det skulle siges i løbet af interviewet, men låget går af Tom, da han ikke får det som det første spørgsmål. Det burde han nok have haft. I bagklogsskabens ulideligt klare lys så burde han have haft det. Han skulle selvfølgelig have haft det spørgsmål. Han ville også have fået det senere, men han farer i flint på det første spørgsmål.«
»Den fejl, vi begår, er, at vi ikke deklarerer, hvad det er for en situation, vi er i. Vi har jo Tom inde, og hele den side af sagen bliver dækket ganske fint. Tom begår den fejl, at låget går af ham. Og han sender en stinker af sted, fordi lytterne ikke aner, hvad det handler om. Han tager en intern redaktionel diskussion for åben mikrofon.«
Blev Muhammad Yunus spurgt, hvorfor han ikke ville møde Heinemann?
»Ja, det blev han. Det har vi på bånd. Det er super irriterende, at det ikke blev brugt. Han blev spurgt, hvad han blev noget sammenbidt over. Han svarede, at det ville afspore debatten, han ville gerne tale om konferencen, han syntes ikke, det skulle handle om en dokumentarfilm. Men han har faktisk fået spørgsmålet, og han har svaret på det. Det kunne vi have bragt.«
Sagen blev diskuteret internt på P1 både fredag, mandag og tirsdag, bekræfter Judith Skriver.
»Jeg gjorde det tydeligt, at vi har begået en fejl, at vi ikke deklarerer tydeligt, hvorfor Tom sidder i studiet.«
Men skulle I ikke have sagt til Yunus: "Det er os, der bestemmer, hvem der interviewer dig"?
»Jo, men vi havde meldt en anden journalist til. Selvfølgelig er det ikke ham, der bestemmer. Men det var ikke sådan, at han sagde, jeg vil tale med den ene, ikke med den anden.«
Men helt principielt: Skal man acceptere den form for udefrakommende redigering?
»Jo, men han redigerede ikke programmet. Vi havde et kritisk interview med Yunus. Vi gav otte minutters sendetid til Tom.«
Yunus sagde, at han ikke vil mødes med Heinemann?
»Ja ja ja. Men han har ikke redigeret vores program. Det har vi selv gjort. Vi fastholder de kritiske vinkler. Vi dækker dem på en anden måde. Det skal Yunus ikke bestemme. Han skal ikke afholde os fra at dække det kritisk. Vi fastholder den kritiske vinkel. Vi gør det bare på den måde, vi har mulighed for.«
Og så får I ikke præsenteret, hvorfor Tom Heinemann er i studiet?
»Det havde nok været skønnere at sige det i starten.«
Men der ligger jo en principiel diskussion i, skal kilder have lov til at bestemme, hvilke journalister de vil interviewes af?
»Det synes jeg normalt ikke, at de skal. Det skal han jo heller ikke. I det her tilfælde har vi jo en journalist, som havde aftalen. Vi hentede Tom ind, fordi vi gerne ville have en kvalificeret dækning, men vores journalist havde ikke tid til at læse op på det.«
Men jeg er nødt til at holde fast: Yunus siger nej tak til Heinemann, og så kan man reagere på forskellige måder på det.
»Vi siger, at det afholder os ikke fra at dække konferencen, sådan som vi oprindeligt havde planlagt med Karen Hjulmand. Det afholder os heller ikke fra at lave en kritisk vinkel på Yunus. Der har vi så bare Tom i studiet inde hos os.«
Hele det spørgsmål om, hvorvidt kilder skal have lov at vælge journalister, har I diskuteret det?
»Ja ja, det er jo klart. Vi er meget optaget af vores fag, hvordan agerer vi, hvordan skal vi dække det, så selvfølgelig har vi diskuteret det.«
Er I nået til nogle konklusioner?
»Nej, ikke andet end det, jeg siger: Kilderne redigerer ikke Orientering. Det gør vi selv. Vi vil ikke lade kilderne redigere vores program. Det kommer ikke til at ske,« siger Judith Skriver.
»Han er en dygtig journalist, som vi glad og gerne arbejder sammen med. At vi laver en fejl, og at han overreagerer, ændrer ikke på, at vi synes, han er en dygtig journalist. Han kan nogle ting, der er værdifulde.«
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det glæder mig at Tom Heinemann er glad for, at jeg markedsfører hans programmer og han åbenbart må være enig i mine kritiske bemærkninger om han udsendelser.
Som en skrev på 3F´s hjemmesider i februar 2006: ”Uanset om alle detaljerne er rigtige i det 3F har skrevet, er det godt skrevet”. Det får en anden til at skrive: ”Eller på en anden måde.. Man skal ikke ødelægge en god historie bare fordi det er løgn!” Det var dengang Tom Heinemann var journalist på Fagbladet 3F og journalisterne på 3F havde en meget lemfældig omgang med sandheden, men de skrev godt.
Måske kan man også få DR til at sikre troværdigheden, at fakta er i orden og at journalisten er objektiv. De ofte utrolig misvisende og insinuerende titler som DR sælger programmerne på, burde være mere neutrale så seerne selv kan træffe konklusionerne.
Tusind, tusind tak, Mogens. Det er jo bedre markedsføring end selv Waterfront kunne give mig.
Problemet synes jeg er, at DR tilsyneladende lader Tom Heinemann lave dokumentar udsendelser, som skaber debat, men som desværre ofte viser sig at være fejlagtige. Med en fængende overskrift, der bliver udbasuneret før udsendelserne finder sted, er ”skurkene” allerede fundet. Ser man på en række ”skurkene” er det forbavsende hvor godt de har klaret sig.
Dokumentar udsendelsen ”Fanget i mikrogæld” blev brugt af regeringen i Bangladesh til at fjerne Yunus fra Grameen Bank. Det var på baggrund af udsendelsen, at pressen i Bangladesh skrev, at Tom Heinemann anklager Yunus for korruption og så ruller hele sagen.
Det er især sagen om, at 100 Mio. $ fra Norge der i 1998 blev overført til Grameen Kalyan, som er en social fond for låntagere i Grameen Bank, der førte til Yunus fald. Norge har erklæret at der ikke var noget forkert i det Yunus har gjort. På grund af fejlagtige informationer fra Tom Heinemann, har regeringen i Bangladesh fået skubbet Yunus ud.
”IFU Gate”
Det var Tom Heinemann og Fagbladet 3F, der lavede dette angreb mod Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU). En af påstandene var at IFU havde skabt 30.000 mindre jobs end det stod i deres årsrapport. 3F havde undersøgt 230 IFU projekter og de har så kun medtaget dem, der ikke var startet og dem der havde skabt færre arbejdspladsen end der stod i IFU’s årsrapport. Tom Heinemann har ”glemt” at medtage de projekter, der havde skabt flere arbejdspladser.
”Svineriet i Øst”
Det var igen Tom Heinemann og 3F der førte an i en kampagne mod danske svineprojekter i østlandene og IØ fonden, der er en søsterfond til IFU. Et af de projekter, som fik en sønderlemmende kritik er Poldanor, der nu er blevet en af Nordeuropas største svinefarme med eget slagteri og med store moderne biogasanlæg. Desværre er det ikke gået så godt for IØ fonden, som er blevet nedlagt og et milliard overskud er havnet i den danske statskasse.
”Tilbud der dræber”
En dokumentar udsendelse i DR i juni 2006 viste fortvivlende arbejdsforhold hos en underleverandør til Jysk, Dansk Supermarked og Bilka.
I en uanmeldt inspektion af SGS, som er et af verdens førende inspektionsfirmaer, på fabrikken den 27. juni 2006 konstateres det, at der ikke, som påstået af Tom Heinemann, er væsentlige sundhedsproblemer for arbejderne, der er ikke børnearbejde, der er ikke vold og tvang og arbejderne kan være medlemmer af en fagforening. Det kritiserede firma ”G.S. Exports” trives i bedste velgående. Med hensyn til miljø og CSR følger de SA 8000 og de er også certificeret for ikke at have børnearbejde. De er medlem BSCI som er en standard der er lavet af 90 store europæiske forhandlere.
”Tårnhøje Løfter ”
Er en DR dokumentar, der viser dårligere arbejdsforhold hos underleverandører til Telenor i Bangladesh. Miljøproblemerne med 3 m3 spildevand om dagen og med manglende sikkerhedsudstyr var bestemt noget der kunne løses med små midler. Telenor har aktiemajoriteten i et af Bangladesh største mobilselskaber Grameen Phone, hvor Grameen Telecom har 35% af aktierne. Udbredelsen af mikro kreditter i Bangladesh havde været umulig uden et udbygget mobiltelefon system. Telenor valgte at fyre nogle underleverandører i stedet for at tage kampen op mod Tom Heinemann og få uvildige institutioner til at lave en nærmere undersøgelse af forholdene.
”Den bitre smag af te”
Igen en DR dokumentar af Heinemann, hvor han vil bevise at ”Fair Trade” ikke har nogen betydning for ulandene. Han vælger så at kigge på te, hvor salget er begrænset og der er mange forskellige specialprodukter. Hvis han skulle give en objektiv beskrivelse af "Fair Trade" skulle han også have kigget på bananer og kaffe, hvor der bliver solgt utrolig mange ”Fair Trade” produkter. Ved en nærmere undersøgelse af te producenterne kunne ikke ret mange af Tom Heinemanns påstande dokumenteres.
PS Og undskyld at det nu lykkedes mig hele tre gange at stave Tom Heinemanns navn forkert...
Inden flere Cavling-prismodtagende og andre respekterede kolleger kaster sig ind i kampen for at stemple Orientering som en "plimsoller" og en dikkende lammehale, der gør "pinligt knæfald for mikrofinansens storskrydende platugle" - et lille indspark.
Som Judith Skriver rigtigt beklager, begik vi en klar fejl, da vi i skyndingen ikke fik deklareret vores dækning af Udenrigsministeriet og Dansk Industris konference med Yunus om hovedfigur - altså ikke fik fortalt, at Yunus havde nægtet at lade sig interviewe af Tom Heineman fr Orientering. Super ærgerligt, ja!
Men man skal være iført både svejse-briller og høreværn - eller ikke have hørt selve udsendelsen - for derefter at konkludere alt mulig andet nedrigt om Orienterings journalistisk-etiske habitus.
Den røde tråd i hele "pakken" om Yunus var en kritisk tilgang i præsentationen af hans ideer - i interviewet med udviklingsminister Chr. Friis Bach om hvorfor Danida fandt det relevant i dag at invitere en stærkt kritiseret Yunus - og i interview med Grundfos, hvor Yunus' tale kort sagt blev afskrevet som en omgang varm luft. Og ikke mindst i et afsluttende, langt interview med netop Tom Heineman, hvor Yunus' meriter og påstande fik et yderst kvalificeret, kritisk og håndfast modspil. For nu at sige det mildt.
Ambitionen var ikke at repetere Heinemans stærke og velfortjent prisvindende dokumentar, men kritisk at belyse, hvorfor 200 erhvervsledere og ngo'ere i 2013 valfarter til en Danida-konference med Yunus som slagvare. Det mener jeg, Orientering gjorde. Yunús hverken redigerede eller klippede udsendelsen - det gjorde vi! Hvis vi i stedet helt havde droppet at dække konferencen, alene fordi Yunus ikke ville tale med Heineman, så kunne man for alvor kritisere os for at lade udenforstående redigere Orientering.
Flere