P1 tager kampen op mod Radio24syv

Mere debat med lyttere igennem, sociale netværk og farvel til bl.a. "P1 formiddag med Poul Friis" efter nytår

Mere debat med lyttere igennem, sociale netværk og farvel til bl.a. "P1 formiddag med Poul Friis" efter nytår

DR P1 ændrer i programfladen efter nytår. Det betyder bl.a., at programmet "P1 formiddag med Poul Friis" lukker, skriver Politiken.

I stedet kommer der et nyt debatprogram. P1's kanalchef Anders Kinch-Jensen siger til Politiken, at det nye program vil være med skiftende værter, og at man vil inddrage sociale medier meget mere.

"Vi vil modernisere måden at debattere på. Det er her, en masse forskellige mennesker kan bidrage med ders viden inden for et bestemt emne. Og så vil vi formentlig ikke længere have gæster i studiet, så det bliver i stedet et direkte samspil mellem værter og lyttere."

"Vi kigger naturligvis også på dem, der ligger tættest på os som taleradio, og 24syv har jo rigtig mange programmer, hvor debatten er i centrum", siger Anders Kinch-Jensen til Politiken.

Poul Friis program lukker fra nytår. Derudover bliver Agenda, der sendes søndag eftermiddag, også lukket. Senere i 2013 lukkes Kulturkontoret og er stattets af et andet kulturdebatprogram, der fortsat skal sendes hver fredag mellem klokken 10 og 11.

0 Kommentarer