Københavns Politi er ikke altid helt skarpe om grænserne for, hvornår de kan stoppe og kropsvisitere folk uden at have en begrundet mistanke mod vedkommende. Flere gange er folk blevet stoppet og undersøgt uden for de såkaldte visitationszoner, og ydermere har politiet i hver femte sag ikke registreret, præcist hvor visitationen er foregået, så man ikke kan vide, om politiet har brudt reglerne.
Dette og flere andre forhold afslørede DR ’P1 Dokumentar’ i en radiodokumentarudsendelse i oktober 2015. Og her ville redaktionen naturligvis gerne have politiets kommentar til regelbruddene og registrerings-problemerne.
Men politiet har været svær at få i tale om problemerne. Ganske vist har politiet hele tiden erklæret sig villig til at lade sig interviewe, der har bare været enten travlhed, ferie eller nogle interne procedurer i vejen for at kunne give et tidspunkt for interviewet – i to en halv måned.
»En interessant strategi«
»Det er da en interessant strategi at undgå at svare klart på, om man vil stille op til interview, som man gjorde i flere måneder. For vi kan jo dermed ikke sige klart, at politiet ikke vil udtale sig,« siger journalist Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen, der har tilrettelagt dokumentarudsendelsen.
Han troede selv, han var i god tid, da han den 21. september henvendte sig til kommunikationschef i Københavns Politi Mads Jensen med de kritiske spørgsmål, som han gerne ville have svar på i udsendelsen, der var programsat til den 8. november.
”Hej Emil. Dine spørgsmål er modtaget. Vi vender tilbage. Stor hilsen Mads” lød svaret fra Mads Jensen.
Håbede til det sidste
Københavns Politi vendte imidlertid ikke tilbage. Ugen efter skrev Emil Eusebius og rykkede for svar, og 2. oktober – dagen, han havde sat som seneste tidspunkt for interviewet – rykkede han igen. Denne gang svarede Mads Jensen dog:
”Jeg er bange for, at vores melding er, at vi ikke har nogen kommentarer, hvis deadline stadig er i dag. Vi var i gang med at finde ud af, hvem der skulle stille op og svare. Men det er en indviklet sag, og de medarbejdere, der arbejder med sagen, har været optaget af Tibet-sagen. Som jo bare er vokset de seneste dage. Så desværre …”
Emil Eusebius håbede dog til det sidste at kunne få en udtalelse fra politiet med i udsendelsen. Han spurgte, hvornår der kunne falde en udtalelse, og den 5. oktober valgte han og programværten Gry Hoffmann desuden at ringe Mads Jensen op fra studiet, for om ikke andet at få forklaringen på politiets fravær i udsendelsen.
I ugerne efter udsendelsen forsøgte Gry Hoffmann at henvende sig direkte til politidirektør Thorkild Fogde for at få et interview. I starten fik hun at vide, at Thorkild Fogde var på ferie, men så kom en ny forklaring på banen. Der var nemlig blevet stillet spørgsmål i Folketinget om sagen, og derfor havde Justitsministeriet bedt Rigspolitiet om svar på en række spørgsmål. Og i den tid, Rigspolitiet undersøgte og besvarede ministeriets spørgsmål, ville Københavns Politi heller ikke sige noget. Så ’P1 Dokumentar’ måtte stadig vente på ubestemt tid.
Det var også status, da Emil Eusebius i begyndelsen af december henvendte sig til Journalisten for at indstille Københavns Politi til lukkethedsprisen. Journalisten ringede til Mads Jensen, der egentlig blot kunne gentage parolen:
»I øjeblikket går sagen sin gang mellem Rigspolitiet og Justitsministeriet, og når de svar er overgået, så stiller politidirektøren gerne op og svarer på alle spørgsmål, for vi synes, det er en væsentlig historie,« sagde Mads Jensen i telefonen.
Skred i sagen
Pludselig kom der dog skred i sagen. Den 8. december fik Emil Eusebius besked om, at politidirektør Thorkild Fogde var klar til at stille op. ’P1 Dokumentar’ kvitterede og aftalte et interview den 13. januar, da de planlagte udsendelser inden var fyldt op med stof.
Så endelig – præcis 2 måneder og 17 dage efter første henvendelse – kunne Københavns Politi ikke alene give tilsagn om et interview, men også aftale et tidspunkt for interviewet. Og 13. januar kan lytterne få lov at høre politiets eget syn på de regelbrud, der har fundet sted vedrørende visitering af borgere og registreringen af dette.
”Vi er kede af, at det har taget så lang tid at svare på de relevante og væsentlige spørgsmål, som ’P1 Dokumentar’ har gravet frem. Det skyldes et sammentræf af flere ting. Dels er sagen meget omfangsrig, dels tog Tibet-sagen meget opmærksomhed på samme tidspunkt. Dels har andre parter, Rigspolitiet og Justitsministeriet, skullet orienteres først. Vi har ikke afvist at svare, men lovet et interview om sagen. Vi har bare ikke kunnet give en fast dato,” skriver Mads Jensen efterfølgende i en mail til Journalisten.
Om den pludselige imødekommenhed skyldes, at Rigspolitiets undersøgelser er afsluttet, står lidt uklart. På Folketingets hjemmeside står spørgsmålene stadig ubesvarede. Og Mads Jensen skriver følgende:
”Vi tilbyder interviewet nu, fordi politidirektøren er klar til det. Jeg er ikke helt klar over, hvor stor en andel korrespondancen med JM (Justitsministeriet, red.) har at sige.”
Ualmindeligt lang svartid
På ’P1 Dokumentar’ hilser man interviewet velkommen, men undrer sig stadig over, at det skulle tage så ualmindeligt lang tid, ligesom henvisningen til Rigspolitiets behandling også forekommer lidt mystisk.
”Vi er glade for, at politidirektøren – efter en indstilling til en meget fin pris – nu vil give et interview. Men uanset hvor meget dét så hænger sammen med sagsbehandling hos Rigspolitiet og Justitsministeriet, bør det vel ikke forhindre Københavns Politi i selv at svare på kritikpunkterne eller i at give et klart svar på vores interview-forespørgsel,” siger Emil Eusebius med henvisning til Journalistens lukkethedspris.
Journalistens lukkethedspris:
Journalisten har stiftet en pris, der går til den, der er bedst til at lukke relevante historier ned. I dette nummer indstilles Københavns Politi.
Prisen uddeles til maj 2016. Der kan stadig indstilles kandidater.
Tidligere indstillede:
Justitsministeriet – der i maj gav pressen under 20 minutter til at læse terror-redegørelsen
Dacaar – som ikke ville svare på kritik fra lokale stringere, der føler sig ladt i stikken
Forsvarsministeriet – der parerede kritiske spørgsmål om prisen på den danske krigsindsats i Irak
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er en åbenlyst relevant problemstilling at tage op, og programmet (som jo ligger som podcast) har en efterfølgende rigtig god diskussion af situationer, hvor myndigheder og andre enten ikke svarer eller forhaler eller udsætter svar.
Men programmet og specielt udspørgeren vinklede det desværre på en lidt for selvcentreret måde. Det kom i for høj grad til at dreje sig om journalistens besvær med at få svar - og hvor skændigt det er at pressetalsmanden ikke ringer tilbage som lovet. Ja, de ringer ikke tilbage og journalist Gry Hoffmann må ringe igen og igen. So what? Stærkt hjulpet af Hoffmanns afhøringsteknik under interviewet med politidirektøren kommer det i lige så høj grad til at lyde som om journalisten vil have en undskyldning frem for en forklaring. Politidirektøren fortæller at han ikke mente han kunne stille op før han fik overblik over baggrunden - en plausibel forklaring. Men naturligvis burde han have meddelt sig om det, hvad han også beklager at han ikke gjorde. I det hele taget er det et problem med flere at P1 Dokumentars udsendelser - de er tydeligt vinklede og journalisten befinder sig alt for godt i rollen som afhøringsofficer, hvilket skader belysning af den egentlige historie. Brug gerne lidt tid på selvransagelse: i hvor høj grad spiller journalistens optagethed af egne deadlines og irritation over forsinkelse/forhalelse af respons en rolle?
DR smager sin egen medicin, og straks er det et problem. Men når DR nægter at udlevere bilag fra eurovisionskandalen, er det en helt anden sag.
I hvert fald ifølge DR.