P1s kanalchef har givet efter for et pres fra medicinalfirmaet Lundbeck. Efter en række kritiske DR-programmer forlangte Lundbeck en direkte udsendelse – og det fik firmaet, uden først at påvise fejl i P1s dækning.

Fredag den 19. februar få minutter før 16.30. Regnen siler ned over København, og journalist Jens Degett gør de sidste forberedelser i studie 15 i Radiohuset på Rosenørns Allé.
Forude venter de 30 mærkeligste minutter i hans arbejdsliv.
»Radioen har i de seneste uger bragt en række programmer om lykkepiller og godkendelse af medicin,« begynder Degett sin speak.
»På grundlag af dette er jeg blevet bedt om at lave dette direkte program med Lundbeck,« fortsætter han.
Jens Degetts distance skyldes, at kanalchef Finn Slumstrup har givet ham en tjenstlig ordre om at gennemføre et direkte interview med Lundbecks koncerndirektør Flemming Juul Jensen.
Ordren er faldet, efter at Lundbeck har klaget over P1s dækning – og dagen før udsendelsen forklarer Degett om den spegede situation til JOURNALISTEN:
»Jeg har fået besked på at lave præcis dette program, med denne mand – som jeg i øvrigt aldrig har talt med tidligere. Først foreslog Slumstrup bare, at jeg skulle lave det. Da jeg sagde nej, fik jeg at vide, at det var en tjenstlig ordre. Hvis jeg ikke gennemfører udsendelsen, er jeg bange for, at jeg bliver fyret,« forklarer Jens Degett, der føler, at han er ude i et meget ujournalistisk ærinde.
»Det, jeg skal lave, er nærmest et genmæle – men ingen har påvist faktuelle fejl i vores dækning. Ydermere har jeg kun ringe mulighed for at få indflydelse på programmet – det er Lundbeck, der sætter præmisserne,« siger han. »Lundbeck har blandt andet forlangt, at jeg ikke spiller nye klip i udsendelsen.«

Styret af kapital
Degetts kolleger på P1 er rasende over kanalchef Finn Slumstrups ordre. Tillidsmand og programmedarbejder Steen Bille:
»Det er en dybt ulykkelig situation, hvor ledelsen har besluttet at sende et program, på trods af at ansvarlige programmedarbejdere fraråder det og ikke ønsker at lægge navn og rygte til. Selv om vi ikke har modtaget en skriftlig klage, og selv om Lundbeck ikke har fundet fejl, så bøjer vi os. I offentligheden vil det blive udlagt som om, P1 og DR i højere grad styres af kapitalinteresser end af journalistiske kriterier. P1 mister troværdighed frygter jeg – både over for lyttere og over for vores samarbejdspartnere,« siger Steen Bille.
Anette Ragn-Jensen, tillidsmand og programmedarbejder:
»Det her betyder, at DR ikke kan leve op til sine sædvanlige journalistiske standarder. Jeg er forundret over Slumstrups måde at lede og regere på i denne sag – normalt er han medarbejdernes mand,« siger hun.
Også skriftligt har medarbejderne protesteret direkte til Slumstrup. Dagen inden udsendelsen vedtog medarbejderne på P1 en udtalelse, hvor de kraftigt opfordrer til, at udsendelsen bliver taget af, fordi den »forekommer os i voldsom strid med hidtidige journalistiske betingelser for programproduktion i DR,« lyder det i udtalelsen.
Også Journalistgruppens formand i DR, Morten Uhrenholdt, protesterer. På selve udsendelsesdagen indskærper han i en udtalelse til radioledelsen, at P1s ledelse klart bryder med de presseetiske regler og lader kritiske journalister i stikken.
»Kollegerne kan – efter min mening med god grund – frygte, at de i fremtiden vil blive prisgivet, når samfundets top føler sig trådt for nær og kræver adgang til DRs sendere,« lyder det fra Journalistgruppen.

Den svage flanke
DR har i ugerne før konflikten på P1 sat de såkaldte lykkepiller effektivt på dagsordenen. Gennem radio, tv og Internet har stationen gennemført en storstilet journalistisk satsning, der skulle demonstrere for offentlighed og konkurrenter, hvor effektiv og slagkraftig DR er, når organisationen opererer trimedialt. Men nu risikerer facaden at krakelere.
»Det er tudegalt. Hele DRs journalistik kan risikere at miste troværdighed på grund af P1s »genmæle«. Det her viser, at pression virker – det er yderst betænkeligt,« siger tv-journalist Jørgen Kaarup, der har lavet det ene af Journalens to programmer til tv-dækningen om lykkepillerne.
Steen Yssing, redaktør på Journalen:
»Når P1 åbner en flanke, sætter de spørgsmålstegn ved hele dokumentationen. Det sætter også Journalen i et dårligt lys, og det finder jeg stærkt beklageligt. Hvis DRs chefer vil have tung og researchkrævende journalistik, så må de også bakke journalisterne op. Jeg forstår ikke, hvorfor P1 giver sig,« siger Yssing.
Netop Journalens redaktion har selv oplevet Lundbecks forsøg på at påvirke journalister. Både chefer og medarbejderne blev løbende kontaktet af Lundbeck under tilrettelæggelsen af programmerne om lykkepillerne. En enkelt journalist blev sågar ringet op og irettesat af Lundbecks kommunikationsdirektør Hans Henrik Munch-Jensen efter en udsendelse.
»Det er et forsøg på at styre den enkelte journalist. Lundbeck har en stor pengetank i ryggen, de skal reagere og kommunikationsdirektøren skal vise resultater. Det er præcis dér, vi skal stå sammen – det gjorde P1 ikke. Det er ærgerligt,« siger Steen Yssing.
Kommunikationsdirektør Hans Henrik Munch-Jensen:
»Alt i alt var Journalens programmer til at leve med. Men det er rigtigt, at jeg ringede og kritiserede, at en journalist brugte billedvalget til at støtte en svag pointe,« siger han.

Det afgørende møde
P1-medarbejderne raser især over, at Lundbeck har haft held med at sætte P1 under pres – uden at påpege én eneste konkret faktuel fejl, og uden skriftligt at klage over programmerne.
Udsendelsen er alene blevet planlagt, efter at Lundbeck mundtligt har klaget til kanalchef Finn Slumstrup over P1s dækning.
Klagen blev fremført ved middagstid den 5. februar på et møde mellem Slumstrup og kommunikationsdirektør Hans Henrik Munch-Jensen. Et møde, hvor ingen af de ansvarlige programmedarbejdere bliver inviteret.
Baggrunden for Lundbecks klage er en yderst kritisk udsendelse om godkendelsesproceduren bag lykkepillerne. Udsendelsen er produceret af P1s dokumentargruppe og sendt først i februar.
»Det er dårlig og tendentiøs journalistik, hvor man ikke har ladet sig distrahere af virkeligheden,« siger Hans Henrik Munch-Jensen til JOURNALISTEN. Han oplevede det som et sandt mareridt, da DR begyndte at sende den ene spot efter den anden, hvor Lundbecks navn blev nævnt i kritisk sammenhæng. »Det var som et massivt og evigt gentaget mantra,« forklarer han.
Hans Henrik Munch-Jensen påpeger på mødet med Slumstrup især, at P1 ikke på noget tidspunkt har stillet spørgsmål om selve kernen i programmet. Han kritiserer desuden kildevalget hårdt.
»De har kun stillet os spørgsmål i randen af problemfeltet. Og på trods af, at de siger, at de har researchet i tre år, ender de alligevel op med to eksperter, der dårligt nok kan kaldes eksperter. Desuden får lytterne ikke at vide, at én af eksperterne er gammelkendt modstander af enhver form for medicin,« siger Hans Henrik Munch-Jensen, der også raser over, at en kilde får lov at sige, at Lundbecks lykkepille skulle tages af markedet.
Hans Henrik Munch-Jensen belægger over for Slumstrup sin kritik med en stor mængde dokumentation, som Lundbeck savnede i udsendelsen. Hans argumentation og pres virker:
»Da Slumstrup hørte min kritik, begyndte de journalistiske alarmklokker at ringe hos ham,« forklarer Hans Henrik Munch- Jensen, der på mødet forlanger, at Lundbeck får direkte sendetid.
»Kritikken er så massiv og manipuleret, at jeg over for Slumstrup forlanger at komme til orde i en direkte udsendelse. Ellers risikerer vi at blive klippet i stumper og stykker,« siger Hans Henrik Munch-Jensen.

Sendetiden aftales
Senere samme eftermiddag – efter mødet – modtager Hans Henrik Munch-Jensen en mail fra Slumstrup. Det sker efter en ny udsendelse, hvor en ekspert konkluderer, at pillerne ikke virker.
»Han tilbyder os at komme til orde i en direkte udsendelse den efterfølgende tirsdag klokken 21.00,« forklarer kommunikationsdirektøren. »Men det siger jeg nej tak til. Lige før vi skulle have været på, sender P1 en anden
dokumentarudsendelse, denne gang om bivirkningerne af lykkepiller. De udsagn ville vi ikke kunne nå at forholde os til,« siger Hans Henrik Munch-Jensen.
Efter lidt drøften frem og tilbage, bliver Slumstrup og Lundbeck i fællesskab enige om, at P1s udsendelse skal gå i luften fredag den 19. februar.
»Slumstrup ville gerne bruge programmet til at runde hele udsendelsesrækken af med. Og det var fint for os,« forklarer Hans Henrik Munch-Jensen.
I timerne efter det er lykkedes Hans Henrik Munch-Jensen at få sendetid på P1, ringer han til DRs nyhedschef Lisbeth Knudsen og tv-direktør Bjørn Erichsen for at lægge pres på dem.
»Lisbeth Knudsen efterlyser en nyhedsvinkel og afviser mig. Og Bjørn Erichsen understreger, at man ikke bare kan ringe og bestille tid,« siger Hans Henrik Munch-Jensen. »Det skal man naturligvis heller ikke kunne – men egentlig ville det være rimeligt, på grund af sagens højder, at vi var kommet i for eksempel Profilen.«

Helt almindelig journalistik
Kanalchef Finn Slumstrup afviser blankt, at det er Lundbeck, der har styret hans beslutning. Han forklarer, at det er helt almindelige journalistiske kriterier, der ligger til grund for hans beslutning om, at Lundbeck får adgang til mikrofonen.
»Vi har fat i en utroligt vigtig og væsentlig historie. Den skal rulle videre, og vi beslutter at lave endnu en udsendelse, hvor Lundbeck kan komme til orde. Det er såre enkelt: Historien skal behandles så grundigt, så uddybende og så presseetisk korrekt som muligt.«
– Medarbejdere på P1 mener, du har givet efter for et pres?
»Det har intet med virkeligheden at gøre, det har jeg ikke yderligere kommentarer til,« afviser Finn Slumstrup, der forklarer, at han på selve udsendelsesdagen kastede ansvaret fra sig og overdrog det til programchef Ole Damgaard. Overdragelsen skete af »personlige grunde,« påpeger Slumstrup.
Bag ordene »personlige grunde« gemmer sig det forhold, at Finn Slumstrups søn er ansat i et større advokatfirma, der har Lundbeck på kundelisten. Sønnens kæreste er desuden ansat hos Lundbeck.
Flere P1-medarbejdere har givet udtryk for, at Finn Slumstrup, alene på baggrund af mistanken om mulig inhabilitet, burde havde sagt nej til overhovedet at drøfte sagen med Lundbeck.
»Der er blevet sat en hvisken i gang om, at jeg er påvirket af familiemæssige ting,« siger Slumstrup. »Det er til at skrige af grin over, hvis ikke det var så sørgeligt.«
»Når jeg kan konstatere, at den slags går i gang, så er vi ude i noget, som er så lavt, at det vil jeg ikke stå model til,« fastslår Slumstrup.
– Mener du selv, du har et habilitetsproblem?
»Jeg har ikke flere kommentarer,« afviser Slumstrup.

Dårlig kommunikation
Programchef Ole Damgaard afviser, at Slumstrup skulle være inhabil.
»Det er Slumstrup selv, der som en vits nævner, at han er inhabil,« forklarer Damgaard. »Det bliver så i løbet
af nul komma fem til et rygte. Hvis det, at sønnen arbejder i et 120-mand stort advokatfirma, der har Lundbeck som kunde, og denne
søn har en kæreste, der arbejder hos Lundbeck … Hvis det gør Slumstrup inhabil, så kan han stort set ikke være kanalchef.«
»Der er tale om kantinesladder. Det giver jeg ikke noget som helst for. Derfor siger jeg: Finn Slumstrup er ikke inhabil. Men i betragtning af, at beskyldningerne er fremhævet i debatten, ønsker han ikke længere at have med sagen at gøre,« siger Ole Damgaard.
Han afviser, at P1 har været følgagtig over for Lundbeck.
»P1 er klar over, at de har haft et angreb på en navngiven virksomhed og dens produkt. Det, der vil stå tilbage er, at folk vil opfatte det som et ubrugeligt produkt,« siger Damgaard, der heller ikke kan se noget galt i, at Lundbeck får direkte sendetid.
»Det er ikke ualmindeligt, at vi accepterer, at folk kun vil optræde i en direkte udsendelse.«
Ole Damgaard erkender dog, at Degett har fået lagt bånd på sin journalistiske frihed.
»Det er rigtigt, at Degett har fået at vide, at han skal forholde sig til en bestemt del af sagen: »Du skal have et svar på den kritik, der er rejst af deres produkt. Men du skal ikke begynde at bevæge dig ud i øvrige spørgsmål i denne sag!« Det har han fået at vide.«
Ole Damgaard forklarer striden mellem medarbejderne og ledelsen som udslag af »dårlig kommunikation«. Han mener ikke, der er hold i protesterne.
»Vi står i en situation, hvor det er besluttet, at dette program skal køres. Det har været besluttet i næsten 14 dage,« understreger Damgaard, der dermed – præcis som Slumstrup – giver indtryk af, at programplanlægningen er kørt helt efter planen.

Forvirret service
Det er dog ikke en plan, ledelsen har haft det store held med at formidle videre. Da JOURNALISTEN ringer til radioens lytterservice – kort før Jens Degett går ind i studie 15 – for at få helt banale informationer om udsendelsen, breder forvirringen sig.
Først oplyser lytterservice, at P1 sender programmet »Rejsen i investeringer« på det pågældende tidspunkt, fredag klokken 16.30.
»Nej, der er kommet en rettelse. Det er et interview med en direktør fra Lundager,« lyder det derpå. Ud over at navnet på firmaet er forkert, ved lytterservice heller ikke, hvad programmets titel er eller hvem, der er tilrettelægger af det.
Programchef Ole Damgaard:
»Det er ikke usædvanligt, at vi ikke får rettelserne med.«
Tilbage står, at selv ikke Lundbeck er helt tilfreds med forløbet. Ganske vist fik firmaet direkte sendetid – men:
»Slumstrup havde lovet os omfattende foromtale, hvor vi selv ville komme til orde, det fik vi ikke,« lyder det fra kommunikationsdirektør Hans Henrik Munch-Jensen – der tilføjer:
»Men man kan jo ikke få det hele.«