Overvejer at anke frifindelse af Miki Mistrati

Dansk Pelsdyravlerforening overvejer at anke frifindelsen af Ekstra Bladets nyhedschef i Københavns Byret mandag i sagen om indtrængning på minkfarme

Dansk Pelsdyravlerforening overvejer at anke frifindelsen af Ekstra Bladets nyhedschef i Københavns Byret mandag i sagen om indtrængning på minkfarme

Ekstra Bladets nyhedschef Miki Mistrati blev mandag frifundet i forbindelse med et sagsanlæg om indtrængning på en række minkfarme for tre år siden.

Dansk Pelsdyravlerforening overvejer nu, om sagen skal ankes.

»Det er klart, at når sagen omkring Miki Mistrati går den anden vej, så må vi sammen med vores jurister overveje hvilke muligheder vi har – og det er jo muligheden for at anke dommen vi taler om«, siger pressechef i KOpenhagen Fur Sander Jacobsen til journalisten.dk.

Nyhedschef Miki Mistrati blev frifundet i en sag, anlagt af Dansk Pelsdyravlerforening. Sagen blev anlagt mod dyrerettighedsorganisationen Anima og Miki Mistrati efter at optagelser fra en aktion blev vist på Ekstra Bladets TV og i 'Operation X' på TV 2.

Sagen drejer sig oim indbrud på i alt 34 minkfarme.

Dyrerettighedsorganisationen Anima og aktivisten Thorbjørn Schiønning blev dømt til at betale Dansk Pelsdyravlserforening og to minkfarme en erstatning på i alt 847.000 kr.

Udover det civile søgsmål verserer også en politisag om aktivisters indtrængning på minkfarme.

 

 Opdateres…

0 Kommentarer