search

Oversvømmelser sælger dårligere end jordskælv

Nødhjælpsorganisationer har haft sværere ved at komme igennem med budskabet om oversvømmelserne i Pakistan, end de havde, da jordskælvet ramte Haiti tidligere på året og efter Tsunamien. Sådan lyder det fra flere NGO'er.

Nødhjælpsorganisationer har haft sværere ved at komme igennem med budskabet om oversvømmelserne i Pakistan, end de havde, da jordskælvet ramte Haiti tidligere på året og efter Tsunamien. Sådan lyder det fra flere NGO'er.

Selv om der er flere mennesker, der har brug for hjælp i Pakistan efter de seneste ugers oversvømmelser, end der var mennesker med brug for hjælp efter jordskælvet på Haiti og efter Tsunamien tilsammen, så har det været sværere for nødhjælpsorganisationerne at trænge igennem i medierne.

Det fortæller både generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl og pressemedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke Sara Schlüter. Især i de første uger efter katastrofen var der ikke særlig stor mediefokus på, hvad der skete i Pakistan. De mener begge, at det har spillet ind, at oversvømmelsen i Pakistan har været en mere "stille" katastrofe.

»Det er svært at rapportere fra en oversvømmelse, for det er bare en kæmpe sø. Det er svært at se, at der nedenunder vandet er veje og huse og folks liv, der er dækket,« siger Anders Ladekarl.

Sara Schlüter fra MS er enig i, at Pakistan har i de første uger fik mindre opmærksomhed på grund af katastrofens karakter.

»Det, Pakistan har manglet, er chokeffekten. I Pakistan kom katastrofen snigende,« siger hun.

Fra begge organisationer er indtrykket, at medierne er kommet godt med i løbet af de sidste tre uger. En del af grunden til, at det tog noget tid, før katastrofen for alvor fik medierne bevågenhed, er, at organisationerne også selv havde svært ved at finde ud af, hvor voldsomt de skulle melde ud.

»Mange af os tvivlede på, om vi kunne rejse interesse for Pakistan. Det kan være svært, fordi politikken og kulturen derfra er meget fjern fra vores tankegang. Derfor gav vi den heller ikke informationsmæssigt så meget til at begynde med,« siger Anders Ladekarl. Han fortæller, at de som nødhjælpsorganisation er nødt til at lave en kynisk kalkule af, om det kan betale sig at sætte store kampagner i gang.

»Før vi virkelig bruger penge på at give oplysninger om en katastrofe, skal vi være sikre på, at vi får dem fire gange igen,« siger Anders Ladekarl.

Han er ikke meget for at sammenligne katastrofer, men oplyser, at 17 millioner personer er berørte af oversvømmelserne i Pakistan. Heraf har de otte millioner brug for hjælp. Efter jordskælvet på Haiti regner Røde Kors med, at der var et par millioner, der havde brug for hjælp og omkring fem millioner med behov for hjælp efter Tsunamien anden juledag 2006. I sammenligning med Haiti er der dog få dræbte i Pakistan.

Hvor meget medierne dækker en katastrofe, afhænger også af, hvor mange andre katastrofer, der sker i verden på samme tid. Både Mellemfolkeligt Samvirke og Røde Kors nævner sultkatastrofen i Niger, som den katastrofe, der lige nu, bliver overset mest af medierne. Anders Ladekarl oplyser, at der er 7,1 millioner, der sulter i det afrikanske land, og at man fra hjælpesamfundet side har besluttet, at kun familier med børn under to år får fødevarebistand. Han gætter på, at mediernes manglende interesse for Niger handler om, at det er et afrikansk land plaget af sult, et land som ingen strategisk betydning har, som de færreste kan placere geografisk, og hvor sproget er fransk.

»Niger har næsten alle odds imod sig. Der er en entydig sammenhæng mellem vores mulighed for at samle penge ind og mediernes opmærksomhed,« siger Anders Ladekarl. Han betoner derfor vigtigheden af, at nødhjælpsorganisationer ikke kun samler ind til specifikke katastrofer, men også foretager indsamlinger, der ikke er øremærket noget bestemt.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen