“Jeg kan overhovedet ikke klage. Se hvad Nyrup fik af omtale for sin regeringsrokade i forhold til, hvad vi har fået. Jeg er absolut tilfreds,” siger Niclas Anker, pladeselskabet Universals Aqua-ansvarlige.
Han er fornøjet over de danske mediers dækning af udgivelsen af Aquas nye album Aquarius, og bag avisoverskrifter som “Amok i Aqua” og “Hele verden vil have Aqua” gemmer sig en massiv dækning af popbandet.
JOURNALISTEN har talt ord på avisdatabaserne, og fra den 23. til den 27. februar, dagene op til og lige efter præsentationen af det nye album, bragte syv landsdækkende aviser tilsammen cirka 130.000 ord om popkvartetten.
“Og kigger du på fredag aften, så havde vi alle nyhederne. Vi kan ikke klage,” fortsætter Niclas Anker sin takketale for tv-stationernes dækning af festen i Den Sorte Diamant, hvor Aqua for første gang optrådte med deres nye numre og kastede stjernestøv over Det Kongelige Biblioteks gamle, støvede bøger.
Den aften sendte TV 2 i prime time fra festen. Og den aften kappedes 11 danske tv-hold om at få Aqua i linsen til en fest, som Universal allerede begyndte at planlægge i april sidste år. Og den aften var der rigeligt at drikke for de cirka 450 inviterede journalister fra små 50 lande. Men den høje søgang gav også kvalme.
“Det, vi lavede i Den Sorte Diamant, var muligvis luderjournalistik. Måske var vi begejstrede for begejstringens skyld, og fordi resten af verden flippede over det, men det var fandeme et flot show. Vi stillede os ikke kritiske op i denne sag, som alle andre solgte vi en vare, og denne gang var det oven i købet en god vare, der hedder Aqua,” siger Morten Schmidt, der er tv-producer på produktionsselskabet Fjernsynsfabrikken.
Universals Aqua-ansvarlige mener også, at musikpressen piskede vandene op.
“Hele hypen i ugen op til udgivelsen har vi ikke kreeret. Det har journalisterne, medierne og forventningerne,” siger Niclas Anker.

Solo til de mange
Fjernsynsfabrikken lavede indslag for TV 2. Produktionsselska-bet har ligesom andre medier haft aftaler med Universal. Aftalerne har medierne brugt til at markedsføre sig selv og vække befolkningens nysgerrighed.
Morten Schmidt må ikke fortælle hvilke aftaler, der er blevet indgået med pladeselskabet:
“Vi har underskrevet mange, lange og komplicerede aftaler med dem. Det kan jeg godt sige.”
Jubii, der er en søgemaskine og en indgangsportal til Inter-nettet, havde en aftale om at være det eneste sted på Nettet, hvor man kunne høre de nye Aqua-omkvæd. Allerede 12 dage før albummet blev udgivet, var det muligt hver dag at downloade et omkvæd. Som modydelse lovede Jubii pladeselskabet, at enhver, der i de dage klikkede sig ind på Jubiis forside, skulle mødes af et eller andet, der tændte brugernes Aqua-associationer.
The Voice havde den aftale, at radiostationen som den eneste “fik lov til” blandt lytterne at udlodde billetter til festen i Den Sorte Diamant. Samtidig fik The Voice lov til at sende fra bandets PR-tur til Canada.
TV 2 fik mulighed for som den eneste tv-station i verden at transmittere i den bedste sendetid fredag aften fra udgivelsesfesten for de særligt indbudte.
“Jeg synes, at det er fantastisk modigt, at vi i prime time fredag aften satser på Aqua, som, mange synes, er et børne- og ungdomsband. Det viser, at TV 2 har fingeren på pulsen,” siger Preben Vridstoft, der er børne- og ungdomsredaktør på TV 2.
Endelig fik P3s musikprogram Popshop lov til at følge bandet i tykt og tyndt i to uger. Det var P3s eksklusivitet.
“Skal vi proppe så mange penge og så meget energi i dækningen, så vil vi også gerne have historien alene. Det er den vej, det går. Og det er klart, at vi synes, at der er en reklameværdi i at have noget solo,” siger Morten Pankoke, der er musikredaktør på P3.
Og på den måde føler P3 smart nok, at de reklamerer for sig selv, alt imens kanalen hver morgen og hver aften reklamerer for Aqua.
Jubii har også brugt Aqua til at markedsføre sig selv og få gjort folk opmærksomme på, at Jubii er andet og mere end en søgemaskine.
“Vi havde også en bagtanke. Og så kan man spørge: Hvem er det så, der bruger hvem,” siger Dan Rachlin, musikredaktør på Jubii.
Niclas Anker siger derimod, at set fra hans bord er PR-arbejdet et større puslespil, hvor det handler om at gøre alle glade uden at træde nogen over tæerne.

Klassens slemme dreng
Selv om Niclas Anker gerne vil holde sig gode venner med alle, er det ikke lykkedes fuldt ud. På B.T. sidder journalist Dennis Drejer og ømmer sig. Han har fået et rap over fingrene af Universal.
Mandag den 21. februar bragte B.T. en kritisk historie om Aqua. Dennis Drejer havde præsenteret bandmedlemmerne for pladeselskabets skyhøje, interne målsætning for salget af Aquarius. En målsætning, som bandet var uenig med pladeselskabet i.
Tirsdag den 22. februar anmeldte B.T. Aquarius, dagen før anmeldelsen var klausuleret til, og onsdag den 23. februar fik Dennis Drejer at vide, at han ikke som aftalt måtte følge Aquas promotiontur i Canada.
“Det er ligesom i skolen, du ved. Hvis man ikke opfører sig ordentligt, bliver man sat uden for døren,” som der stod i Berlingske Tidende, efter en journalist havde overhørt en samtale mellem Universals Danmarksdirektør og den uvorne B.T. journalist.
For Niclas Anker handler episoden med Dennis Drejer mere om at hindre en overeksponering af bandet end om afstraffelse.
“Kig på al den omtale, der har været. Hvis den skulle fortsætte, så havde folk brækket sig,” siger han.
Dennis Drejer tvivler dog ikke selv på, at Universal har villet signalere utilfredshed med ham og B.T.
“Det er vigtigt for Universal at markere, at vi er gået over stregen. Konflikten er naturlig. De er forretningsmænd, der gerne vil styre flowet af informationer, og vi er journalister, som skal grave det frem, de ikke vil have ud. Og så opstår der et spændingsforhold,” siger Dennis Drejer.
Kristian Lund, chefredaktør på B.T., siger, at bruddet på klausulen er udtryk for, at avisen ikke vil være “et instrument i pladeselskabets kampagne”.
SE og HØR oplevede også, at Universal forsøgte at styre pressen, da bladets fotografer pænt måtte stå uden for døren under festen i Den Sorte Diamant.
“Blot mener jeg, at det ville tjene dem til ære, hvis de også i dag huskede på de danske pressefolk, som fra første færd i høj grad var medvirkende til at skabe deres karriere,” skriver SE og HØRs chefredaktør Peter Salskov i sit blad.
Niclas Anker forklarer, at ugebladene ikke har fået nogle interview og er blevet droppet i denne omgang markedsføringsarbejde, fordi bandet “konstant har været redet igennem ugebladspressen, og bladene har ikke været særligt flinke”.

Landsdækkende provinspresse
Over for JOURNALISTEN roser flere fra musikpressen pladeselskabets PR-arbejde med ordene “imponerende”, “superprofessionelt” og “en meget flot markedsføring”. De overstrømmende udsagn får Torben Bille, anmelder gennem et kvart århundrede og nyhedschef på Information, til at kalde den danske musikpresse for provinsiel.
“Det vi oplevede i Diamanten er bare et eksempel på, hvad vi andre har været med til i udlandet masser af gange. Men nu er vi lidt duperede og benovede. For gud tænk, at det er mennesker, som vi er dus med og kan ringe direkte til på deres arbejde, der er bagmænd til sådan et arrangement. Det er da stort, og så spejler man sig som journalist lidt i deres succes,” siger Torben Bille.
Han har savnet den kritiske musikpresse i forbindelse med lanceringen af Aquarius og mener, at pressen har forholdt sig mere til begivenheden end musikken.
“Denne gang har alle haft utroligt travlt med at revanchere sig fra den noget lunkne modtagelse Aqua var udsat for, da de udkom første gang. Når man læser de omtaler og anmeldelser, der har været, er mit indtryk, at man har været enormt bange for at komme til sidst igen. Og det synes jeg er ret provinsielt, for så nulstiller man den kritiske sans,” siger Torben Bille.
HYPE
JOURNALISTEN er igen og igen stødt på ordet hype under interview om danske mediers dækning af lanceringen af Aquas nye album. Dansk Sprognævn forklarer via ordbogsopslag, at ordet bruges om et “publicity stunt” og om ekstravagant reklame.