search

Overskudspraktikant i totalunderskud

Set i bakspejlet går det bedre nu. Men det var denondefløjtendemig hårdt at starte praktikken.

Set i bakspejlet går det bedre nu. Men det var denondefløjtendemig hårdt at starte praktikken.

Det var måske også min egen fejl. Jeg spejlede mig i årgangen over mig, der alle skrev tårevædede opdateringer på Facebook om 12 fabelagtige måneder, og hvor meget de ville savne stedet. Jeg tænkte: Praktik er det fedeste i verden. Og sådan startede jeg. Total overskudspraktikant.

Men så begyndte et kapløb med tiden og mod mig selv i rollen som superskurk. Jaget vildt af mine egne forventninger til mig selv om at blive yndlingspraktikanten, der gik til faget med åben pande og kridtet pen. Jeg forsøgte at holde facaden af overskud, mens jeg indeni aldrig har været så lost i mit liv. Ny by, ny tilværelse, ny jysk accent at spidse øre til, tre redigeringsprogrammer, og hvordan helvede navngiver vi filer i denne virksomhed? Hvor er historierne, hvem ringer man til, hvad kan man tillade sig, og kan jeg sige nej til ting? Virker jeg? Er jeg bagt færdig i skoleovnen?

Jeg sov til middag efter arbejde de fem første uger. Kørt ned af nye indtryk og uendelige spørgsmål. Nu er min hverdag indtruffet. Jeg har liv ved siden af arbejdet, og jeg når sågar at kigge på det i vågen tilstand.

De kunne ikke have taget bedre imod mig. Ikke have holdt mig mere i hånden eller gjort ting mere spiselige. Men det tager tid at lande på begge ben. Det ved man efter 12 måneder, hvor praktik er det fedeste i verden, og benene står plantet massivt i mediemulden. Det skal man bare holde sig for øje, når man glor ned ad sine begynderben, der svajer faretruende i vinden de første uger.

Men giv tid, giv tid. Jeg nynner glad.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen