Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:21 12.10.2022 Ritzau

Overskud fra ulandskalender skal styrke journalistik i Tunesien

Overskud fra ulandskalender skal styrke journalistik i Tunesien

Sidste år var prinsesse Marie med til at præsentere Ulandskalenderen. På billedet ses hun med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen. Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Siden 1962 er der i december måned rullet en julekalender hen over DR’s sendeflade. Så Børnenes Ulandskalender fylder 60 år i år.

Overskuddet fra tv-julekalenderens tilhørende lågekalendere går til projekter i et udviklingsland.

I år går pengene til projekter i Tunesien.

Mens der før i tiden er blevet fokuseret meget på skolegang og sundhed, er årets projekt noget anderledes.

Det handler nemlig om ytrings- og pressefrihed, fortæller kommunikationschef for International Media Support (IMS) Line Grove Hermansen.

Årets kalender er lavet i samarbejde mellem IMS, Udenrigsministeriets bistandsorganisation, Danida, og DR. IMS er en nonprofitorganisation, som arbejder for pressefrihed rundt om i verden.

”Alle har brug for troværdige nyheder. Hvis man lever ud fra demokratiske værdier, er det noget af det vigtigste. Og i år – hvor Børnenes Ulandskalender fylder 60 år – viser man, at den danske udviklingshjælp ikke kun handler om vand og skolegang, men også om at understøtte de demokratiske værdier,” siger Line Grove Hermansen.

Helt konkret kommer overskuddet fra årets kalender til at starte børnemedier rundt om i Tunesien, hvor der ellers slet ikke er nyheder for børn. Børnene skal gennem medierne tale om det, de synes er vigtigt i deres lokalsamfund. Efter planen skal der starte i alt otte nye medier.

SENESTE NYT

Flere nyheder