Oversættere: Problemer med overudbud og ophavsretsrod

Billedmedieoversætternes generalforsamling i FBO var lille, men livlig. Pressede takster og et stort uddannelsesoptag blev diskuteret sammen med den positive nyhed om, at SOME-tekstning har skabt mere arbejde på DR

”Vi konkurrerer med solen i dag,” sagde Amalie Foss, bestyrelsesformand i Forum af Billedmedieoversættere (FBO), lørdag på specialgruppens generalforsamling. Ud over bestyrelsen og næstformand i DJ Tine Johansen mødte der da også kun fire medlemmer op.

På trods af lille fremmøde blev der diskuteret en masse. Også Tine Johansen meldte sig flere gange på banen.

”Ord tæller fandeme.I er brobyggere mellem mennesker. Det er vigtigt, at vi får den rigtige forståelse af, hvad der bliver sagt og får alle nuancerne med. At få talt faget og fagligheden op er vigtigt for at sikre kvaliteten,” sagde Tine Johansen.

Sammen med formand Amalie Foss arbejder hun i en arbejdsgruppe i DJ på at lave en kampagne for at fremme fokus på kvaliteten af tekstning. Hun henviste til DJ-formand Lars Werges kronik i Politiken om selvsamme emne, som blev delt og kommenteret flittigt.

”Det ramte noget – også uden for jeres faglighed. Alle kan huske eksempler på tekstninger, der har skabt misforståelser. Dagsordenen griber også ind i snakken om Fake News og manglende tillid og troværdighed. Det er et kæmpe problem for os alle sammen,” sagde Tine Johansen.

Ophavsretsskoen klemmer fortsat

Og der er brug for fokus, hvis man skal tro de fremmødte på generalforsamlingen. Ophavsret er for eksempel stadig et problem for billedmedieoversætterne. Et nyt system til fordeling af ophavsretsmidler for teksterne blev præsenteret af kasserer Claus Stenhøj med markante forbehold.

Teksterne blev fra januar 2017 omfattet af det system til fordeling af ophavsretsmidler, som DJ siden efteråret 2014 har brugt på store dele af tv-området.

DJ samler via Registration Denmark krediteringer for samtlige udsendelser på en række kanaler i en database. I en tilknyttet portal kan man se, hvilke udsendelser man er registreret for – og selv registrere udsendelser fra kanaler, der ikke er dækket i databasen.

”Problemet er, at de kanaler, som mere eller mindre kun skulle registreres for teksternes skyld – for eksempel nabolandskanalerne – der skal man selv notere de udsendelser, man har lavet, som ikke er i portalen. Jeg giver det en chance, men jeg frygter, at det bliver noget huttelihut,” sagde Claus Stenhøj.

Hans kritik blev bakket op af Peter Bjerre Rosa, som er fastansat på DR.

”Det nye system er fuldstændigt håbløst. Man bliver nødt til at se udsendelserne for at se, om det er ens egne tekster. Nogle gange køber kanalerne andre kanalers tekster, og nogle gange oversætter de igen selv. Så måske er det en andens tekster, og det kan man kun finde ud af ved at se udsendelsens kreditering,” sagde han.

I mere positive toner pegede Peter Bjerre Rosa også på, at tekstning på videoer på sociale medier er eksploderet. De bliver ofte tekstet af journalister, men kan betyde mere arbejde til teksterne. Det har det ifølge Peter Bjerre Rosa gjort i DR.

”Vi har haft ret stor succes på DR med at få kanaliseret det over til os. Vi har langsomt bearbejdet dem til at forstå, at det faktisk er billigere at sætte tekstere på. Og at kvaliteten bliver meget bedre. Det har skabt meget mere arbejde,” sagde Peter Bjerre Rosa.

Det mente de fremmødte var værd at rose DR for. Eneste anke var, at der ikke er nogen kreditering på den type tekstning.

Debat om lave takster og uddannelsernes størrelse

Lise Jensen, freelancer, udtrykte bekymring over lønpresset i branchen, hvor både honorar og timeløn ofte er lav. Hun opfordrede til, at man udbreder viden om, hvordan billedmedieoversættere kan bruge deres viden i deltidsjobs ved siden af for at få økonomien til at hænge sammen – og på den måde have råd til at sige nej til lavtlønnede jobs.

”Man kan jo godt være tekster stadigvæk. Der er andre muligheder for at få arbejde end at gå ned i løn,” sagde Lise Jensen, som selv underviser i italiensk ved siden af.

”Jeg kunne også godt tænke mig, at man på længere sigt prøvede at gøre noget ved uddannelserne. Der bliver uddannet alt for mange tekstere. Der er et alt for stort udbud,” sagde Lise Jensen.

Tine Johansen lagde vægt på, at det er svært at påvise for stort udbud i branchen, da FBO-gruppen har pæne tal i ledighedsstatistikkerne. Lise Jensen gav Tine Johansen ret i, at tallene ikke understøtter et billede af for stort udbud.

”Men det svarer til at uddanne stewardesser til RyanAir,” sagde hun.

Der kom ingen konkrete beslutninger ud af debatten, men da Amalie Foss lukkede diskussionen, lovede hun, at man ville tale videre om det.

”Det er et interessant og kildent punkt. Jeg kan godt se problemet. Rigtig mange arbejder stenhårdt for meget, meget lidt. Jeg vil være bange for, at det kan bruges som undskyldning til at skære endnu mere på sproguddannelserne, som allerede har det hårdt. Og jeg er i tvivl om, hvordan vi kan påvirke det, men det skal jo ikke betyde, at vi ikke gør noget,” sagde hun.

Fest for hundrede

FBO havde i 2016 brugt lige i underkanten af 36.000 kroner på medlemsarrangementer. Det var væsentligt mindre, end bestyrelsen havde budgetteret med. I 2017 var der derfor skruet op for budgettet på den front til 50.000 kroner.

Specialgruppen vokser langsomt, men støt, og nærmer sig 100 medlemmer. I udgangen af 2016 lød formuen på 60.000 kroner.

”Der kan godt være til en lille fest, når vi bliver 100,” sagde Amalie Foss, som forsætter som formand for FBO.

Derudover består bestyrelsen nu af Claus Stenhøj som kasserer, Birgit Friis Petersen og Laika Birkedal Hollesen. Simon Boertmann Brüel og Anders Bagger Pedersen blev begge valgt ind som suppleanter. Samtidig blev komitéen til teksterprisen også nedsat. Prisen uddeles i starten af oktober.

0 Kommentarer