Selv om det hurtigt kan blive dyrere at ansætte en kvinde end en mand, er arbejdsløshedsprocenten stort set den samme for nyuddannede mænd og kvinder. Det kan skyldes, at kvinder i højere grad end mænd ansættes i midlertidige stillinger.

Ligestilling. Nyuddannede mænd og kvinder har lige nemt ved at få arbejde, omend kvinderne nok har sværest ved at fastholde det.

»Det er forbløffende, men ledigheden er stort set den samme for nyuddannede mænd og kvinder,« siger Per Nielsen, konsulent i Dansk Journalistforbunds JobService.

Den 8. marts i år var 33 procent af de mænd, der afsluttede en journalistuddannelse i 2003, helt eller delvist arbejdsløse – mod 31 procent af kvinderne. 25 procent af de mænd, der blev færdige i 2002, var berørt af ledighed. For kvinderne var tallet 20 procent.

De nye tal punkterer myten om, at nyuddannede kvinder har sværere ved at komme i arbejde end mændene.

Per Nielsens overraskelse skyldes, at han gennem årene er blevet vænnet til, at ledighedsstatistikken altid tager sig omvendt ud, så kvinderne er ramt hårdest af arbejdsløshed. For alle forbundets medlemmer gælder det eksempelvis, at 12 procent af mændene er berørt af ledighed, mod 16 procent af kvinderne.

Per Nielsen forklarer tallene med, at de nyuddannede kvinder har sværere ved at beholde deres arbejde. 

Han kan ikke komme med nogen nagelfast forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.

»Måske kan det hænge sammen med, at de nyuddannede kvinder i højere grad får projektansættelser og vikariater, mens mændene i højere grad får de faste jobs, men det er ikke noget, jeg kan bevise,« siger han.

Per Nielsens formodning skal ses i lyset af en anden undersøgelse, som økonom Helena Skyt Nielsen sidste sommer offentliggjorde fra Nationaløkonomisk Institut på Handelshøjskolen i Århus.

Hun undersøgte, hvor mange procent af de nyuddannede inden for alle faggrupper, der i løbet af det første år efter afgangseksamen havde en kort eller lang periode med hel eller delvis arbejdsløshed.

29 procent af de mandlige journalister, der fik eksamensbeviset i 1999 eller 2000 oplevede en form for arbejdsløshed, mod 49 procent af kvinderne. Der var altså mange flere kvinder, der på et tidspunkt blev ramt af arbejdsløshed end mænd.

Når JobServices undersøgelse alligevel viser, at arbejdsløshedsprocenten på en helt tilfældig dag stort set er den samme for nyuddannede mænd og kvinder, kan det logisk forklares med, at flere kvinder end mænd på et tidspunkt bliver ramt af arbejdsløshed – men at de ikke går arbejdsløse i lige så lang tid som mændene.

Hvis halvdelen af alle kvinder eksempelvis er arbejdsløse halvdelen af tiden, og en fjerdedel af mændene er arbejdsløse hele tiden, vil arbejdsløshedsprocenten en tilfældig dag statistisk set være 25 procent for både mænd og kvinder. 

»Jeg kan ikke bevise, at det hænger sådan sammen, men det er en oplagt forklaring,« siger Helena Skyt Nielsen.

»Det vil give mening for arbejdsgiverne, hvis de i højere grad ansætter mænd i faste stillinger og kvinder i midlertidige jobs, fordi risikoen for ekstra omkostninger i forbindelse med barsel og børn ikke er så stor i midlertidige jobs. Hvis den hypotese er rigtig, viser tallene, at kvinder er lige så kvalificerede som mænd og søger lige så intensivt, men at de alligevel har sværere ved at få faste stillinger,« siger hun. Hypotesen om, at kvinders generelle overarbejdsløshed ikke hænger sammen med dårligere kvalifikationer, underbygges også af, at Per Nielsen tidligere har lavet en anden arbejdsløshedsstatistik, hvor kønsforskellen var udlignet. Det var, da han kiggede specifikt på dem, der havde været arbejdsløse i mange år.

Formanden for Ligestillingsudvalget i Dansk Journalistforbund (DJ), Kirstine Baloti, er også forundret over, at de nyuddannedes arbejdsløshedsprocent ligger så tæt.

»Men det er jo lidt svært at glæde sig over, at det går lige skidt,« siger hun.

Hun er også tilbøjelig til at tolke tallene sådan, at kvinderne er lige så gode som mændene til at få projektansættelser, freelanceopgaver og vikariater, men knap så gode til at blive fastansatte.

»Her handler det jo om omkostninger især til barsel. Derfor mener jeg, at vi skal holde fast i delegeretmødets beslutning om, at mænd og kvinder skal være lige dyre at ansætte. Der er den bedste løsning en barselsfond, så alle uanset køn og alder er med til at bære barselsudgifterne,« siger hun.

DJ er ikke med i LO, så umiddelbart får LO og DAs mæglingsforslag med en central barselsfond ingen betydning for journalister. På de sidste overenskomstforhandlinger med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation ønskede DJ en barselsfond, men det blev blankt afvist.