Aller fik ikke udvidet retten til at videreudnytte materialet, men DJ slikker stadig sårene efter voldgift-dommen, der indsnævrede overenskomst-dækningen kraftigt.
I weekenden blev der lagt foreløbigt låg på striden mellem DJ og Aller med en fornyelse af freelance-overenskomsten. Resultatet af forhandlingerne blev, at den gamle aftale fortsætter med sin hidtidige ordlyd.
Dermed undgik freelancerne, at Aller fik udvidet retten til videreudnyttelse af materialet, som der ellers var lagt op til i de leveringskontrakter, en række freelancere har fået fremsendt, og som Aller også lagde op til ved forhandlingerne.
Resultatet kan dog ikke overskygge det problem, at overenskomsten nu dækker langt færre medarbejdere end hidtil. Med voldgift-dommen i februar blev det som bekendt slået fast, at skattemæssigt selvstændige ikke hører under freelance-overenskomsten, og det betyder ifølge DJ, at det nu kun er godt 40 medarbejdere i Aller, der dækkes.
DJ's næstformand, Fred Jacobsen, er tilfreds med resultatet af forhandlingerne, men langt fra jublende.
»Når to parter når hinanden i en aftale, skal man være tilfredse med det. Aller ville gerne have haft udvidet rettighedsudnyttelsen til at gælde hele Allers Etablissement, og det fik de ikke. Overenskomsten dækker så ikke så bredt, som vi gerne ville have, men Aller vedgik, at de gerne ville have en overenskomst,« siger Fred Jacobsen.
Eneste ændring i forhold til den tidligere overenskomst er, at aftalen fortsætter efter overenskomstens udløb, til der er indgået en ny aftale, hvilket svarer til reglerne for eksempel på DMA-området.
I overenskomsten hedder det, at freelance-betalingen skal modsvare den samlede betaling til fastansatte, og lønudviklingen vil derfor som princip følge lønudviklingen blandt de fastansatte.
Dog er der særlige takster for fotograferne, og her lykkedes det ikke DJ at forhandle stigninger hjem. Fotograf-området er imidlertid også det område, hvor flest ryger bort fra overenkomst-dækningen, fordi de regnes for selvstændige.
Samtidig med freelance-overenskomsten blev der indgået aftale for de fastansatte. Den aftale kom til at følge mønsteret fra dagblads-overenskomsten, som i øvrigt følger de store industri-overenskomster. Det betyder små reguleringer af den månedlige grundløn på 176 kr. nu og med 280 kr. til næste år. Genetillæggene forhøjes i perioden med 1,5 % og 2 %, og så er aftalen om den syvende ferieuge forlænget.
»Lønstigningerne er meget små. Til gengæld har vi ikke solgt ud af de goder, som vi værdsætter i overenskomsten,« lød det fra DJ's forhandlingsgruppe, der bestod af tillidsrepræsentanter og faglige konsulenter.
Medarbejderne i Aller tager stilling til forliget på et møde på tirsdag. Samme dag behandler DJ's hovedbestyrelse forliget på sit ekstraordinære møde.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg forstår ikke, hvad Aller vil opnå med at udelukke de freelancere, der af den ene eller anden grund er selvstændige og eventuelt momsregistrerede, fra overenskomsten.
For det, som Aller gør, er at pålægge sine redaktører en stor arbejdsbyrde:
Hver evig eneste gang, redaktørerne skal købe en artikel, et foto, en illustration eller en anden opgave af en selvstændig freelancer, skal de forhandle honorar og vilkår. De kan ikke bare sige: dette er prisen – det står i overenskomsten. For det er den selvstændige, der selv vurderer, hvor meget hans eller hendes arbejde er værd: Hvad det er værd i kvalitet og arbejdstid og hvad det er værd for Aller Media og den videreudnyttelse, man også skal forhandle hver evig eneste gang.
Vi ved alle sammen, at et opslag i et magasin og ugeblad ikke er en entydig størrelse, som kan honoreres med et fast beløb. Det er f.eks. ofte sådan, at jo flere kilder, jo mere tid – jo mere kompleks og nuanceret problemstilling, jo mere tid - for skribenter, fotografer, illustratorer, layoutere, lydmagere, producenter af levende billeder med flere.
Værdien af en opgave varierer fra opgave til opgave for freelanceren: Den her ’vare’ på hylden koster 6.000 for min specialviden, tekniske formåen, journalistiske talent, gode kildebehandling, garanti for kvalitet og integritet og min tid. Den her ’vare’ koster 10.000. Dertil kommer et tillæg for den værdi som ’varen’ har for Aller Media. F.eks. kan jeg forestille mig, at værdien for videreudnyttelse af reportage, interview og fotos af Kronprins Frederik, der åbner et idrætscollege i Randers, er stor for Aller Media, fordi historien og især fotos kan videreudnyttes i mange af Aller Medias publikationer. Altså skal der forhandles et højere honorar for den opgave.
Jeg ved godt, at de enkelte redaktører på de forskellige blade arbejder med faste takster – take it or leave it. Men nu har Aller Media ønsket og fået voldgiftsdom for, at hver enkelt selvstændige freelancer er en selvstændig honorarforhandler, og så synes jeg også de skal have lov til at få forhandlingerne hver gang. Have lov til at argumentere for, hvorfor de ikke synes, vores arbejde og videreudnyttelsen af vores journalistiske produkter er så meget værd, som vi vurderer vores arbejde til.
Jeg var på DJ-efteruddannelse i Estland for efterhånden mange år siden, da Estland var på vej ind i EU og NATO. Udenfor Rakvere besøgte vi blandt andet en møbelfabrik, som var ledet af en dansk direktør. Det gjorde et vist indtryk på mig, at han savnede fagforeninger og tillidsmænd. Dengang i Estland var fagforeninger lig med kommunister, der var lig med de bredt set forhadte russere, som havde været besættere længe.
Derfor var den danske direktørs medarbejdere ikke medlemmer af en fagforening og havde ikke valgte tillidsmænd, så han brugte umådelige mængder af tid på at forhandle med den enkelte medarbejder – løn, arbejdsvilkår, arbejdstid, sociale goder, dag-til-dag-problemer – og han opfattede det som stort spild af hans tid. Han mente, det var meget lettere med en forhandlet overenskomst, der fastsatte de mange vilkår for de enkelte grupper af medarbejdere en gang for alle i en periode.