EU. Det er godt, at Journalisten er begyndt at interessere sig for EU. I nummer 20/2011 prydede kommissær Viviane Reding forsiden, fordi hun havde aflyst et interview med vores fagblad i sidste øjeblik. Inde i bladet gav lederen ("Øv til EU") og en tre siders artikel den hele armen om pressens ret til at bedrive fri, kritisk og uafhængig journalistik – og om hvor forstokket og gammeldags den Europæiske Union er.

Så vidt, så godt. Det er almindelig kendt i EU-kvarteret i Bruxelles, at kommunikation ikke er den højst prioriterede portefølje for Viviane Reding. Det er også generelt accepteret, at EU som helhed ikke har en sammenhængende kommunikationsstrategi. Det er forsøgt, men Plan D gik samme vej som Lissabon-strategien og forfatningstraktaten.

Med hensyn til den historie, Journalisten var efter (et forslag fra Europa-Parlamentet om at bruge penge fra EU's budget til at støtte uafhængige medier), ligger der i artiklens præmis, at initiativet ville styrke kritisk EU-journalistik. Det kan man få Morten Løkkegaard til at sige, men det bliver det ikke rigtigt af. Der er muligvis problemer med omfang og kvalitet af EU-dækningen i nogle lande, men offentlige tilskud er den forkerte løsning. Euronews og EuroParl TV indikerer det meget godt, hvis man gider kigge efter.

Flere af Løkkegaards forslag ville formentlig svække den kritiske EU-dækning, hvis de blev gennemført. Det ville ikke mindst gå ud over de unge reportere, som kommer til Bruxelles hvert år med en drøm om at leve af at skrive uafhængig journalistik. Og de har det svært nok i forvejen.

EU's institutioner bør koncentrere sig om at servicere pressen korrekt og professionelt. Det smuttede tydeligvis for Viviane Reding. Men kommissionen gør det generelt noget bedre end både parlamentet og flere andre EU-institutioner.

Europæiske medier skal forblive uafhængige af unionen – også økonomisk. Og trods krisen er der stadig gode muligheder for at skabe kritisk og væsentlig EU-journalistik. Hvis man vil.

– Jakob Bork,journalist, Bruxelles

SVAR. Du har selvfølgelig ret i, at journalistik ikke nødvendigvis bliver mere kritisk, fordi nogen betaler for den. Derfor fremhævede jeg også i min leder: "Skal medierne have penge af EU for at kunne skrue op for dækningen – eller reducerer det pressen til betalt tjener? Det ville vi også gerne drøfte med Viviane Reding." 

– Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten