Freelancejournalist og USA-korrespondent Annegrethe Rasmussens arbejdsmetoder har den seneste uge været genstand for en række artikler og indlæg på sociale medier.
Tre medier har afbrudt deres samarbejde med journalisten på grund af anklager om plagiat og afskrift fra udenlandske medier. Det drejer sig om netmediet Altinget, Dagbladet Information og fagbladet Journalisten.
Journalisten forsøger her at give et overblik over, hvad der er sket og sagt i sagen, hvad anklagerne går på, og hvordan Annegrethe Rasmussen selv svarer på beskyldningerne mod hende.
1. Hvordan startede sagen?
Onsdag den 16. december kunne Journalisten fortælle, at Altinget med øjeblikkelig virkning havde afbrudt samarbejde med USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen.
Det skete, fordi store dele af en klumme om en bølge af populisme, der præger den vestlige verden – skrevet af Annegrethe Rasmussen og publiceret på altinget.dk om morgenen den 11. december – lignede en leder i The Economist. The Economists leder blev offentliggjort online torsdag den 10. december om aftenen og udkom i printmagasinet om fredagen.
Sagen kom frem, efter journaliststuderende Rolf Kock Sørensen søndag den 13. december havde rettet henvendelse til Annegrethe Rasmussen og Altinget. Han havde både læst klummen hos Altinget og lederen i The Economist og fandt, at der i flere passager var en række sammenfald mellem de to tekster. Altinget gav ham ret.
Også Peter Bro, professor og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, vurderede over for Journalisten torsdag, at sammenfaldet mellem Annegrethe Rasmussens klumme og The Economists leder var »grelt«:
»Vi kan alle lave fejl med, at kildeafsmitning bliver for nær. Men det føles i en række tilfælde som en Google Translate. Det er en meget nøjagtig gengivelse af, hvad der står i The Economist,« sagde han.
2. Hvad er Annegrethe Rasmussens forklaring på sammenfaldet mellem hendes klumme og The Economists leder?
I et mailsvar til Journalisten bekræftede Annegrethe Rasmussen onsdag, at hun ikke i første omgang krediterede Economist i sin klumme. Hun kalder det en forglemmelse.
”Den forglemmelse er jeg rigtig ked af og tager det fulde ansvar for. Jeg er glad for, at henvisningen står under artiklen nu, og henviste også til den omgående på sociale medier i adskillige omgange umiddelbart efter, at artiklen blev tilgængelig online,” skrev hun.
Fredag gentog hun i et indlæg på Kforum, at der var tale om en forglemmelse. Men, fremhæver hun igen: ”Lige så snart var min klumme udkommet, rådede jeg bod på den sag (mente jeg) ved skyndsomt at henvise til den hos mig selv og på diverse skeptiske debattørers Facebook-vægge.”
Den udlægning af sagens forløb kan Altinget dog ikke genkende. Mediet skrev lørdag den 19. december en redegørelse om sagen.
Her forklarer Altingets redaktionschef Anders Jerking og chefredaktør Rasmus Nielsen, at Annegrethe Rasmussen søndag den 13. december både skrev til Altinget og Rolf Kock Sørensen, at hun ikke havde læst lederen i The Economist, inden hun afleverede sin klumme.
"Jeg læste først Economists leder efter jeg havde afleveret min analyse – jeg modtager bladet hver uge på print – men jeg var meget stolt over, at de var enige med mig,” skrev hun ifølge Altinget i mailen.
Det forstærker sagens alvor for Altinget:
”Der er i Altingets øjne således ikke tale om, at der skyndsomt bliver rådet bod på en fejl, men snarere at den rette sammenhæng søges skjult,” konkluderer de i redegørelsen, hvor det også skriver, at: ”Annegrethe Rasmussen med sine handlinger ad flere omgange har svigtet vores tillid.”
Også Berlingskes blogger Mikkel Andersson mener ikke, at det giver mening, at Annegrethe Rasmussen bare skulle have begået en sjuskefejl og ikke overlagt plagiat:
”Da hun linker til artiklen på sin egen Facebook-væg, skriver hun udelukkende, at analysen er “helt den samme som min”. Hun skriver intet om, at hendes tekst er voldsomt inspireret heraf. Som læser sidder man altså med indtrykket af, at “great minds think alike”, ikke at det var Annegrethe, som var voldsomt inspireret af The Economist. Det bliver værre. I en kommentar på Søren Pinds væg skriver hun, inden hun bliver tvunget til at erkende og beklage, at hun har taget stof herfra: “For en gangs skyld var jeg ude med (samme budskab) før the The Economist”.
3. Hvorfor ændrer Annegrethe Rasmussen forklaring?
I Presselogen på TV 2 News søndag den 20. december blev Annegrethe Rasmussen spurgt til, hvorfor hun forsøgte at dække over, at hun havde læst The Economists leder.
Til det svarede hun blandt andet:
»Min modvilje mod at indrømme, at jeg havde læst Economist, skyldtes anklagen om plagiat. Hvis de havde sagt til mig: ”har du været inspireret af den her leder?”, så havde det været nemmere for mig at undgå. Jeg gik lidt i panik, det skal jeg gerne indrømme.«
Hun erkender over for Presselogen, at hun skulle have henvist til The Economists leder, men hun afviser, at der er tale om plagiat:
»Jeg indrømmer, at det var en fejl, at jeg ikke krediterede lederen. Men jeg fastholder bare, at lederen ikke er skrevet af,« sagde hun i udsendelsen.
4. Hvilke konsekvenser har sagen om klummen hos Altinget fået?
Udover at Altinget har afbrudt samarbejdet med Annegrethe Rasmussen, besluttede fagbladet Journalisten og derpå også Dagbladet Information i onsdags at opsige samarbejdet med Annegrethe Rasmussen.
»Jeg har været glad for hendes blogindlæg, men af hensyn til Journalistens troværdighed stopper vi nu samarbejdet. I løbet af januar vil vi gennemgå de indlæg, hun har skrevet til os for om muligt at sikre, at der er kildeangivet godt nok,« udtalte Journalistens ansvarshavende redaktør Øjvind Hesselager.
»Vores tillid til Annegrethe Rasmussen har lidt et knæk efter historien i Altinget om lederen i The Economist. Vi lever af læsernes tillid til os,« sagde Informations ansv. chefredaktør Christian Jensen til Journalisten onsdag.
Udmeldingerne fra de to redaktører fik torsdag Dansk Journalistforbunds formand Lars Werge til på sin facebookprofil at kalde Information og Journalistens opsigelser af samarbejdet med Annegrethe Rasmussen ”for smart” og ”for letkøbt”
»Jeg synes, det er tyndt at gøre det på baggrund af noget, der har stået i Altinget. Det må være det, der har stået i Information eller Journalisten, som redaktørerne skal have tillid til. Her er der tale om en fejl i ét medie, der fører til en kædereaktion,« sagde Lars Werge torsdag den 17. december til Journalisten.
5. Er Annegrethe Rasmussen anklaget for tilsvarende sager i andre medier?
Fredag den 18. december – to dage efter at klummen hos Altinget førte til tre mediers opsigelse af samarbejdet med Annegrethe Rasmussen – bragte Weekendavisen en artikel, der fik sagen til at blusse op på ny.
Her anklager avisen Annegrethe Rasmussen for i flere tidligere tilfælde at have skrevet af fra udenlandske medier. Weekendavisen har gennemgået en række artikler og fundet seks eksempler, hvor der ifølge avisen er ”et påfaldende sprogligt sammenfald med udenlandske medier”. Fem af dem er bragt i Information, mens en er bragt i modemagasinet Elle.
»Det ser helt klart alvorligt ud med de eksempler, jeg har haft lejlighed til at læse. Det er en ulykkelig sag for os, hvor tilliden til en igennem mange år tilknyttet journalist har lidt et knæk,« sagde Christian Jensen til Weekendavisen.
Mandag den 21. december blev der føjet endnu et kapitel til sagen, da Dansk Psykolog Forening meddelte på sin hjemmeside om ”alvorlige fejl” i en artikel om den amerikanske professor Irvin Yalom bragt i magasinet P i oktober.
6. Hvad siger de uvildige iagttagere – hvor slemme er eksemplerne?
Dagbladet Information bragte lørdag en artikel, hvor de bad tre eksperter i journalistik og etik om at vurdere eksempler fra Weekendavisen. De vurderer alle, at artiklerne overskrider grænsen for, hvor tæt man kan tillade sig at citere andre medier. At det tilmed sker uden kildeangivelse finder de problematisk.
»Der er for meget afskrift, og der er indlysende, klare mangler i kildeangivelser og kreditering,« sagde Jacob Mollerup, tidligere lytter- og seerredaktør på DR, til Information.
Jan Dyberg, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, finder også omgangen med kildehenvisninger problematisk. Men han mener ikke, at mediernes reaktion står mål med problemets omfang:
»Der er ikke snydt eller opdigtet ting eller tilbageholdt vigtige oplysninger. Det er stadig artikler, som man bliver klogere af. Hvis der er nogen, der skal føle sig forurettet, er det snarere de medier, som der er kopieret fra. For dem kan det jo være en sag om ophavsret,« sagde han til Information.
I Presselogen på TV 2 News søndag blev panelet også bedt om at vurdere eksemplerne fra Weekendavisen. Her sagde Naja Nielsen, chef for TV Avisen, blandt andet:
»Når man ser de her eksempler, så er der helt klart nogle af dem, hvor man godt kan blive i tvivl, hvis man ser de enkelte tilfælde. Men når man kigger ned over mønstret, så tror jeg, at de fleste journalister i deres mave vil sige, at her er vi ikke på den rigtige side af grænsen.«
Jacob Kwon, chefredaktør på TV 2 Nyhederne, var enig:
»Det, der er fuldstændigt afgørende er, at ophavsmanden – eller kvinden i det her tilfælde – foregiver, at det er originalt. Altså, at det er hendes egne ord, hendes egne holdninger, hendes egne analyser. Og det synes jeg er tilfældet i de eksempler, som Weekendavisen er kommet frem med,« sagde han i Presselogen.
7. Hvad siger Annegrethe Rasmussen til eksemplerne fra Weekendavisen og magasinet P?
Selv afviste Annegrethe Rasmussen over for Weekendavisen fredag, at der på nær en enkelt manglende henvisning i én af de seks artikler, er noget at komme efter:
»Jeg har nu gennemgået alle artiklerne nøje og har fundet, at der intet er at beklage fra min side bortset fra et enkelt citat, som jeg beklager mangler kilde. Det er beskrevet som et citat med citationstegn, men kilden mangler bare,« skrev hun i en mail til Weekendavisen.
Hun forsvarer sig yderligere på sin facebookside, hvor hun uddyber sine svar på kritikken af de seks konkrete artikler.
Ét af eksemplerne under anklage i Weekendavisen drejer sig om et portræt af den britiske journalist og redaktør Rebekah Brooks, bragt i Information den 5. september i år. I portrættet citerer Annegrethe Rasmussen den britiske avis The Guardian en gang, men ifølge Weekendavisen er omkring 40 procent af teksten mere eller mindre direkte oversat fra samme avis. Det gælder blandt andet indledningen, der hos både Information og The Guardian er en anekdote fra Rebekah Brooks tidligere karriere.
Men der er ikke tale om plagiat, mener Annegrethe Rasmussen:
»Det er en fuldstændig latterlig beskyldning. Jeg har kendt til den her sladderhistorie i over 15 år. Det svarer til at skrive historien om, at Annemette og Fogh mødtes til et halbal i Kirke Hyllinge-hallen i den gamle Bramsnæs kommune. Hun boede der, og hendes far var borgmester. Man behøver jo ikke at kildeangive almen viden,« sagde hun søndag i Presselogen.
Her hævdede hun, at andre kilder til helt samme historie om Rebekah Brooks blandt andet tæller det franske magasin Paris Match, Vanity Fair, den spanske avis El País og »i adskille britiske aviser«.
Omkring artiklen i magasinet P, hvor en række længere citater er identiske med citater i en artikel i The Independent, forklarer Annegrethe Rasmussen mandag i en mail til Journalisten, at hun lavede et timelangt interview med professoren Irvin Yalom, hvor hun læste de pågældende citater fra The Independent højt for ham:
”Der er ikke opdigtet noget, der er ingen falsk kilde og jeg har talt med ham om hvert et ord. Jeg læste de pågældende citater op for ham – han er 84 år gammel – så han slap for at gentage sig selv,” lød hendes forklaring.
I sit indlæg om anklagerne på Kforum skriver Annegrethe Rasmussen desuden sammenfattende om sine arbejdsmetoder:
”For mig er det fuldkommen normalt og også gavnligt, at man lader sig inspirere og bruger al det udenlandske materiale, man kan finde. Man er læsernes guide til alt det spændende, som danskere ikke selv har tid til at finde. Plus at man selvfølgelig skal være sober og citere. Det giver sig selv.”
8. Hvad sker der nu i sagen?
Annegrethe Rasmussens tidligere artikler står nu at blive kigget efter i sømmene hos både fagbladet Journalisten, Dagbladet Information, Altinget og Elle. Alle fire medier har meldt ud, at de vil iværksætter en undersøgelse af hendes arbejde for dem. Også Alt for Damerne, som Annegrethe Rasmussen også skriver til, har meddelt Journalisten, at de kigger nærmere på sagen.
I Presselogen søndag lod Annegrethe Rasmussen forstå, at hun vil trække Weekendavisen i Pressenævnet for deres artikel om hende:
»Det er ikke på grund af selve indholdet i artiklen, som jeg i øvrigt synes er faktuelt forkert, sjusket og underlødig, men det er mere på grund af proceduren. Jeg får først sent tilsendt materialet fra Weekendavisen, og jeg sidder så seks timer om natten for at gennemgå alt, inklusive at finde gamle links, artikler og kilder,« sagde Annegrethe Rasmussen, der dermed mener, at de vejledende regler for god presseskik er tilsidesat.
Også Naja Nielsen, chef for TV Avisen, sagde i udsendelsen, at hun ikke mener, Weekendavisen har gjort sit arbejde ordentligt:
»Når man bringer historier, som kan ødelægge et firma eller en menneskes arbejde og anseelse, så er det en alvorlig sag. Og det klæder ikke vores branche, at vi ikke giver modparten al mulighed for at komme med gode argumenter, for der kan jo dukke ting op, som man måske har overset i researchen,« sagde hun.
Søren Villemoes, redaktør på Weekendavisen skrev efterfølgende på Facebook et svar på Annegrethe Rasmussens anklager om brud på god presseskik. Her argumenterer han blandt andet for, at hun aldrig fik en deadline for sine svar til artiklen, og at hun således dårligt kan klage over, at hun fik for lidt tid til at gennemse materialet:
”Hun valgte altså selv at sende os svarene torsdag formiddag dansk tid. Vi havde ikke bedt om at få dem til denne tid – eller nogen anden for den sags skyld. Hvordan kan man give for kort tidsfrist, når man ikke har givet nogen tidsfrist?”, skrev Søren Villemoes.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg synes i dén grad man(jeg) fik ret, da jeg tidligt påpegede at kollegaer og venner skulle undlade at deltage i det man kunne kalde AGRs modspin, og at man skulle afvente og se. For sidenhen er der jo kommet så meget frem og ikke mindst løgnen omkring den oprindelige fejl, at selv nogle af de mest indædte forsvarere i starten, har trukket sig og anerkender at AGR har en meget dårlig sag.
Så står man nemlig med det indtryk, som også var til stede med Qureshi, at journalister kommer til at virke udadtil som nogen der indædt vil dække for kollegaers fejl i stedet for at se sandheden komme frem.
1) Hvad mente Christian Jensen, da han 18. december skrev: "Er der noget at komme efter? Ja, det må vi sige, og det handler både om artiklen på altinget.dk og om andre sager, vi er blevet gjort opmærksom på, og som vi på grund af vores ansvar som arbejdsgivere er afskåret fra at gå i detaljer med. Men det har gjort, at vi desværre ikke længere har den nødvendige tillid til Annegrethe Rasmussen, og derfor har vi valgt at opsige samarbejdet."
2) Hvordan kan Peter Bro øverst i denne artikel få en oversættelse fra translate.google til at blive til "en meget nøjagtig gengivelse": "Men det føles i en række tilfælde som en Google Translate. Det er en meget nøjagtig gengivelse af, hvad der står i The Economist,« sagde han."
Meget flot opdatering af sagen. Tjener Journalisten til ære. Tak!