search

Østre Landsret stadfæster whistleblower-kendelse

»Jeg har mistet troen på systemet,« siger tidligere efterretningsofficer Anders Koustrup Kærgaard til Journalisten.  Opdateret med kommentarer fra Advokat Mads Krøger Pramming og Forsvarets Auditørkorps

Østre Landsret har stadfæstet Københavns Byrets kendelse over den tidligere efterretningsofficer Anders Koustrup Kærgaard.

Dermed skal Anders Koustrup Kærgaard betale 500 kroner om ugen – indtil han udleverer navnet på den officerskollega, der videregav videooptagelser af fangemishandlinger til Koustrup Kærgaard. Dog i maksimalt seks måneder. Auditørerne krævede forvaring eller alternativt større bøder.

»Østre Landsret har valgt den nemme vej ved at fastholde, hvad der er blevet dømt tidligere. Det virker til, at dommen er blevet truffet efter devisen: Anders slipper for fængsel, og auditøren får en sejr,« siger Anders Koustrup Kærgaard til Journalisten.

Advokat Mads Krøger Pramming:

»Det er naturligvis tilfredsstillende, at Anders ikke kommer i fængsel. Men dommen er stadig ærgerlig, fordi Anders var den eneste fra Forsvaret der stod frem, og afslørede at der var blevet løjet om brug af video.«

Forsvarets Auditørkorps finder ikke dommen ærgerlig.

»Jeg har noteret mig kendelsen med tilfredshed. Den fastslår det åbenlyse – som heller ikke har været bestridt af sagens parter – at Anders Kærgaard er et vidne, og at han i henhold til Retsplejeloven har vidnepligt. Kendelsen slår samtidig fast, at der ikke gælder specielle vidnefritagelses eller udelukkelsesgrunde for Anders Kærgaard,« siger Kristian Kirk, fungerende auditør til Journalisten.

Ingen retsfølelse

Anders Koustrup Kærgaard sidder efter kendelsen tilbage som et stort spørgsmålstegn.

»Det virker grotesk, at staten kan føre en sag mod en borger og først nægte at beskikke ham en advokat og dernæst nægte ham indsigt i det materiale, der kan forsvare ham. Det ryster mig! Det er lykkedes at spinne sagen væk fra det, den handler om: Hvem der havde kendskab til overgrebene. Der er ingen retsfølelse i det her,« siger Anders Koustrup Kærgaard.

Kristian Kirk,Hvorfor har Anders Koustrup Kærgaard og Mads Krøger Pramming ikke fået adgang til sagens akter?

»Det er helt i overensstemmelse med Retsplejeloven – selv om jeg er klar over, at nogle forsøger at tegne et andet billede. Som vidne har du ikke adgang til sagsmaterialet. Det er først, hvis du bliver sigtet i en sag, at du kan få en forsvarer og lov til at se sagens akter. Anders Kærgaard er ikke sigtet for noget i denne sag – han er end ikke mistænkt. Han er et vidne, og kendelsen i dag er ikke en straf – det er en tvangsmiddel, der skal motivere ham til at opfylde sine forpligtelser som vidne.«

Trods hjemmel i Retsplejeloven er Mads Krøger Pramming ikke imponeret over sagens forløb: 

»Jeg ved ikke, om der er noget principielt i dommen. Den får dog helt sikkert den konsekvens, at færre får lyst til stå at frem. Dommen sender et signal til fremtidige whistleblowers om, at Forsvaret går hele vejen.« 

Dagens kendelse betyder, at sagen mellem Anders Koustrup Kærgaard og Forsvarets Auditørkorps kommer til at ligge stille i et ukendt stykke tid.

»Vi står i en blindgyde med hensyn til efterforskningen af begivenhederne under operation Green Desert. Anders Kærgaard skal det næste halve år betale ugentlige bøder – med mindre han vælger at afsløre sin kilde. Ind til da kan vi ikke gøre så meget andet end at se tiden an,« siger Kristian Kirk. 

Mads Krøger Pramming:

»Som udgangspunkt er sagen slut, men vi overvejer kraftigt, om vi skal gå videre til Højesteret.«

Fangemishandling

Sagen begyndte i efteråret 2004 i det sydlige Irak, og kulminerede da kaptajn Anders Koustrup Kærgaard i 2012 gik til pressen med videooptagelser af fangemishandlinger, der fandt sted i byen Az Zubayr under den danskledede Operation Green Desert. Ved operationen blev i alt 37 irakere taget til fange. Fangerne blev mishandlet af irakisk sikkerhedspersonel, men mishandlingerne blev overværet og filmet af danske soldater, der så til uden at gribe ind. 

Efterfølgende nægtede Forsvaret ethvert kendskab til mishandlingerne og videooptagelserne.

Selve sagen om mishandlingerne var lukket som forældet, længe før Anders Koustrup Kærgaard trådte frem med sin viden. Men 23 irakere, der blev mishandlet under operationen, har lagt sag an mod den danske stat med krav om erstatning.

Det var i denne forbindelse, at Anders Koustrup Kærgaard i oktober 2012 trådte frem med optagelser af mishandling af fangerne.

Optagelserne blev først bragt af Ekstra Bladet og derefter forevist ved et pressemøde hos advokat Christian Harlang, der fører sagen for de 23 irakere, som har lagt sag an mod den danske stat.

 

Kommentarer
1
Michael Bjørnbak Martensen
27.06.13 05:50
Uden at kende detaljerne
Uden at kende detaljerne undrer det mig en smule, at Anders Koustrup Kærgaard udsættes for det her - for har Ekstra Bladet publiceret et materiale, der det mediet der må stå til ansvar for kritik. Og medier har den særstatus, at de ikke skal afsløre deres kilder.
Hvis Anders Koustrup Kærgaard har bedyret, at han har leveret videoen og at han ved hvem der står bag optagelserne, må det mane til professionel selvransagelse hos Anders og alle, der gerne vil fortælle relevante historier til offentligheden:
Aflever materialet til et medie som f.eks. Ekstra Bladet - og stå aldrig offentligt frem!
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen