Debat om Dansk Journalistforbunds struktur plejer at være cirka lige så spændende som at se maling tørre. Og hvis nogen råber op, plejer det at være, fordi der mangler kaffe.
Men da de østjyske medlemmer af forbundet torsdag mødtes til generalforsamling i Kreds 4, var debatten om forbundets struktur så livlig, at dirigenten til sidst måtte afbryde den.
Anklager om topstyring, centralisering og københavneri føg i forbundets lokaler ved åen i Aarhus, hvor lidt over 30 medlemmer var mødt op.
Anledningen var rapporten 'Fremtidens forbund', som en arbejdsgruppe i DJ har lavet. Rapporten rummer en række forslag til, hvordan DJ som organisation kan rustes bedre til fremtiden.
Det var især to konkrete forslag, som vakte debat hos østjyderne:
- At kredsene ikke længere skal kunne vælge delegerede til delegeretmøde, forbundets øverste myndighed.
- At kredsene ikke længere skal opkræve kontingent, men i stedet modtage et bloktilskud fra forbundet.
Formand Helle Veel Høygaard præsenterede i sin beretning et forslag til en kritisk udtalelse, som bestyrelsen opfordrede generalforsamlingens medlemmer til at stemme for.
I udtalelsen, som er stillet til hovedbestyrelsen i DJ, lyder det:
”Kreds 4 er bekymret over, at Dansk Journalistforbund arbejder med planer om, at kredsene fremover skal drives ved at få et bloktilskud og derudover skal søge en smagsdommer i Dansk Journalistforbund om tilskud til faglige arrangementer. Ikke alene er denne smagsdommer en omkostningstung udgift, der er også en risiko for uensartet behandling af kredsene og en langsommelighed indbygget i ansøgningsproceduren.”
I udtalelsen er også kritik af, at kredsen mister sin ret til at vælge delegerede.
”Kreds 4 er også bekymret på medlemmernes vegne, fordi de knap 500 medlemmer, der i dag kan lade sig vælge på kredsens generalforsamling, fremover skal vælges i en specialgruppe, som de måske ikke føler noget tilhørsforhold til.”
”Det her vil slagte demokratiet”
Knap var udtalelsen fremlagt, før debatten buldrede afsted. Der var ingen opbakning til de to forslag fra rapporten 'Fremtidens Forbund'.
”Det er absurd, hvis man som medlem herovrefra skal rejse til København for at blive delegeret. Hvis specialgrupperne selv vælger, hvor de vil holde deres møder, herunder valgmøder, så er der stor tendens til, at de foregår i København. Dermed har man skippet provinsen, og det er jeg skeptisk over for,” sagde kredsmedlem Eigil Andersen.
Asbjørn Andersen kritiserede også idéen om at fjerne de delegerede fra kredsene.
”Jeg frygter, at forslaget vil betyde, at mine kolleger, som shopper rundt mellem brancher, får det sværere. Man er journalist den ene dag og kommunikatør den anden dag, og så skal man melde sig ind i en ny specialgruppe, når man skifter job. Jeg kunne godt selv forestille mig, at jeg ville finde kommunikation interessant, men hvad så hvis jeg blev fyret? Skulle jeg stå i journalistgruppen eller kommunikationsgruppen? Begge har i øvrigt hjemme i København. Jeg tror, det her vil slagte demokratiet,” sagde Asbjørn Andersen.
Kredsmedlem Lisbeth Karø fortalte, at hun føler et stærkere tilhørsforhold til sin kreds end til nogen specialgruppe.
”Jeg har været medlem af forbundet i 30 år, og jeg har arbejdet med både journalistik og kommunikation. Jeg har aldrig haft så megen glæde af forbundet, som efter at jeg flyttede til Aarhus. Min specialgruppe holder til i København, og alt foregår der. Det kan jeg ikke bruge til en skid. Jeg har aldrig oplevet, at der var så mange gode arrangementer for mig som her i kredsen,” sagde Lisbeth Karø.
Også forslaget om at droppe kredsenes kontingenter og i stedet overføre et årligt bloktilskud fra centralt hold til hver kreds fik en lunken modtagelse af Kreds 4.
”Det vil ødelægge alt i kredsene, hvis vi fratages vores selvstændige økonomi,” sagde Kurt Simonsen, kredsens kasserer.
Næstformand forsvarede forslag
DJ’s næstformand, Tine Johansen, var til stede på vegne af formandskabet. Hun har selv siddet i arbejdsgruppen for 'Fremtidens Forbund' og forsvarede de to forslag.
Hun understregede, at kredsene fortsat vil have en vigtig rolle i forbundet, selv om de ikke længere kan vælge delegerede.
”Forslaget handler om, at kredsene skal blive ved med at gøre det, de er gode til: Arrangementer, faglige netværk og sociale ting, hvor man mødes på tværs af fagligheder. Men at kredsene ikke skal gøre det, som de ikke er så gode til: At vælge delegerede,” sagde Tine Johansen og tilføjede, at kredsene har svært ved at få valgt delegerede.
Næstformanden påpegede, at delegeretmødet principielt kan bestå af 750 delegerede. Men der er aldrig mere end cirka 350 medlemmer med, fordi kredse og grupper ikke får valgt de delegerede, som de må.
”Det skævvrider vores demokrati, fordi nogle grupper er rigtig gode til at udfylde deres pladser, og andre ikke er. Film- og TV-Gruppen udfylder kun hver tiende plads, de har. Vores anbefaling er at nedbringe antallet af delegerede, så det passer til antallet, der faktisk møder op,” sagde Tine Johansen.
Kredsmedlem Flemming Mønster spurgte næstformanden:
”Tine, når man fratager kredsene retten til at deltage i delegeretmødet, så ændrer man kredsenes status fra et fagpolitisk foretagende til et selskabeligt foretagende. Vil du give mig ret i det?”
”Ja, det har du ret i. Men jeg vil ikke bruge ordet ”selskabeligt”, jeg vil snarere sige, at kredsen er et socialt og kollegialt netværk,” svarede næstformanden.
Bekymrede for pengene
Forslaget om at afskaffe kredsenes egne kontingenter og i stedet lave en central løsning med et årligt bloktilskud forsvarede hun også:
”Med forslaget om delegerede vil alle blive pålagt at være medlem af en specialgruppe. For at undgå, at det betyder dyrere kontingent for dem, der ikke er med i en specialgruppe i dag, vil vi stoppe kontingentopkrævning i kredsene,” sagde Tine Johansen.
Samtidig vil den løsning gøre det nemmere at gennemskue for nye medlemmer, hvad de faktisk skal betale i kontingent.
Flere kredsmedlemmer spurgte ind til, hvordan det nye bloktilskud vil blive beregnet. Det kunne Tine Johansen ikke svare på, for det har arbejdsgruppen ikke en anbefaling om.
”Men det vil være op til delegeretmødet at beslutte, hvordan bloktilskuddet skal se ud, hvis forslaget vedtages,” forklarede hun.
Kreds 4 er forbundets næststørste kreds. Flere kredsmedlemmer var bekymrede for, om kredsen vil få færre penge i bloktilskud, end man får i kontingenter i dag. Samtidig har kredsen en formue på over en halv million kroner, som man nødigt vil miste i en omlægning.
Debatten var så livlig, at dirigent Tage Clausen måtte afbryde den for at skride til afstemning. Her rakte samtlige mødedeltagere fra kredsen hånden op til støtte for udtalelsen.
Formand genvalgt
Men kasserer Kurt Simonsen havde en klar opfordring til generalforsamlingen.
”Stil op, når vi skal vælge delegerede her om lidt. Det er vigtigt at lade sig vælge, for det er på delegeretmødet, at dette bliver afgjort,” sagde han.
12 medlemmer af kredsen tog imod opfordringen og lod sig vælge som delegerede. Dermed udnytter Kreds 4 12 af sine i alt 20 pladser på delegeretmødet.
Debatten om centralisering var den eneste, der rigtigt fik pulsen op hos østjyderne i løbet af generalforsamlingen. Både formandens beretning og regnskabet blev godkendt uden stor debat. Det samme gjaldt valghandlingen.
Her blev formand Helle Veel Høygaard genvalgt. Næstformand Hanne Duus udtrådte af bestyrelsen, så i alt tre bestyrelsesmedlemmer skulle vælges. Genvalgt blev Kurt Simonsen og Kirsten Lykke Hansen, mens Cecilie Winding Madsen trådte ind i bestyrelsen. Palle Herløv, John Hvidlykke og Birgitte Krøyer fortsætter i bestyrelsen og er på valg næste år.
Ole Jeppesen, Brian Mogensen og Ole Toldbod blev valgt som suppleanter. Helle Hansen og Erik Kruse blev valgt som interne revisorer.
Efter generalforsamlingens andre punkter blev debatten genoptaget under ”Eventuelt”. Her rasede den videre, indtil maden var klar.
Her er udtalelsen fra Kreds 4 i fuld længde:
Kreds 4 er bekymret over, at Dansk Journalistforbund arbejder med planer om, at kredsene fremover skal drives ved at få et bloktilskud og derudover skal søge en smagsdommer i Dansk Journalistforbund om tilskud til faglige arrangementer.
Ikke alene er denne smagsdommer en omkostningstung udgift, der er også en risiko for uensartet behandling af kredsene og en langsommelighed indbygget i ansøgningsproceduren. Måske kommer det til at tage så lang tid, at aktualiteten for fyraftensmødet i mellemtiden er forsvundet.
Kreds 4 er også bekymret på medlemmernes vegne, fordi de knap 500 medlemmer, der i dag kan lade sig vælge på kredsens generalforsamling, fremover skal vælges i en specialgruppe, som de måske ikke føler noget tilhørsforhold til.
Generalforsamlingen opfordrer hovedbestyrelsen og kommende delegeretmøder til ikke at fratage kredsene deres økonomiske selvstændighed, da det vil betyde ubodelig skade for kredsenes mulighed for at tilbyde faglige arrangementer.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Må jeg i al ydmyghed gøre opmærksom på, at rapporten fra arbejdsgruppen Fremtidens Forbund rummer to forskellige forslag til en fremtidig struktur, der berører kredsene?
I mindretalsforslaget fastholder kredsene retten til at opkræve kontingent selv og vælge delegerede blandt de medlemmer, der har valgt at være O-medlemmer i kredsene. Jeg håber, at det forslag også bliver nævnt og diskuteret, når der er diskussion af forslagene fra Fremtidens Forbund, også selv om der ikke nødvendigvis er repræsentanter fra mindretallet i arbejdsgruppen til stede rundt ved kredsenes generalforsamlinger.
Kh Troels, medlem af arbejdsgruppen
Måske skulle vi almindelige medlemmer begynde at tænke lidt kreativt for forbundets bedste. Hvad om vi gjorde følgende: Alle delegerede skal vælges på geografiske valgmøder, suppleret med elektroniske afstemninger, der ikke må afsløres, før det fysiske møde er slut. Og hvad om vi smed alle formuerne i en fælles arrangementskasse, valgte en bestyrelse til at stå for uddelingen af aktivitetsmidler og lod alle arrangementer være åbne for alle medlemmer, ikke bare dem, der arrangerer? Alt behøver jo ikke være som i de gode, gamle dage. Blot et forslag til debat-
Tag nej-hatten på !
Ingen forbundsledelse havde turdet stille et sådan forslag i 80erne. Dengang kredsformændene havde stor magt. Det var en fornøjelse at være faglig aktiv dengang !