search

Ørsten: Journalister taler ikke etik med cheferne

Danske journalister overvejer i høj grad etikken i deres arbejde og taler med kollegerne om det, men ikke med cheferne, viser ny undersøgelse fra bl.a. medieforsker Mark Blach-Ørsten. »Det tyder på, at ledelsen har svigtet den etiske og moralske debat indtil videre,« siger han til Journalisten.dk. Opdateret

Danske journalister overvejer i høj grad etikken i deres arbejde og taler med kollegerne om det, men ikke med cheferne, viser ny undersøgelse fra bl.a. medieforsker Mark Blach-Ørsten. »Det tyder på, at ledelsen har svigtet den etiske og moralske debat indtil videre,« siger han til Journalisten.dk. Opdateret

Danske journalister gør sig ofte etiske overvejelser og diskuterer etik med deres kolleger. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet.
Men samme undersøgelse tyder på, at journalisterne kun sjældent taler etikken igennem med deres chefer.

»De journalister, vi spørger, siger, at dem, de taler mindst om etik med, er ledelsen. De gør sig ofte selv etiske overvejelser og taler etik med kollegerne til redaktsionsmøderne. Men det tyder på, at ledelsen har svigtet den etiske og moralske debat indtil videre. Måske er de ved at tage den opgave på sig nu, men ifølge vores undersøgelse, som begyndte i slutningen af sidste år, har man ikke meget debat med ledelsen om etik,« siger studieleder på Journalistik ved Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten til Journalisten.dk.

Ifølge undersøgelsen diskuterer 29 procent af de adspurgte journalister etik med ledelsen på månedlig basis, mens 10 procent svarer, at de aldrig gør det. 22 procent diskuterer det halvårligt, 3 procent på ugebasis og 16 procent ugentligt.

Undersøgelsen leverer et indspark til den seneste tids debat om presseetik, som blandt andet har fundet sted ved Pressenævnshøringerne arrangeret af Dansk Journalistforbund og Rets- og Kulturudvalget i Folketinget.

Der er ifølge de adspurgte journalister to hovedårsager til, at det kan gå galt med den journalistiske etik. Det er tidspres og konkurrence med andre medier, forklarer Mark Blach-Ørsten.

»Det er ledelsen, som giver kage, når man er et sekund hurtigere ude med en nyhed, så det bidrager med et signal om, at man værdsætter hurtighed og konkurrence frem for kvalitetstjek,« siger han.

Forskningsprojektet er lavet af Mark Blach-Ørsten sammen med professor Anker Brink Lund og videnskabelig assistent Rasmus Burkal. De har i samme projekt også undersøgt den journalistiske troværdighed, vurderet af journalisternes kilder. Disse resultater beskriver de tre forskere i dagens Politiken.

Og når det kommer til de kilder, som selv optræder i medierne, er det sjældent, at de oplever fejl og mangler i de historier, de selv medvirker i.

Mens en nordisk undersøgelse for nylig viste, at kun 8 procent af de adspurgte medieforbrugere i Danmark har stor tiltro til medierne, fremgår det af undersøgelsen fra Roskilde Universitet, at kun 13 procent af kilderne oplever konkrete og faktuelle fejl i de artikler og indslag, de medvirker i, mens 79 procent ikke mener, at journalisten har udeladt vigtige informationer eller citater.

Tendensen er, at man har mere tillid til medierne, hvis man har erfaring med dem, forklarer Mark Blach-Ørsten, der dog ikke ser stor tiltro til medierne som noget, der nødvendigvis er positivt.

»Vi er alle sammen opdraget til at være kritiske medieforbrugere. Derfor er det ikke forventeligt eller ønskeligt, at vi har høj grad af tillid til medierne. Jeg ville ikke svare, at jeg havde blind tiltro til medierne,« siger han.

»Befolkningsundersøgelserne laver en tillidsmåling hos forbrugerne. Men her er det uklart, hvad medieforbrugerne svarer på, og hvem de er – for hvad er tillid, hvilke medier bruger de og hvor ofte? Vi har spurgt dem, som optræder i medierne, om de synes, at viderebringelsen af informationen er korrekt. Vi ved desuden, hvem vi spørger, og kan se fejlkilder, som man ikke kan i befolkningsanalyserne. Vi ville for eksempel kunne se, at det kun er politiske kilder, der er utilfredse, hvis det var tilfældet.«

I undersøgelsen fremgår det også, at 70 procent af kilderne i almindelighed synes, at medierne har tendens til at skarpvinkle og overdrive. Når det kommer til de artikler, de selv medvirker i, at tallet dog mindre end 20 procent. Forklaringen er blandt andet, at det er store enkeltsager, der påvirker tilliden til medierne, forklarer Mark Blach-Ørsten.

»I vores undersøgelse har vi spurgt om eksempler på, hvad den kritiske holdning og mistillid bygger på. Og der minder vores undersøgelse om resultaterne i andre undersøgelser. For det er de store enkeltsager, som bliver blæst ud på mange flere medieplatforme end før i tiden, og som vinkles ens, for derefter at vise sig at være forkerte. For eksempel den aktuelle vuggestuedebat. Derudover er det skattesagen mod Helle Thorning-Schmidt, og at Ekstra Bladet hængte en person ud for et mord, han ikke havde begået, som folk nævner.«

Spørgeskemaundersøgelsen blandt kilder er baseret på svar fra 547 kilder, mens undersøgelsen om journalistisk etik blandt journalister er baseret på svar fra 305 journalister.

(Opdateret klokken 16:20 med antal af respondenter i undersøgelsen) 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen