JP/Politikens Hus skal spare omkring fem procent af koncernens samlede omkostninger i år. Ifølge Journalistens oplysninger er udgangspunktet, at omkring 55 redaktionelle stillinger nedlægges, og dertil kommer HK-stillinger og ledere.

Adm. direktør Stig Kirk Ørskov er manden med ansvaret for beslutningen, der allerede har ført til fyringer. Som Journalisten kunne fortælle i går, har Ekstra Bladet valgt at fyre alle fastansatte fotografer og layoutere.

På Politiken vil man nedlægge mindst 40 stillinger, heraf cirka 2/3 redaktionelle. På Jyllands-Posten hedder det cirka 30 stillinger. På Ekstra Bladet skal der findes cirka seks millioner kroner på det redaktionelle ud over de otte kolleger, der allerede er afskediget.

»Vi skal sige farvel til helt enormt mange medarbejdere. Jeg kan ikke understrege nok, at det er meget trist og en alvorlig sag,« siger Stig Kirk Ørskov.

Direktøren ønsker ikke at sætte præcist tal på, hvor mange stillinger, ledelsen forventer at nedlægge. Men det er »et stort tocifret antal«, siger han til Journalisten.

»Vi drøfter lige nu med de forskellige medarbejdergrupper, hvordan vi griber det an. Så det er for tidligt at sige præcis hvor mange, det bliver.«

Fyringsrunde kan skade kvaliteten

Stig Kirk Ørskov har selv en journalistisk baggrund, før han blev chef. Han erkender, at den store fyringsrunde kan skade kvaliteten af den journalistik, aviserne leverer fremover.

Kan det undgås, at JP/Politikens Hus taber journalistisk kvalitet, når så mange redaktionelle stillinger nedlægges?

»Vi forsøger naturligvis efter bedste evne at begrænse påvirkningen for læserne og den samlede kvalitet. Men det ville være useriøst at sige, at det ikke kan få nogen betydning for kvaliteten, at vi siger farvel til så mange medarbejdere,« siger Stig Kirk Ørskov.

Så I kan ikke undgå, at det rammer kvaliteten?

»Det ville ikke være seriøst at sige, at vi ikke risikerer, at læserne oplever en påvirkning af kvaliteten.«

Vil ikke gætte på, hvor længe det holder

En ting er at gennemføre en stor fyringsrunde. Noget andet er, om medarbejderne, der bliver tilbage, skal gå med frygt for, at der kommer en mere.

Når I er færdige med denne store fyringsrunde, kan medarbejderne så regne med, at der ikke skal fyres flere de næste par år?

»Vi har i de seneste år været forskånet for de store tilpasninger. Der har været forskellige tiltag, for eksempel ansættelsesstop, men de har ikke haft tilstrækkelig virkning. Det her er en markant tilpasning, og det er helt klart hensigten, at vi skaber rum til at sikre en sund økonomi i rum tid fremover,« siger Stig Kirk Ørskov.

Han fortsætter:

»Men hvor langt, det bringer os frem i tid, før vi må reagere, det vil igen være useriøst at gætte på. Det er et omskifteligt mediemarked i disse år, og der er hele tiden behov for, at vi reagerer på markedets udvikling.«

Overrasket af skift i annoncemarkedet

Når man ser på netop det marked, så tegner der sig et billede af, at det mest går én vej for de klassiske medier, som taber på print og ikke vinder nok digitalt. Tror du på, at I om fem år har været i stand til at øge indtjeningen i JP/Politikens Hus samlet set?

»Vi ser nu, at der hvor vi lykkes ganske godt, er udvikling af den digitale forretning. Vi oplever igen i år, at den digitale omsætning vokser, men vi kunne godt tænke os, at den voksede hurtigere, især på det digitale indhold. Print-forretningen er for morgenaviserne i en god udvikling, næsten bedre, end vi turde håbe, når det gælder salg af aviser og abonnementer.«

Men annoncemarkedet bløder. Over for medarbejderne har ledelsen i JP/Politikens Hus i går forklaret, at det er et overraskende fald i annonceindtægterne i 1. halvår af 2016, der er den konkrete anledning til, at man nu gennemfører besparelser.

»Vi har set et markant skift, og styrken har overrasket os. Annoncekøbet i mediabureauerne, som udgør en stor del af branchen, er faldet med over 25 procent for danske dagblades vedkommende,« siger Stig Kirk Ørkskov.

Ledelsen har ikke været god nok til at forudse

Han erkender, at det er ledelsens ansvar at forudse den slags forandringer i markedet.

Mener du, at der er begået fejl i JP/Politikens Hus’ ledelse, som i sidste ende har medvirket til, at I nu skal fyre medarbejdere?

»Hvis jeg skal pege på en fejl, så har vi ikke været gode nok til at forudse den markante udvikling, der er sket i annoncemarkedet. Det er selvfølgelig en af vores vigtigste opgaver, at vi hele tiden agerer i markedet, når det udvikler sig. Derfor foretager vi nu en stor tilpasning. Det handler om at tilpasse os rettidigt til den udvikling, som overraskede os i første halvår. Vi må jo sige, at vi ikke har været gode nok til at leve op til vores budgetter.«

Vil ikke æde egenkapitalen

JP/Politikens Hus har en stor egenkapital på over halvanden mia. kr.

I en udtalelse fra Politikens medarbejderforening, som blev vedtaget i går, kritiserer medarbejderne, at koncernen har fundet flere hundrede milioner på kistebunden til at opkøbe Dagbladet Børsen, som man gjorde tidligere på året, men samtidig finder det nødvendigt at fyre medarbejdere.

”Vi efterlyser, at ledelsen reflekterer over i hvilket omfang reelle investeringer i produktet kunne bidrage til en mere sammenhængende økonomi og dermed Politikens langsigtede overlevelse,” skriver Politikens medarbejdere.

Men Stig Kirk Ørskov fastholder, at det er nødvendigt at gennemføre fyringsrunden, selvom koncernen har masser af penge i banken.

Du erkender, at det kan skade kvaliteten af produktet at fyre. Risikerer I ikke, at det fører til en ond spiral, at I sænker kvaliteten, så færre vil købe produktet, hvorefter I må fyre igen, så endnu færre vil købe? Hvorfor ikke finde pengene i egenkapitalen og bevare kvaliteten?

»Der ligger en ret stor egenkapital. Når vi alligevel fastholder, at vores aviser hver for sig skal være lønsomme, så er det, fordi de skal kunne stå selv, så de har friheden til at investere digitalt. Hvis vi først opgiver det krav, så frygter jeg en spiral, hvor vi begynder at æde vores egenkapital. Det er et skråplan uden lige,« siger Stig Kirk Ørskov.

Han henviser til, at The Guardian i Storbritannien har gjort netop det i et forsøg på at undgå fyringer.

»De midler, vi har i koncernen, vil vi hjertens gerne have ud og arbejde i publicismens tjeneste. Det lyder lidt højtravende, men det var for eksempel derfor, vi investerede i at købe Dagbladet Børsen. Det er derfor, vi har investeret i opbygningen af et stort erhvervssite Finans.dk, som vi har brugt rigtig mange penge på. Der er stor lyst til at investere digitalt, men det er klart, at vi vil investere i digitale udgivelser, som er en god forretning. Finans.dk har lige nået break-even. Det er kongstanken i vores hus, at udgivelserne skal hvile i sig selv.«

Måtte læse om sparerunde i medierne

Medarbejderne i JP/Politikens Hus hørte allerede om spareplanerne før sommerferien. Som Journalisten tidligere har beskrevet, sagde Politikens chefredaktør Christian Jensen allerede i sin tiltrædelsestale, at der ville komme besparelser. Det samme har Stig Kirk Ørskov sagt i et oplæg til medarbejderne før sommerferien.

Alligevel fik medarbejderne først tal på, hvor stor sparerunden bliver, onsdag. Det skete, da Stig Kirk Ørskov, efter at have orienteret tillidsrepræsentanterne valgte at melde sparerundens konsekvenser på koncernniveau ud via Mediawatch.dk. Her kunne medarbejderne læse, at et tocifret antal stillinger skulle skæres.

Da nyheden kom ud, var medarbejderne på Ekstra Bladet endnu ikke indkaldt til det orienteringsmøde, der foregik dagen efter.

Det fik tillidsmand på Ekstra Bladet, Anders Stoffer, til at kritisere direktøren.

»Jeg er rigtig ked af, at Stig Ørskov føler behov for at gå ud med det her, dagen inden medarbejderne bliver orienteret. Jeg føler virkelig med de medarbejdere, som sidder på redaktionen i aften. Der er også mange, der får svært ved at sove i nat. Det synes jeg simpelthen ikke, de har fortjent,« sagde Anders Stoffer til Journalisten.

Lytter til kritikken

Også Dansk Journalistforbunds næstformand Tine Johansen kritiserede Stig Kirk Ørskovs prioritering.

 »Jeg undrer mig mildest talt over, at han vælger at orientere offentligheden, før han orienterer sine medarbejdere. Lige nu er det en halv vise, der er kvædet, som man så kan gå og digte videre på i sit eget hoved. Det er Ørskovs beslutning. Men jeg vil helst vente med at udtale mig, til medarbejderne har fået en ordentlig orientering,« sagde hun onsdag aften.

Stig Kirk Ørskov siger til Journalisten, at han lytter til kritikken fra medarbejderne.

»Vi har i huset en meget åben informationspolitik. Allerede før sommerferien har jeg fortalt åbent, at vi stod for at skulle spare. Men det er klart, at der altid er en efterspørgsel fra medarbejderne på bedre og tidligere information, og det lytter vi til og forsøger at forbedre. Det er en trist og alvorlig sag, så jeg forstår udmærket efterspørgslen på information,« siger han.

Taler ikke om at svække DR

Fyringsrunden i JP/Politikens Hus kommer i kølvandet på flere dages principiel mediedebat, som blev sat i gang, da DF foreslog at skære DR med 25 procent.

Da Stig Kirk Ørskov meldte sparerunden ud via Mediawatch onsdag, var der også en underliggende kritik af DR i dette citat:

”Vi har igennem foråret oplevet et stigende krydspres fra de store konkurrenter. På den ene side fra udlandet, primært Facebook og Google, og på den indenlandske scene fra DR, når det gælder vores digitale indholdssalg. Skiftet fra print til digitalt er accelereret i løbet af foråret, og det har ramt især printannonceomsætningen hårdere, end vi havde regnet med. Det gør behovet for at få betaling for vores digitale indhold større, og det er sværere med DR’s digitale nyhedsudbud.”

Efterfølgende har den DR-kritiske del af udtalelsen vakt debat på sociale medier, ligesom flere har undret sig over, at han ikke bliver stillet nogen kritisk opfølgende spørgsmål.

@orskov Hvilken konkret dokumentation har I på at DR tager markedsandele fra jer? Andet end husmandslogik.

— Hesselager (@oehesselager) August 11, 2016

@oehesselager Vi agerer på et marked, hvor vi ikke kan tvinge læserne til at betale. Det giver en vis indsigt. Kald det bare husmandslogik.

— Stig Ørskov (@orskov) August 11, 2016

Det er uhyre naivt at påstå, at DR ikke tager markedsandele fra #dkmedier

Og det er lige så naivt at påstå, at det er vores største problem

— Claes Holtzmann (@Claeshs) August 11, 2016

Kan du dokumentere, at det vil styrke jer at svække DR digitalt?

»Jeg taler ikke om at svække DR. Jeg tror, man kan lave et fint og godt DR for færre midler. Men jeg har hele tiden sat spørgsmålstegn ved, at DR bruger tvangsinddrevne midler på digitale udgivelser, som er i direkte konkurrence med dagbladenes udgivelser,« siger Stig Kirk Ørskov.

Absurd krav om dokumentation

Han finder det absurd at kræve dokumentation for, at DR’s gratis tilbud gør det sværere at sælge avisernes digitale indhold.

»Der er nogen, som efterspørger dokumentation for, at vi har sværere ved at sælge vores indhold, når den suverænt største spiller i det digitale marked, DR forærer lignende indhold væk gratis. Jeg må bare sige, at jeg finder spørgsmålet absurd. Det er udtryk for en grundlæggende mangel på forretningsforståelse.«

Så dokumentationen er, at det er grundlæggende forretningsforståelse?

»DR er i dag det danske nyhedssite med flest brugere, det viser alle tal. DR har den luksus, at de kan forære alt indhold væk. At det vil have en effekt, at de begrænser deres store gratisudbud, anser jeg for utvivlsomt. Men hvordan skal man på forhånd kunne dokumentere den konkrete effekt? Det kan man jo ikke præcist vide, før man rent faktisk vælger at ændre på DR's vilkår. Så det bliver en selvopfyldende kritik: Hvordan kan man dokumentere, at det vil ændre noget, hvis man ikke lader DR operere på lige konkurrencevilkår?«

Stig Kirk Ørskov understreger, at hans udtalelser ikke skal forstås sådan, at DR har et medansvar for fyringsrunden, der nu rammer JP/Politikens Hus.

»Den helt store faktor i det, vi er i gang med nu, er et stigende pres på annoncemarkedet. Jeg konstaterer blot, at vores ambitioner om at øge indtægterne på digitalt indhold, bliver sværere at forløse, når vi oplever, at DR giver den samme type indhold væk gratis, som vi forsøger at få betaling for,« siger han.

Vil ikke forholde sig til avisernes planer

Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet har hver især lagt egne planer for, hvordan de vil spare. Stig Kirk Ørskov ønsker ikke at udtale sig som, hvordan de enkelte chefredaktører skærer i deres aviser.

»Som du ved, er det i realiteten næsten selvstændige virksomheder, vi taler om her. Det gælder også for måden, de gennemfører det på.«

Derfor vil han heller ikke eksempelvis forholde sig til, at Jyllands-Posten afviser at tillade frivillige fratrædelser, imens Politiken vil tillade det.

Men han slår fast, at Politikens Lokalaviser ikke vil blive ramt i denne omgang. Han ønsker ikke at udtale sig om Watch Medier, da det officielt hører under Jyllands-Posten. Anders Heering, adm. direktør i Watch Medier, har dog oplyst Journalisten, at hans virksomhed ikke rammes. Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen har også understreget, at Watch Medier er fritaget.