search

Ørkensandet har ører

 

 

Lederne i Pentagon er blevet nervøse over reportagerne fra Irak. En dansk journalist er nu tilknyttet en militær enhed. Hver dag hører han meget og frasorterer meget, inden han sender sit indslag hjem.

"I'm sorry, but ‘the chick' was in the way."

Udbruddet kom fra en amerikansk soldat, der ramte en irakisk kvinde i stedet for en af fjendens soldater. Den amerikanske soldats konstatering havnede i New York Times til stor ærgrelse for lederne i Pentagon.

Avisen kunne fortælle om episoden, fordi journalisten, sammen med 500 andre pressefolk, er "embedded". Det vil sige, at de sover og spiser sammen med soldaterne tæt ved fronten. Den store åbenhed er en ny stil fra amerikanerne, der ved andre krige siden anden verdenskrig har forsøgt at holde journalisterne længere væk.

Ifølge Washington Post har både civile og militære ledere i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon dog fået nervøse trækninger over, hvad medierne fortæller om krigen. For eksempel ærgrer de sig over en historie om amerikanske soldater, der må klare sig med én ration mad om dagen på grund af lange forsyningslinier. Derudover har journalisterne ikke de tekniske vanskeligheder, som Pentagon havde forventet.

De overraskende stabile satellitforbindelser betyder direkte tv-reportager fra slagmarken og ved hjælp af videotelefon er der en lind strøm af interviews med soldater, ombord på rullende militærkøretøjer.

Teknikken giver større risiko for billeder, der forstyrrer det indtryk af et succesfuldt angreb, som amerikanerne forsøger at præsentere ved pressemøder i for eksempel Qatar.

 

Gjorde i nælderne
Som de første danskere er journalist Steffen Knudsen og fotograf Kim Hansen fra DR blevet tilknyttet en gruppe soldater i Irak.

"Der er begrænsninger på, hvad jeg må, men det er jo en fair deal, at jeg ikke må viderebringe noget, der kan bringe andre menneskers liv i fare, for eksempel at afsløre noget om amerikanernes fremtidige planer," siger Steffen Knudsen, på satellittelefonen fra Irak.

Han kan godt fortælle, at han befinder sig cirka 150 kilometer sydvest for Bagdad og sidder blandt otte store transporthelikoptere, der skal flyve tropper tættere på fronten. I nærheden sidder nogle af de soldater, som for det meste er positive over for journalister.

"De fleste synes, det er sjovt, vi er her, men nogle er irriterede, fordi enkelte journalister har talt over sig. For eksempel var der en amerikansk journalist, der virkelig gjorde i nælderne og ikke længere er "embedded", siger Steffen Knudsen.

Amerikaneren er den tidligere talkshowvært, Geraldo Rivera fra Fox News, der mente, at seerne og irakerne skulle vide præcist, hvor nogle amerikanske tropper befandt sig, og hvor de skulle hen. På grund af de uheldige episoder har journalister ikke længere adgang til de møder, hvor officererne får instrukser om krigsplanerne. Steffen Knudsen får dog alligevel mange følsomme oplysninger, som han ikke vil fortælle til danskerne.

"Jeg siger til den pågældende, at det han lige sagde, det fortæller jeg ikke videre. Amerikanerne kan jo ikke brokke sig, hvis de hører mig rapportere på dansk, så det er ligeså meget mig selv, der lægger begrænsningerne," fortæller journalisten, der erkender, at han ikke kan være neutral iagttager, når han er så tæt på soldaterne.

 

Naturligt fællesskab
At journalisterne bliver påvirket af at følge soldaterne er en konsekvens, som er umulig at undgå, mener Erik Lund, som er historiker og journalist. Han underviser i Krigs- krise og katastrofejournalistik på Journalisthøjskolen.
"Der opstår helt naturligt en form for fællesskab, hvis soldater og journalister er tæt på hinanden. Det viser sig gang på gang, og det kan man føre helt tilbage til 30-årskrigen, hvor folk fra datidens ugeaviser fulgte soldaterne," siger Erik Lund.

Derfor råder han medierne til dels at udskifte krigskorrespondenter med seks-otte ugers mellemrum, dels at sørge for tilstrækkelig bemanding på redaktionen i Danmark.

"Kvaliteten ved direkte reportager via videotelefon er, at det kommer hjem ufordøjet, men det stiller krav til de redigerende journalister i Danmark. De skal sørge for at skabe et mere nuanceret billede end korrespondenten."

Der er kommet flere udbydere af nyheder, så selv om reporterne altid vil blive påvirkede af at være tæt på krigens ene part, mener Erik Lund, at vi får et mere nuanceret krigsbillede end for blot få år siden.

"Vi fik ensidige skildringer fra Balkan, men bagefter gik det op for journalisterne, at krigen var mere nuanceret end som så," siger han. Erik Lund mener blandt andet, at medierne tegnede et meget negativt billede af serberne, selv om de ikke var ene om at forårsage død og ødelæggelse.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen