Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:57 14.02.2023 Anna Sol Jørgensen

Orientering holder på sine lyttere trods lunkne anmeldelser

Orientering holder på sine lyttere trods lunkne anmeldelser

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DR’s nye Orientering på P1 er en rodebutik og minder om et vrangvilligt blebarn.

Sådan lød anmeldelserne i Kristeligt Dagblad og Berlingske i starten af året, da DR lancerede de varslede ændringer i P1’s eftersmiddagsflade Orientering, der ikke længere er to timers live radio, men i stedet en blanding af podcasts og live.

Trods de lunkne anmeldelser er lytterne dog ikke sprunget fra eftermiddagsprogrammet, viser lyttertallene fra DR.

DR oplyser, at Orientering havde en gennemsnitlig daglig dækning på 200.000 danskere i de første fire uger af 2022. I 2023 lyder det tal på 199.000.

Ifølge Anders Emil Møller, ledende redaktionschef i DR Nyheder, er det endnu for tidligt at drage større konklusioner på baggrund af lyttertallene.

”Men jeg er glad for at kunne konstatere, at vi stadig har lytterne med os. Det giver os tro på, at vi kan forsætte udviklingen af de formater, som vi har sat os for. Særligt for P1 er der forsat potentiale for en masse udvikling, så vi finder nye måder at skabe taleradio, der også kan bruges on demand,” udtaler han i en skriftlig kommentar.

Også DR 2-programmet Deadline har fået en overhaling og sendes nu på DR TV og eftermiddagen og på DR 2 om aftenen – og er altså ikke live som tidligere. Deadline havde ifølge DR gennemsnitligt 134.000 seere dagligt i de første uger af 2023, mens tallet for samme periode i 2022 lød på 117.000.

SENESTE NYT

Flere nyheder