400 delegerede er en massiv flok, og dette års delegeretmøde gav meget lidt plads til politisk debat. Der er brug for en revurdering af, hvad delegeretmødet primært skal handle om, hvor ofte det skal finde sted, og hvor mange der er plads til, hvis det skal forblive et forpligtende forum.

"Hvorfor blev der ikke diskuteret politik", "hvor blev det fremadrettede af" – "organiseret spild af tid".

Bedømmelsen var hård, da bestyrelsen i Journalistgruppen i DR evaluerede delegeretmødet. Og jo mere jeg tænker over det, desto mere enig er jeg.

For det var da utroligt – for ikke at sige pinligt – lidt, vi 400 mennesker præsterede på to dage! Nu kan jeg godt høre folk sige: "Det er da bare fordi, du ikke fik dine forslag vedtaget". Og det er da også træls.

Men stort set ingen fik jo vedtaget noget af virkelig betydning! Nuvel, vi havde en god diskussion af dele af beretningen. Ikke mindst DR-konflikten, hvor jeg fornemmer og håber, at vi efter nogle store sværdslag har fået renset luften.
Og vi fik da en vedtagelse om en holdning til flerfunktionalitet og bimedialitet. Men allerede her var delegeretmødet bange for at bryde for voldsomt med vanerne – den gamle faggrænse mellem skrivende og fotograferende må nu kun via dispensation lempes "i begrænset omfang" – og kun, hvis der falder særskilt betaling.

Og de mange erfaringer, vores medlemmer på aviserne har gjort gennem en række forsøgsordnin-ger, spillede ikke den store rolle i diskussionen. Ej heller havde de kolleger i kommunikationsbranchen, på DR, TV2, freelancere med flere, der i årevis har arbejdet på kryds og tværs af funktioner, plads til og mulighed for at fortælle om deres dagligdag.

Og hvor blev diskussionerne om den katastrofalt store arbejdsløshed af? Hvad mener vi egentlig om privatiseringen af TV2? Om politiseringen af DRs bestyrelse? Om koncentrationen af ejerskabet til dagbladene? Om de nye radiokanaler? Om annoncekrisen? Om digitaliseringens voldsomme indflydelse på arbejdsforhold, arbejdstider, konkurrence, medieudbud, kvalitet og løn? Ja, stort set om alt det, der i disse år ryster vores arbejdsmarked!
Svarene kan da et eller andet sted læses ud af beretningen. Men desværre dårligt af diskussionen. Nej, i stedet har vi i årevis valgt – mig selv inklusive – at bruge en stor del af tiden på at diskutere vores egen organisation – som om den i sig selv ryster Orkla, Aller eller de andre.

Jeg har – igen i år – hørt om delegerede, der åbent kalder sig selv for stemmekvæg, der bare kigger efter, hvornår tillidsmanden har hånden i vejret og så følger trop. Er vi så ikke helt ærligt ved at være for mange på det møde? Dybest set ved alle jo godt, at en forsamling på 400 ikke reelt er i stand til at arbejde – dårligt nok i stand til at høre på hinanden. Men i vanlig konservativ ånd har de delegerede afvist at ændre på forholdene.

Jeg har faktisk altid syntes, at det var en udmærket ide at mødes hvert år – blandt andet fordi hele branchen er i en rivende udvikling. Men det kræver jo ligesom, at der kommer noget konstruktivt ud af det. Vi bruger trods alt en del tid og 1,3 mio. kr. på det.

I dag er det svært at få tid til at diskutere nogle mere konkrete problemer i mindre grupper på mødet. Kunne vi så ikke finde et fælles forslag, der kunne gøre mødet lidt mindre? Kunne vi måske i første omgang nøjes med at kunne ændre vedtægterne hvert andet år? Så ville der da være plads til noget politik de andre år… Kan vi gøre et eller andet, så de forslag, der bliver lagt frem og diskuteret, også har en reel mulighed for at blive vedtaget? Måske bør vi forpligte nogle flere grupper i forbundet gennem deres deltagelse på diskussionerne i hovedbestyrelsen – frem for som i dag at have et hav af mindre forpligtede observatører.

Og jeg tror, at vi i løbet af få år skal have et repræsentantskab. Vores organisation er temmelig rodet – vi bør alle placeres i specialgrupper, der sendte repræsentanter til et møde, der mindst hvert andet år kunne erstatte delegeretmøderne. Et mindre møde. Der er i stand til at diskutere politik. Hvor det ikke er så tilfældigt, hvad der bliver vedtaget. Og som frem for alt fik vedtaget noget mere og noget mere fremadrettet.

Problemet er selvfølgelig, at det stort set vil være umuligt at få noget som helst af det gennemført på delegeretmøderne. Der jo har tradition for at stemme imod det meste – især hvis noget bliver lavet om…