search

Organisationer advarer: Skær ikke i mediestøtten

Mindre mediestøtte kan føre til, at historier om alt fra Irak-krig til databeskyttelse bliver overset af medierne. Sådan advarer fx Amnesty og Red Barnet i fælles protest. Historier, der ikke ligger til højrebenet, kan gå tabt, siger Ask Hesby fra Institut for Menneskerettigheder.

Mindre mediestøtte kan føre til, at historier om alt fra Irak-krig til databeskyttelse bliver overset af medierne. Sådan advarer fx Amnesty og Red Barnet i fælles protest. Historier, der ikke ligger til højrebenet, kan gå tabt, siger Ask Hesby fra Institut for Menneskerettigheder.

Det har længe været kendt, at regeringen skal spare op til 2 milliarder på erhvervsstøtte, og at mediestøtten ikke går fri. Tallet 100 millioner af de 400 millioner er blevet luftet i sidste måned.Seneste bud lød for fire dage siden på mellem 75-80 millioner kroner.

Det får en række af landets organisationer til at råbe op:

»Vi er nervøse for, at komplicerede emner, der ikke ligger til højrebenet, vil blive nedprioriteret, hvis medierne mister mange støttekroner,« siger pressemedarbejder Ask Hesby fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) til journalisten.dk.

I dagens udgave af Politiken har han sammen med pressecheferne for Amnesty International (Ole Hoff-Lund), Rehabiliteringscenter for Torturofre (Anders Bernhoft) og Red Barnet (Janne Tynell) samt presseansvarlig på IMR (Martin Lassen-Vernal) forfattet et debatindlæg, hvor de skriver:

»Regeringen betegner det som en besparelse på erhvervsstøtten. Men hvis det gennemføres, kan man også kalde det en nedprioritering af et offentligt gode og dermed en svækkelse af den demokratiske debat.«

Læserbrevsafsenderne gruer for, at de tunge emner og sager, deres organisationer arbejder for, vil forsvinde i strømmen af hurtigskrevne nyheder, hvor et ord som databeskyttelse ikke er en klik-basker.

Det kunne for eksempel være historier om tortur, børns vilkår, Irak-krigen eller databeskyttelse. 

»Langt størstedelen af nyhederne kommer stadig fra dagbladene, fordi de har tiden til at grave og gå i dybden med emner, som ville være usexede for mange netmedier, « uddyber Ask Hesby over for journalisten.dk

Han understreger, at nettet har været en stærk motor for den debat og mulighed for folkelige ytringer, som debattørerne efterspørger.

»Men vi vil gerne have kvalificeret den debat, og det får vi kun, hvis journalister stadig har overskud og mulighed for at gå i dybden. Lige nu frygter vi, at fødekæden bliver smallere. «

Han er dog klar over, at realiteterne næppe indeholder pengegaver.

»Selvfølgelig skal alle spare – også mediebranchen. Men vi råber op, når det, der først lignede en omstilling af mediestøtte, ender med at blive en nedprioritering.«

IMR's presseansvarlige Martin Lassen-Vernal tilføjer, at indlægget fra Politiken vil blive genoptrykt i Kristeligt Dagblad i morgen. 

Kulturminister Uffe Elbæk har netop meldt ud, at det er planen at starte forhandlingerne om mediestøtten inden sommerferien. Han lagde vægt på, at den nye fordeling af mediestøtten også skulle tilgodese internetmedierne.

Den nye mediestøtte skal sendes forbi godkendelse i Europa-Kommissionen, før den træder i kraft.
Medieordfører Mogens Jensen (S) forventer, at Folketingets forhandlinger om medieforliget er afsluttet inden sommerferien.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen