I sidste uge holdt organisationen Journalister uden grænser et pressemøde i Kyiv, hvor man fremlagde sine bud på, hvordan journalistikken i sin helhed bliver styrket i det krigshærgede Ukraine.
Her kom generaldirektør Christophe Deloire med en plan på otte punkter, som skal være med til at sikre den journalistiske uafhængighed, mangfoldighed og kvalitet i landet.
- Drop vilkårlige restriktioner og diskrimination af medier, der dækker krigen.
- Vær med til at fremme mediemangfoldighed og uafhængighed.
- Vær med til at sikre midler til journalistikken.
- Opmuntre til kvalitetsjournalistik i de digitale og økonomiske økosystemer ved at implementere Journalism Trust Initiatives nødprotokol.
- Deltag i et initiativ lanceret af Journalister uden grænser, hvis formål er at implementere demokratiske sikkerhedsforanstaltninger i det digitale domæne.
- Vær med til at udvikle og fremme lovgivning, som beskytter det demokratiske informationsrum.
- Bekæmp straffrihed for vold mod journalister ved at sikre, at dette prioriteres i retssystemet.
- Sikre, at de ansvarlige for den propaganda, der har tilskyndet til krigsforbrydelser, bliver stillet for retten.
Planen med de otte punkter er blevet afleveret til præsident Zelenskyjs kontor, og Journalister uden grænser siger selv, at modtagelsen fra de ukrainske myndigheder har været lovende.