O’Reilly: Oplagstal er ikke det eneste

I sidste uge skrev Journalisten.dk, hvordan formanden for the World Association of Newspapers, Gavin O’Reilly, spår papiraviserne en lys fremtid. Nu uddyber han og fastslår, at det er forkert at fokusere på oplagstal alene.

I sidste uge skrev Journalisten.dk, hvordan formanden for the World Association of Newspapers, Gavin O’Reilly, spår papiraviserne en lys fremtid. Nu uddyber han og fastslår, at det er forkert at fokusere på oplagstal alene.

Han er på ingen måde mister-hvem-som-helst. Som formand for the World Association of Newspapers repræsenterer han dagblade af enhver art i hele verden, og nu er Gavin O'Reilly tilmed blevet genvalgt til en ny runde i spidsen for den internationale avisorganisation WAN.

Det skete med meldingen, at avisernes fremtid er lys, som omtalt på Journalisten.dk.

Og det budskab gælder også Danmark, mener han. Over for Berlingske Business tilføjer han, at der fejlagtigt er alt for meget fokus på oplagstal. Når de danske aviser skriver om sig selv, er det ofte med en skæbnesvanger tone. Endnu et kvartal med faldende oplagstal, et stagnerende annoncemarked, sparerunder, fyringer og online satsninger, der ikke rigtig vil give afkast.

»Mange af de her kommentatorer, analytikere og journalister har et meget forsimplet syn på avisernes udvikling. De kigger udelukkende på oplagstallene, og det får dem til at tro, at avisen er en døende industri. Jeg mener, du er nødt til at se ud over det her, og i stedet eksempelvis prøve at spørge, hvorfor de danske betalingsaviser er ramt af en særlig udfordring lige nu. Det bedste svar er på grund af gratisavisernes fremmarch,« siger Gavin O'Reilly til avisen.

Læs hele artiklen her.  

0 Kommentarer