Under overskriften ”DR som kulturinstitution” sætter den nye medieaftale rammerne for det fremtidige DR. 

Listen er lang – men Journalisten er dykket ned i fire fokusområder og har spurgt generaldirektør Maria Rørbye Rønn, hvad aftalen kommer til at betyde for Danmarks største mediearbejdsplads:

1. ”Antallet af flow-tv-kanaler skal reduceres fra i dag seks til maksimalt fire.”

2. ”DR kan ikke ansøge om midler i puljen.” (Public Service-Puljen, red.)

3. ”Der skal være øget gennemsigtighed i DR’s økonomi i forhold til DR’s fordeling af ressourcer på kanaler/platforme og medieformål.”

4. ”DR skal stille DR-egenproduktioner, som DR ikke selv anvender, til rådighed for andres medieplatforme, medmindre DR aktuelt planlægger at anvende produktionerne.”

Overordnet slår generaldirektøren fast, at nattens besked om en endelig aftale giver ro i sindet – også selv om der skæres markant i DR.

”Det er næsten fire måneder siden, at det kom frem, at der var politisk flertal for at spare tyve procent af DR's tilskud væk. Når man så ikke samtidig kan sige til medarbejderne, hvad det indebærer, og hvilken opgave vi skal løse, skaber det en utryghed i virksomheden,” siger Maria Rørbye Rønn.

”Så det er rart nu at kende den fulde opgave og kunne komme videre med arbejdet med at lave en plan for fremtidens DR.”

Fra seks til fire kanaler

I fremtiden skal Danmarks Radio maksimalt nå seerne igennem fire flow-tv-kanaler.

Hvilke kanaler kan danskerne forvente at sige farvel til?

”Det kan jeg ikke fortælle på nuværende tidspunkt. Men DR's opgave bliver på bedst mulig vis at sikre den høje public service og høje kvalitet til befolkningen med en reduceret økonomi. På færre kanaler,” siger generaldirektøren.

Men er det muligt, at DR ikke går ned i kvalitet grundet de færre ressourcer?

”Det er muligt at bevare kvaliteten. Men det kræver hårde prioriteringer og fravalg. Vi kommer til at have et mindre udbud, og det vil sige mindre indhold. Til gengæld vil vi arbejde for, at kvaliteten står lige så stærkt,” siger Maria Rørbye Rønn.  

Ingen adgang til public service-puljen

I den nye aftale fremgår det derudover, at DR ikke får adgang til at søge den public service-pulje, der gradvist øges i løbet af aftaleperioden fra 35 til 100,6 millioner kroner i 2023.

Maria Rørbye Rønn har dog ikke mange kommentarer til den formente adgang.

”Vi koncentrerer os om de rammer, vi får, og så bakker vi i øvrigt op om, at der er et mangfoldigt dansk tilbud til befolkningen,” siger hun og tilføjer:

”Der er mange dygtige indholdsproducenter i det her land. Det er fint, at de har muligheden for at søge midlerne i public service-puljen,” siger hun.

Øget gennemsigtighed i regnskaberne

Som det ser ud nu, offentliggør DR årsrapporter og public service-redegørelser, men fremover skal DR også give Folketinget adgang til yderligere oplysninger om virksomhedens økonomi, hvis politikerne beder om det.

Er der ifølge dig behov for, at der er denne større gennemsigtighed?

”Da regeringens konsulenter lavede en fyldig rapport om DR's økonomi, synes jeg, det kom frem, at det var godt for debatten med en øget transparens omkring en række økonomiske spørgsmål,” siger hun og henviser til denne rapport fra januar. 

Generaldirektøren mener, at rapporten var med til at aflive en masse myter om DR.

”For eksempel gik myterne på, at vi var alt for dyre, og at det ville være billigere at få markedet til at løfte vores opgaver. Og det var ikke tilfældet, viste rapporten,” siger hun.

Derudover fortæller hun, at rapporten viste, at DR bruger 95 procent af sine programressourcer på dansk indhold og 5 procent på udenlandsk indhold.

”Rapporten gav en større indsigt i økonomien, end det tidligere havde været tilfældet. Så den har været et godt eksempel på, at transparens er med til at aflive nogle myter og samtidig give en større indsigt for omverdenen i DR's økonomiske forhold,” siger hun.

”Og nu skal vi så sammen med Kulturministeriet finde det rigtige niveau for, hvordan vi giver transparens i vores økonomi, så omverdenen, politikerne og vi selv synes, det er et godt niveau.”

DR skal dele

Fremtidens DR skal også stille sine produktioner til rådighed for andre mediers platforme.

”Der igangsættes et udredningsarbejde med det formål at opstille de nærmere principper for fastsættelse af en fair markedspris for tilrådighedsstillelse af denne type produktioner,” står der i medieaftalen.

Maria Rørbye Rønn ser frem til at være med i den dialog. Og hun nævner to punkter, hun vil være særligt opmærksom på.

”Et vigtigt område er børneindholdet. Vi har ret strenge krav til, hvordan børneindhold bliver lavet, for eksempel at der ikke må være reklamer rundt om udsendelsen, og at man ikke må vise indhold lige op til et børneprogram, som er uegnet for børn,” siger hun.

Det kan ifølge generaldirektøren blive relevant at diskutere, når indholdet kommer ud på andres platforme.  

”Derudover skal vi også være opmærksomme på, om udenlandske spillere bliver endnu stærkere ved at få adgang til vores indhold.”

Hypotetiske fordele ved et smalt forlig

Bestyrelsesformand i DR Michael Christiansen ærgrer sig ifølge Mediawatch over, at aftalen er baseret på et smalt forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Men generaldirektøren fastslår, at det gælder om at se fremad.

”Vi har alle dage sagt, at brede forlig skaber mere ro om virksomheden. Men nu er vi i en situation, hvor et smalt flertal har besluttet en ny ramme for os. Det tager vi til efterretning, og vi går i krig med at løse den opgave,” siger hun.

Kan der ikke være en fordel i, at hvis magten skifter, kan en ny regering gå ind og hjælpe jer, fordi de ikke har været med til at skrive under på noget?

”Jeg kan godt forstå de mange overvejelser om, hvorvidt en ny regering efter et valg kan finde på at gå ind og lave en anden form for aftale. Men det er hypotetisk, og vi kan ikke lede en virksomhed ud fra hypotetiske mellemregninger,” siger Maria Rørbye Rønn.

En svækket vagthund?

I et interview med Journalisten siger fællestillidstillidsrepræsentant Henrik Friis Vilmar om pressen og DR's fremtid:

”Vagthunden bliver tøjret. Pressens evne til at lave grundige nyhedshistorier bliver svækket, når der er færre penge at gøre godt med,” siger han.

Men deler generaldirektøren den samme opfattelse?

”Det er klart, at vi samlet har færre penge at gøre godt med. Men vi vil også i fremtiden stå som en aktør, der er kendt af befolkningen for at lave uafhængig og troværdig journalistik,” siger Maria Rørbye Rønn.

Så vi skal ikke være bange for, at vagthunden bliver tøjret?

”Nej.”

Det lyder næsten, som om aftalen ikke er specielt negativ for jer?

”Det, der selvfølgelig er udfordringen, er, at vi skal finde trekvart milliard i besparelser. Og det bliver hårdt,” siger hun.

”Men nu skal vi have lavet en plan, der både adresserer en ny, mindre økonomi, men også har en offensiv udvikling for DR. Vi skal bevare kreativitet og innovation i huset, så medarbejderne fortsat synes, det er et spændende sted at være. Det er passion, der driver mange medarbejdere i DR, og det skal vi have fokus på at bevare.”

Er det muligt at bevare den passion oven på det her?

”Selvfølgelig er det en hård proces lige nu, men når vi kommer ud på den anden side med en plan, og vi er kommet igennem den hårde periode med afskedigelser, tror jeg, vi vil være i stand til at fokusere på udvikling og på at producere indhold af høj kvalitet.”

Vi har også interviewet kulturminister Mette Bock om medieaftalen. Du kan læse hendes kommentarer her.

Opdateret klokken 14.22: Artiklen er tilføjet et dybt link til vores interview med kulturminister Mette Bock.