Hovedbestyrelsen har besluttet at gøre det lidt nemmere for freelance-pressefotografer at blive optaget i Journalistforbundet.
For at freelancere, som ikke har fagets uddannelse, kan optages i Dansk Journalistforbund, skal de i et år have tjent mindst 171.024 kr. ved journalistisk arbejde. Derimod har det hidtil været sådan, at fotografer skulle have en omsætning på dobbelt så meget – altså 342.048 kr. Forklaringen er, at fotografer typisk har større omkostninger til udstyr end journalister, og DJ har hidtil skønnet, at disse omkostninger udgjorde halvdelen af omsætningen.
Lønstatistikken for freelancere viser derimod, at det skøn er overdrevet. Derfor vil det i fremtiden være nok for en fotograf at have tjent 299.292 kr. Det svarer til 75 procent mere end journalisterne.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.