Opslagstavlen hos Kirsten Mogensen er en lille mindelund for Harald og den særlige kulturradikale ånd, der prægede ham og tiden på Politiken. – foto: Sara Galbiati

Gift med Politiken
Kirsten Mogensen
Enke efter Harald Mogensen, der var kronikredaktør mv. på Politiken fra 1951 til 1979, med en afstikker som chefredaktør på Ekstra Bladet 1958 til 1963.

 

Når Kirsten Mogensen kigger ud ad sine stuevinduer, kan hun overskue en stor del af sit liv. Fra den store lejlighed bag Glyptoteket er der udsigt over til Politikens Hus, hvor hendes mand, Harald Mogensen, havde en lang karriere som kronikredaktør samt en kortere som chefredaktør for Ekstra Bladet. Og drejer hun blikket til venstre ind over Tivoli, får hun øje på bygningen over for Hovedbanegården, hvor hun selv arbejdede i mange år som journalist på Landsbladets familieredaktion.

Men fokus kommer hurtigt tilbage til Rådhuspladsen. Selv om Kirsten Mogensen har haft et godt og spændende arbejde med at skrive om og for landmændene og -konerne, så er det Haralds karriere, der fylder op på erindringshylden.
»Han levede og åndede for kronikken. Han havde den evne, at han kunne refusere en kronik, så folk takkede ham for det. Og gennem sit arbejde kom han i kontakt med så mange spændende mennesker. Hvad vi ikke har haft af gæster her,« siger hun og kigger rundt i de store stuer, der den dag i dag står som prototypen på et kulturradikalt hjem med litteratur-tapetserede vægge og Børge Mogensen-møbler – det sidste giver næsten sig selv, da Børge og Harald var brødre.

Hun fortæller om en særlig ånd, der herskede på Politiken. De kulturradikale værdier og en særlig familiær stemning.
»Var man gift med en Politiken-mand, var man også gift med Politiken.«

Anderledes blev det, da Harald Mogensen i 1958 blev hentet til Ekstra Bladet som chefredaktør. Det faldt sammen med, at parret fik deres første barn.
»Det mest rystende for Harald, der var udpræget b-menneske, var, at han skulle så tidligt op om morgenen. Han skulle op klokken fem, og det var mig, der vækkede ham. Jeg skulle jo amme, så jeg var oppe alligevel. Men når man ellers poster godt med kaffe på sådan et menneske og næsten klæder ham på, så kan man til sidst proppe ham i en taxa og sende den til Rådhuspladsen,« fortæller hun.

Men det var ikke kun mødetiden, den var gal med. Harald Mogensen var ikke en Ekstra Bladet-mand.
»Han var jo en helt anden type, og det vidste han nok godt, men man bliver jo smigret af sådan et tilbud. Men han var meget stolt over, at han "opfandt" Viktor Andreasen, som fulgte efter og skabte stor succes.«

Imens begyndte Kirsten Mogensen en 12 års sabbat, hvor hun gik hjemme og passede parrets tre børn.
»Jeg er lidt gammeldags omkring den slags. Jeg var lykkelig for mit arbejde, men jeg havde ikke ambitioner om at blive noget stort. Jeg var tilfreds med at være mit eget livs direktør. Desuden blev jeg gift med en mand, som havde brug for mig, fordi jeg repræsenterede den rolige, hjemlige dagligdag. Det ved jeg, jeg gjorde.«

Efter fire et halvt år på Ekstra Bladet vendte Harald tilbage til sin gamle stilling på Politiken. Den dag kalder Kirsten Mogensen for den lykkeligste i deres liv, og hun føler sig i det hele taget privilegeret over det liv, hun og Harald har haft.
»Når jeg taler med yngre kolleger, tænker jeg tit: Vi har søreme haft den bedste tid. Harald drev den aldrig af, men det var anderledes dengang. Han cyklede hjemmefra ved 10-11 tiden, ordnede det, han skulle på kontoret, tog imod folk, og ved halv seks-tiden ringede han så og sagde: »Nu kører jeg.« Så satte jeg kartoflerne over, og så var arbejdsdagen forbi. Dengang var der adskillelse mellem arbejdstid og fritid. I dag er det, som om det glider ud i et. Jeg har en smule ondt af jer unge,« siger Kirsten Mogensen.

Harald Mogensen ville være blevet 100 år i år. Han døde i slutningen af 2002. Kirsten er 19 år yngre.