Opskrift: Tre udenlandske medier, der tjener penge

Fest for de unge, fællesskab om annoncefri journalistik - og borgere, der researcher. Mød tre udenlandske medier, der har fundet en forretningsmodel - og se deres danske modstykke
  • Illustration: Mikkel Henssel
    Det franske medie Mediapart inviterer sine medlemmer ind i det digitale debatrum Le Club. “Før i tiden gik man på café, hvor der var aviser på bordene. Folk læste dem og diskuterede så med hinanden, hvad de havde læst. Nu er det en virtuel, digital café, hvor de får deres avis,” siger grundlæggeren Edwy Plenel. Mød Mediapart og to andre udenlandske medier, der har succes.
13.06.2018 · 09:08

Mediekrisen raser. Men ikke alle steder. Journalisten har talt med tre udenlandske redaktører, der driver medier, som tiltrækker læsere og brugere. Og vi har opsøgt de danske medier, der måske ligner mest.

Amerikanske Billy Penn skaber events

Det digitale medie skriver nyheder om Philadelphia til byens unge, som mediet møder gennem events.

 

Amerikanske Billy Penn holder fester for medlemmerne.
Illustration: Mikkel Henssel


”Vi vidste, da vi lancerede, at det var brugerne, der skulle finansiere os, ikke annoncer. Derfor behandler vi brugerne som partnere og ikke bare maskiner, der giver dig penge. For det gør de ikke,” siger grundlæggeren af Billy Penn, Jim Brady.

Den vigtigste event er den månedlige ”Who’s Next”. Sammen med mediets brugere udvælger Billy Penn en liste på 15-20 mennesker fra Philadelphia under 40 år, der skal hædres inden for en bestemt kategori for at gøre en forskel for byen. Det kan være inden for sundhed, politik, jura eller madlavning. De udvalgte æresgæster hyldes til Who’s Next og i mediet både før og efter eventen.

De udvalgte æresgæster lukkes gratis ind, men resten af festdeltagerne betaler. Godt 100 mennesker møder hver gang op til eventen for at møde de udvalgte æresgæster.

”Who’s Next giver et fællesskab, og folk føler sig forbundet til os, fordi vi ærer dem. Pludselig begynder folk, der var på listen til et sundhedsarrangement, at dukke op til et madarrangement, selv om de ikke er på listen. De begynder at blive en del af et fællesskab af folk, der er blevet æret på listen,” siger Jim Brady.

 

Jim Brady, grundlægger af det amerikanske medie Billy Penn.
Foto: Joan Brady

 

Mediets målgruppe er de 18-35-årige. Research viste Billy Penn, at unge mennesker hellere vil lave noget sjovt end at købe en ny bil eller møbler til huset.

”Derfor var vores idé, at events skulle være nøglen i vores forretningsmodel,” siger han. 

Who’s Next sponsoreres. Hvis de udvalgte gæster er jurister, kan sponsoren for eksempel være et advokatfirma. 

”De udvalgte folk på listen skal være så forskellige som muligt – sorte, hvide, mænd, kvinder. Folk fra centrum og folk fra udkanten af byen. Men de skal passe ind under samme kategori. Det gør det nemmere at sælge eventen til sponsorer,” siger Jim Brady. 

Den danske model – Cafe Stiften på Fyn

I mediedanmark har der været berøringsangst over for kommercielle arrangementer som det, Billy Penn laver. Noget af det tætteste, vi kommer, er Fyens Stiftstidende, der siden 2011 har arrangeret 300 live-journalistiske events under navnet Cafe Stiften. Her møder abonnenterne de mennesker, mediet skriver om i avisen. Både Billy Penn og Fyens Stiftstidende fremhæver, hvordan det fysiske møde skaber en forbindelse mellem mediet og dets brugere, og hvordan live-journalistikken er blevet en del af forretningsmodellen. 

Peter Hagmund er daglig ansvarlig for Cafe Stiften. Ifølge ham er live-journalistikken i form af Cafe Stiften en effektiv måde at komme i kontakt med avisens abonnenter.

”Folk, der er dukket op til Cafe Stiften, kommer hen til mig som ordstyrer med konkrete forslag. ’Kunne I ikke lave noget om de nye vindmøller, der skal stå ude på havnen?’. Det giver den der direkte forbindelse mellem det, vi sidder i vores hellige mediehus og laver, og så de brugere, der er derude,” siger Peter Hagmund.

”Cafe Stiften er blevet et begreb. Det er noget, odenseanere og fynboer ved, hvad er. Det er noget, vores læsere er optagede af, og som de engagerer sig i og gerne vil bidrage til,” siger han.

Debatten tager altid udgangspunkt i avisens journalistik. 

”Hvis temaet er inklusion i folkeskolen, fortæller vi måske fem-seks-syv dage i træk om forskellige udfordringer, problemer og fordele ved at inkludere udfordrede børn i den almindelige folkeskole. Som en del af det forløb kommer der så en Cafe Stiften, hvor undervisningsministeren, skoleledernes formand og pædagogernes formand forklarer, hvilken situation vi står i,” siger Peter Hagmund.

Der er ofte fuldt hus med op mod 150 deltagere. Men modsat deltagerne ved Who’s Next skal abonnenterne ikke betale for caféen. Mens Billy Penn bruger eventen som nøglen i forretningen, er Cafe Stiften en del af abonnementsprisen.

”Enhver form for betaling holder folk væk. Det er klart. Enhver form for gratis adgang øger interessen. Og deltagerne betaler jo i forvejen,” siger han.

”Jeg tror ikke, der er nogen, der udelukkende abonnerer på Fyens Stiftstidende for at dukke op til Cafe Stiften. Oprindeligt har vi defineret det som et fastholdelsesparameter,” siger Peter Hagmund. 

Og avisen bruger heller ikke sponsorer til at betale gildet. Den fynske avis vil ikke skabe tvivl om, hvem afsenderen er.

”Vi er jo ikke hellige, og selvfølgelig vil vi gerne have folk til at medsponsorere ting, vi gør. Men indtil videre har vi valgt at sige, at Cafe Stiften er et rent Fyens Stiftstidende-arrangement. Det er os, der laver det. Derfor har vi ikke brug for, at der står Merrild kaffe eller Mikro Matic på døren,” siger Peter Hagmund.

 

Franske Mediapart: Bliv medlem af en journalistisk klub

Mediapart er et webmedie, lanceret i 2008, der fokuserer på politik og samfundsforhold i Frankrig.

 

Franske Mediapart har skabt en online diskusionscafé for medlemmerne.
Illustration: Mikkel Henssel

 

Edwy Plenel er Mediaparts grundlægger. Han forklarer, at debatforummet Le Club, hvor medlemmerne kan skrive egne indlæg, spiller sammen med mediets journalistik.

”Det er en form for demokratisk klub omkring informationen i Mediapart,” fortæller Edwy Plenel.

Alle kan se debatforummet, men kun abonnenter kan deltage i debatten. Edwy Plenel mener, at klubben er en succes, fordi den faciliterer den diskussion, der før fandtes i fysiske møder.

”Før i tiden gik man på café, hvor der var aviser på bordene. Folk læste dem og diskuterede så med hinanden, hvad de havde læst. Nu er det en virtuel, digital café, hvor de får deres avis. Og så diskuterer de,” siger Edwy Plenel.

Bag betalingsmuren findes også selve nyhedsmediet Mediapart. Ikke-abonnenter kan kun se rubrik, underrubrik og billede. Kort sagt kan alle være tilskuere til alle aktiviteterne på mediet – men kun de betalende kan læse det og deltage i debatten.

”Min tradition som journalist er den gamle tradition. Avisjournalistikken. Kvalitetsjournalistikken. De sidste 10 år har vi sagt til folket, at hvis de vil vide, hvad der sker i samfundet, må de købe avisen. For at kunne give information, skal vi være uafhængige og blive betalt,” siger mediets grundlægger.

 

Edwy Plenel, grundlægger af det franske medie Mediapart.
Foto: Søren Schultz Jørgensen

 

Der er ingen sponsorer eller annoncer på den franske hjemmeside.

”Vi er totalt uafhængige. Ingen private kapitalister, ingen offentlig støtte. Kun vores læsere kan købe os. Det er vores motto,” siger Edwy Plenel.

Og det er nøglen til succesen.

”Vores læsere tror på os. De kan være uenige med os, men de ved, at vores information er seriøs, loyal og uden nogen form for private interesser,” siger han.

”Og Mediaparts succes demonstrerer den journalistiske værdi.”

Per Westergård og Søren Schultz Jørgensen fremhæver mediet. 

”Man skal have medlemskabet til at handle om journalistik, hvis man skal have de langvarige forbindelser til medlemmerne. Det er Mediapart fremragende til. Den nære direkte forbindelse mellem mediet og medlemmerne opstår, hvis man får medlemskabet til at handle om noget journalistisk,” siger Per Westergård.

Den danske model – Politiken Plus

Som abonnent hos Politiken får man adgang til klubben, Politiken Plus. Her tilbydes arrangementer, varer og rejser til fordelspriser til abonnenterne. De kontante fordele skaber ifølge ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen en relation til abonnenterne.

”Politiken Plus er tænkt som en del af den relation, vi har med vores læsere. Man kan abonnere på Politiken og få journalistik i høj kvalitet. Derudover inviterer vi indenfor til arrangementer som Politiken Live i huset og laver arrangementer ud af huset. Og så har vi så nogle abonnementsfordele i Politiken Plus. Det skal ses som et samlet hele,” siger han. 

Ifølge Christian Jensen kan abonnementsfordele være med til at skabe relation til brugerne.

”Politiken Plus giver abonnenterne nogle konkrete og kontante fordele. Det skulle gerne være en del af den samlede relation, som vores abonnenter oplever hos Politiken,” siger han. 

Edwy Plenel fra franske Mediapart mener, at brugerne kommer til Mediapart, fordi mediet intet har med kommercielle tiltag at gøre. Hvad mener du om det?

”Der er masser af brugere og læsere, der kommer til os. Det er ikke et enten eller. Det afgørende er, at vores kerneprodukt er journalistisk indhold. Og når man så abonnerer på den journalistik, så har man nogle fordele,” siger han.

 

Tyske Correctiv – betal for research

Laver undersøgende journalistik og har oprettet en database, hvor tyske borgere hjælper med research og dataindsamling.

 

Tyske Correctiv får sine brugere til at hjælpe med researchen.
Illustration: Mikkel Henssel

 

Correctiv bruger borgerinddragelse i hele den journalistiske proces gennem deres database Crowd Newsroom. Her kan Correctivs journalister stille spørgsmål. Og alle kan indtaste svar og vedlægge dokumentation.

”Der er nogle problemstillinger, man ikke kan tackle uden at bruge borgerne,” siger Frederik Richter, journalist på Correctiv.

Correctiv har for eksempel lavet et projekt om uddannelse og lærermangel i Dortmund, hvor mediet afslørede usikre regeringsdata.

”Der mangler lærere, så når en lærer er syg, bliver timen aflyst. Men regeringens data er ikke troværdige på det punkt,” fortæller Frederik Richter.

Via databasen Crowd Newsroom indhentede Correctiv mere præcise data.

”I en måned kunne lærere, studerende og forældre indtaste oplysninger i databasen, når en time blev aflyst, fordi en lærer var syg eller fraværende,” fortæller Frederik Richter.

 

Frederik Richter, journalist på det tyske medie Correctiv.
Foto: Ivo Mayr

 

Fire til seks uger inden Correctiv startede et dataindsamlings-projekt, publicerede mediet historier i lokale medier, der satte fokus på projektet. Nøglen er, ifølge Frederik Richter, at launche en kampagne, før man indsamler data. For Correctiv har brug for, at folk vil hjælpe. 

”Vi finder en medie-partner i den by, projektet tager udgangspunkt i. Så reklamerer vi for projektet og kører historierne i fællesskab. Og så beder vi læserne deltage i projektet,” siger han.

Og når undersøgelsen er færdig, giver mediet den gratis til andre medier. 

”I Tyskland er det et tostrenget system mellem private medier og et public broadcasting system. Begge har sine svagheder. Correctiv er non-profit og finansieret af borgerne. For at styrke journalistikken er det vigtigt med en tredje streng, der er designet til at hjælpe de andre to strenge,” siger Frederik Richter.

Frederik Richter mener også, at borgerne på sigt kan hjælpe med at producere historierne. 
”Åbenhed og muligheden for folk til at deltage styrker journalistikken. For at genvinde troværdigheden til journalistikken er det vigtigt, at læserne har adgang til det, vi laver.”

Den danske vinkel – Danwatch

Danske Danwatch blev etableret i 2007 og er et uafhængigt medie- og researchcenter, der laver undersøgende journalistik med et globalt fokus. Ligesom Correctiv gør det danske medie Danwatch stor brug af hjælp fra lokale dataindsamlere. Og begge medier samarbejder med andre medier, fordi de ikke er afhængige af abonnements-indtægter og klik på egne platforme. 

”Et lille medie som os kan ikke skalere en international forretningsmodel ned og lave en betalingsmur. Så ville der være endnu færre, der ville læse den journalistik, vi producerer,” siger Jesper Nymark, direktør i Danwatch.

De samarbejdende medier får gratis adgang til Danwatchs undersøgelsesresultater, hvis de til gengæld bidrager med research, eventuel deltagelse på feltrejser og en platform at udkomme på. 

”Nyhedsmedierne er skåret på ressourcerne i forhold til vores type af undersøgende journalistik. Derfor er det, som vi kan bringe til bordet, utroligt værdifuldt for dem. Og det, de kan bringe til bordet, er, at de kan grave med og give en langt større platform at udgive på,” siger han. 

Men kunne det ikke give en bedre forretning, hvis I fik nogle penge for jeres graver-arbejde? 

”Jo. Sandsynligvis. Men som tingene er nu, er det ikke nødvendigt. Så vil jeg hellere, at de penge bliver brugt internt hos de medier, vi samarbejder med, til at grave og lave research,” siger han. 

Danwatchs metode til dataindsamling adskiller sig fra Correctivs. For det er ikke borgerne, der kan hjælpe Danwatch, når de for eksempel undersøger slavearbejde i Brasilien. 

”Hvis Correctiv skal ind og afdække en skandale i en tysk kommune, så vil borgerne være ret stærke i forhold til at kunne dokumentere. Der samarbejder vi med lokale undersøgende medier og journalister ude i verden. Slavearbejdere i Brasilien har jo heller ikke en smartphone,” siger Jesper Nymark. 

Og mens Correctiv mener, at borgere skal inddrages så meget som muligt i de journalistiske processer, mener Jesper Nymark, at det er vigtigt at trække en skillelinje mellem medier og borgere. 

”Journalistikken er stærkest, når man står med en armslængde hele vejen rundt – lige på nær de medier, vi samarbejder med. Jeg vil gerne kunne gå ind og lave min journalistik i et lukket rum. Jeg beskytter journalistikken, så den er stærkest mulig, når vi formidler den ud,” siger han. 

Correctiv peger på, at journalistikken kun kan reddes, hvis man gør journalisternes arbejdsprocesser helt transparente – hvad mener du? 

”Det gælder ikke for os. Det er ikke den måde, jeg bygger min forretning op på,” siger Jesper Nymark. 


Journalisten har fået hjælp til at udvælge de tre udenlandske medier af Søren Schultz Jørgensen og Per Westergaard, der er journalisterne og forfatterne bag bogen ’Den Journalistiske Forbindelse’, som vi anmeldte i nummer 4, 2018.

Magasin: 

Kommentar

14/06/2018 - 20:10

Benno Hansen

Jeg ved ikke, om de tjener mange penge på det, men det gamle og still-going-strong heavy metal magasin METALIZED holder "release party" med gratis øl og musik for hvert nyt nummer.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Finansministeriet søger erfaren pressemedarbejder

Finansministeriet
Ansøgningsfrist: 27.08

Video-journalist

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 03.09

Danmarks Lærerforening søger kommunikations- og analysechef

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 20.08

Social media and video manager

Egmont Administration
Ansøgningsfrist: 22.08

Pressekonsulent søges til BUPL

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.08

Information søger journalister med undersøgende profil

Information A/S
Ansøgningsfrist: 27.08

Senior Press Officer til mediehåndtering

Ørsted
Ansøgningsfrist: 17.08

Skatteministeriet søger en skarp presserådgiver

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 17.08

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 31.08

Styrelsen for Patientsikkerhed søger kommunikations- og pressechef

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 27.08

Finansreporter Finwire News

Finwire News
Ansøgningsfrist: 20.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08