search

Opskrift på regnskabslæsning

 Kurstab, overskudsgrad og soliditet. Er regnskaber det rene volapyk for dig, så får du her værktøjet til at knække koden.

 

Kurstab, overskudsgrad og soliditet. Er regnskaber det rene volapyk for dig, så får du her værktøjet til at knække koden.

Redaktionssekretæren kommer viftende med et dugfriskt årsregnskab og har ikke lige en journalist i beredskab til den spændende opgave. Derfor spejder hun efter et offer i redaktionslokalet. Men du kigger den anden vej eller har meget travlt med noget andet. Det drejer sig om regnskabet fra en vigtig virksomhed, og der skal hentes et stykke journalistik ud af det til avisen eller nyhederne på tv eller radio. Ja, de fleste journalister hader regnskaber som pesten. Men læs her. Det behøver ikke at være så svært. Især ikke, hvis man følger denne opskrift:

l Læs årsberetningen grundigt: Regnskaberne fra de børsnoterede selskaber indeholder som regel en grundig og fyldig beretning, hvor ledelsen fortæller om selskabets udvikling i regnskabsåret. Små selskaber har som regel meget summariske beretninger. I 2002-regnskaberne, som kommer ind ad brevsprækken de næste måneder, skal de store virksomheder faktisk gøre mere ud af årsberetningen end tidligere. En ny årsregnskabslov, som træder i kraft i år, kræver nemlig mere detaljerede oplysninger. Som noget nyt skal revisor nu også revidere beretningen, hvor det tidligere kun var tallene. Selskabet må ikke længere give et ensidigt skønmaleri af forholdene.

l Hvad skriver ledelsen om særlige risici: Ledelsen skal i beretningen skrive om særlige risici, som virksomheden står overfor. Især forretningsmæssige risici er interessante, eksempelvis afhængighed af få kunder, eneret til en bestemt teknologi eller et patent, prisen på bestemte råvarer eller afhængighed af udvalgte medarbejdere. Også risici på valuta- og renteændringer skal oplyses.

l Hvad skriver ledelsen om forventninger til fremtiden: Ledelsen skal give et bud på forventningerne til det næste regnskabsår omkring omsætning og overskud, dog ikke nødvendigvis med tal. Forudsætninger skal også oplyses. Selve regnskabstallene er jo historiske. De fremadrettede oplysninger om fremtiden er faktisk endnu mere interessante.

l Hvad skriver ledelsen om corporate governance: Efter de amerikanske erhvervsskandaler kom corporate governance – god selskabsledelse – for alvor på dagsordenen herhjemme. Hvad skriver selskabet om Københavns Fondsbørs anbefalinger om god selskabsledelse? Bliver anbefalingerne fulgt eller ej?

l Hvad skriver revisorerne i påtegningen: Revisorerne skal i revisionspåtegningen skrive under på, at de har checket bogføringen, at tallene er i orden, og at loven overholdes. Normalt giver revisor sit "blå stempel" i en standardtekst. Afviges denne standardtekst med enten en "supplerende bemærkning" eller et "forbehold", bør advarselslamperne tændes.

l Hvad er resultateffekten af den nye årsregnskabslov: Den nye regnskabslov pålægger selskaberne at ændre visse regnskabsprincipper. Det skal beskrives i afsnittet om "Anvendt regnskabspraksis." Effekten på årets overskud skal oplyses. Bl.a. skal visse udviklingsomkostninger nu bogføres som et aktiv i balancen, hvor de tidligere blev udgiftsført direkte i resultatopgørelsen. Det giver umiddelbart et plus på bundlinien. Påvirkes overskuddet positivt af eksempelvis værdiopskrivning af ejendomme eller negativt af kurstab på værdipapirer?

l Hvad står der om selskabets vidensforhold: Et nyt oplysningskrav er, at selskaberne skal oplyse om deres vidensressourcer. Hvis virksomheden har medarbejdere, som har særlig "værdi" og særlige kompetencer, skal der oplyses om det. Endnu findes der ikke bestemte krav til, hvordan det oplyses. Reglen er indført i erkendelse af, at værdien af et selskab i stadig mindre grad afspejles gennem værdien af bogførte maskiner og stadig mere gennem opbygget viden.

l Hvordan har selskabets omsætning, driftsresultat (primær drift), finansielle poster og ordinært resultat udviklet sig de seneste tre år: Hvad er forklaringen på ændringer i de fire delposter? Læs det i regnskabet, spørg økonomidirektøren eller direktøren.

l Beregn nøgletal for de seneste tre år: Beregn overskudsgrad, som viser, hvad selskabet tjener på selve driften for hver omsætningskrone (overskudsgraden beregnes ved at dividere driftsresultat med omsætning). Beregn forretning af egenkapital, som viser ejerens afkast (det beregnes ved at dividere overskud efter skat med egenkapital). Beregn soliditet, som viser, hvor solidt selskabet er (det beregnes ved at dividere egenkapital med de samlede aktiver). Er nøgletallene stigende eller faldende – og hvorfor? Find omsætning, driftsresultat og overskud i resultatopgørelsen. Find aktiver og egenkapital i balancen.

l Sammenlign evt. nøgletal med en konkurrent: Den ihærdige og ambitiøse regnskabslæser sammenligner selskabets og konkurrentens nøgletal. Er fremgangen i overskud og overskudsgrad større eller mindre end hos konkurrenten? Det siger meget mere om selskabets succes eller fiasko. Måske tjener alle i denne branche mere, fordi markedet vokser markant. Derfor er stigende overskud ikke nødvendigvis en succeshistorie.

l Er der særlige ekstraordinære poster, som gør det vanskeligt at sammenligne de sene-ste tre års overskud før og efter skat: Det kan godt være, at overskuddet er 100 mio. kroner større end sidste år. Hvis det skyldes salg af hovedsædet med en avance på 120 mio. kroner, er der reelt tale om et fald i overskuddet. Derfor: Check effekten af ekstraordinære po-ster.

l Forventer selskabet at betale skat nogenlunde svarende til den almindelige selskabsskat på 34 procent: Hvis ikke, hvorfor?

l Har du spørgsmål om regnskabsteknik eller uklare sammenhænge i regnskabet: Ring til selskabets økonomidirektør eller en revisor, du kender. Eller spørg en kollega.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen