search

Opsigtsvækkende mangel på fald i tv-tid

Facebook, Twitter og resten af nettets tilbud har ikke betydet, at danskerne dropper sofatiden foran fjernsynet

Facebook, Twitter og resten af nettets tilbud har ikke betydet, at danskerne dropper sofatiden foran fjernsynetSidste år brugte vi i gennemsnit tre timer og 18 minutter om dagen på at se tv, mod tre timer og 21 minutter i 2010, hvor tv-forbruget var det højeste nogensinde. Det viser en ny undersøgelse fra Kulturstyrelsens center for Bibliotek, Medier og Digitalisering.
 
Selv om tv-forbruget gik tre minutter tilbage fra 2010 til 2011, så betyder det ikke nødvendigvis, at tv er på vej væk:

»Faldet er så lille, og tendensen så kortvarig, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvorvidt danskernes tv-forbrug er toppet,« siger Lykke Nordblom fra Kulturstyrelsen til journalisten.dk.
 
Medieekspert Frands Mortensen finder det ligefrem bemærkelsesværdigt, at faldet ikke er større:
 
»Det overraskende er i virkeligheden, at tallet fortsat er så højt, for mange havde jo spået, at internettet ville tage tid fra tv,« siger han til journalisten.dk.
 
»Man har undervurderet styrken i flow-tv, og de forsøg, der har været med pay-per-view i Danmark, er ikke gået godt. Gammeldags tv har vist sig utroligt svært at matche,« siger Frands Mortensen.
 
Undersøgelsen viser, at vores tv-vaner varierer mellem aldersgrupper. Danskere over 64 år tegner sig for det største forbrug på gennemsnitligt fire timer og 26 minutter om dagen i 2011 – en tredjedel mere end befolkningen som helhed.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen