Frigiv arkiverne, link til konkurrenterne og gør hjemmesiderne mere tilgængelige. Det er blot nogle af de i alt 11 råd til netaviserne, som Doc Searls giver på sin blog.
Netaviserne skal åbne nettet for brugerne og tænke mindre i at skabe trafik og tjene penge. Det vil give aviserne mere trafik og flere penge, skriver Doc Searls.
»Quit trying to "drive traffic" into a maze where every link leads to another route through of the same mess. You have readers trying to learn something, not cars looking for places to park. And please, get rid of those lame registration systems. Quit trying to wring dollars out of every click. I guarantee you'll sell more advertising to more advertisers reaching more readers if you take down the barricades,« skriver Doc Searls.
Netaviserne må indse, at fremtidens web er dynamisk og 'live'. Der er ikke længere monopol på informationsstrømmen. Aviserne bliver nødt til at inkorporere blogs og borgerjournalistik i deres sites, hvis de vil tiltrække brugere. Bloggere er en ressource, ikke en konkurrent, skriver Doc Searls.
Læs samtlige råd fra Doc Searls her
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Muligvis er der i lovgivningen ingen hindring mod at lave dybe links som kildeangivelse, men aviserne har deres egne gummiregler, som jeg som blogger ikke tør udfordre. Her er hvad Ekstra Bladet har at skrive om links:
<em>Du må gerne henvise til forsiden af vores hjemmeside - ekstrabladet.dk - med tydelig kildeangivelse. Til gengæld accepterer vi ikke gentagen og systematisk brug af dybe links direkte til underliggende materiale på hjemmesiden.</em>
Man må altså gerne linke til forsiden, og man må også gerne linke dybt, én gang. Gentagen brug af dybe links accepteres ikke. Så jeg må ikke referere til "ekstrabladet.dk/dybtlink" for tit. Hvor mange gange, man må linke, før Ekstra Bladet har fået nok, skrives der ikke noget om, så ingen links fra mig.
Så er der også Jacob citat af Holger Rosendal:
<em>...Men der er selvfølgelig en grænse.</em>
Men hvor går den grænse? Igen, jeg blogger på mine egne private vilkår, og jeg har ikke råd til en advokat, hvis jeg tilfældigvis overskrider Rosendals, Ekstra Bladets eller andre danske avisers grænse.
Indtil aviserne bløder så meget op, at de direkte tør skrive: "Dybe links som kildeangivelse til artikler på vores website er tilladt". Altså en klar udmelding... Indtil da får de ingen links fra mig, og dermed får de heller ikke gavn af mine bloglæsere.
Skal vi så også lige tage noget fra politiken.dk?
<em>Netavisens artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden tilladelse.</em>
Google og andre søgemaskiner skal altså spørge om lov til at indeksere politiken.dk. Og hvorfor skulle verdens største søgemaskine og dens konkurrerende småbrødre spørge de danske netaviser om lov til at indeksere dem? Man skal da være en naiv chefredaktør for at tro, at søgemaskinerne gider at bruge tid på dét.
Og de bruger heller ikke tid på det, for det <em>er</em> de færreste danske aviser, der er at finde i Google.
Hvem gavner det? Mig, der gerne vil søge efter bestemte informationer, men ikke må få søgeresultater fra danske netaviser? Eller aviserne, der ikke er at finde på Internet, med mindre man skriver deres url direkte i adresselinjen?
Svaret giver nærmest sig selv. Hvis aviserne omvendt lod brugerne komme ind ad alle tænkelige indgange til et website, så kom der måske flere besøgende og dermed bedre mulighed for at profitere på annoncørerne.
Ja, det er en misforståelse, at dybe links er forbudt. Newsbooster-sagen affødte en dom i Sø- og Handelsretten mod systematisk høstning af nyheder og links, men det er noget helt andet. Læs om dommen hos CFJE.
At Newsbooster-sagen så afslører, at Danske Dagblades Forening og Sø- og Handelsretten ikke har forstået særlig meget om trafik og forretning på internettet, det er en anden side af sagen.
@Chris
Jeg er nu ganske overbevist om, at dit enkeltstående brug af dybe link er i orden.
Før sommerferien fortalte Danske Dagblades chefjurist Holger Rosendal til mig i en Børsen-artikel om Journalisten.dk's brug af dybe link:
»I dette konkrete tilfælde skal det udvikle sig mere, og vi vil have svært ved at løbe efter dem med bål og brand. De bidrager jo også med en masse selv, og vores forening har aldrig vendt sig imod enkeltstående brug af dybe links. Men selvfølgelig er der en grænse,« siger Holger Rosendal, som oplyser, at Danske Dagblades Forening typisk har været efter dem, der har slået sig op som nyhedsleverandører og blot har linket til konkrete artikler som f.eks. i sagen om Newsbooster.
»Hvis en tjeneste slår sig på nyheder og systematisk linker dybt til dagblades hjemmesider, mener vi, at det er et problem. Det er jo rent snylteri,« siger Holger Rosendal.
Den største hindring for netaviserne er deres modstand mod dybe links.
Jeg har aldrig helt forstået modstanden mod at linke til de enkelte artikler på avisernes websites. Selvfølgelig kan det være et problem, når nogen vil profitere på bare at linke hæmningsløst til udvalgte artikler.
Men for bloggere, søgemaskiner og lignende kunne det gavne aviserne, da de ville få flere unikke brugere. Hvorfor er det et krav, at de besøgende skal komme ind via forsiden?
Jeg er selv blogger, og jeg skriver ofte med udgangspunkt i onlineartikler. Når jeg bliver inspireret af en artikel fra et dansk site, så må jeg ikke lave en direkte kildeangivelse med link. I stedet skal jeg enten linke til forsiden, eksempelvis ekstrabladet.dk, eller jeg kan vælge blot at skrive det traditionelle: "...skriver Ekstra Bladet på dets website".
Jeg vælger den sidste løsning, da jeg opfatter det som irriterende at henvise mine bloglæsere til selv at finde den oprindelige kilde. Dermed mister ekstrabladet.dk et antal potentielle besøgende.
Det samme gør sig gældende, når man søger i Google efter eksempelvis "Paris Hilton". Der kommer aldrig links til danske avisartikler på sådan en søgning, og det selvom Ekstra Bladet især gladeligt skriver masser af artikler om den blonde millionøse.
De amerikanske aviser kan godt finde ud af det, og derfor henviser jeg gerne med dybe links til artikler, som jeg har fundet på usatoday.com blandt andre. De websites profiterer dermed på mine besøgende til formentlig store glæde for deres annoncører.
Dybe links er en grundpille for Internet. Hvis vi ikke linker til hinandens sider, så falder hele idéen med Internet til jorden. Så ender det verdensomspændende netværk med en masse blinde veje i stedet for at have flersporede motorveje af information om dette og hint.
De danske aviser har angiveligt ikke set det smarte ved hyperlinks.
Modsat gammeldags papirrapporter og lignende behøver kildeangivelser nemlig ikke stå som en fodnote eller i en bibliografi langt væk fra tekstens rette sammenhæng. Kildeangivelser kan figurere direkte i teksten og lige præcis dér, hvor kildeangivelsen er relevant.
Som blogger har jeg besluttet, at det bare er ærgerligt for de danske avisers websites. Hvis de ikke vil have mine besøgende ind ad alle tænkelige indgange på deres websites, så får de heller ikke noget. Et link til forsiden er spild af tid i en tidsalder, hvor alting skal gå stærkt.
Her er i øvrigt lidt mere om dybe links:
http://en.wikipedia.org/wiki/Deep_linking