search

Opsang fra læserne: ”Er der ingen huller i uvidenheden?”

Mange af buddene til denne spalte er sendt som håndskrevne breve. Politikens madskribent Lars Dahlager fik dette postkort fra øllens højborg Belgien. ”Når jeg får håndskrevne breve, ved jeg altid, at det er en crackpot af en eller anden afart,” tilføjer han.

”Hvordan kan nogen mene, at øl som Hoegarden og Chimay så nyligt som i 1998 (eller snarere senere) er ”nye” specialøl? Nuvel, resten af artiklen og forudgående reklamer viser et niveau som besvarer spørgsmålet er der ingen huller i uvidenheden – eller er det blot samvittighedsløst? Kvaksalveri er heller ikke lægevidenskabens fremtid; artiklen hører hjemme på pol.dk”

Send os din bedste, skæggeste og groveste læser-, lytter- eller seerreaktion. Hvis den bliver trykt i bladet, kvitterer vi med to flasker sur vin. Send til eed@journalisten.dk.
(Vi anonymiserer den oprindelige afsender.)

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen