search

OPRYDNING I BIJOB

Både Jyllands-Posten og Aktuelt har netop haft alvorlige interne opgør omkring bijobberi. På Jyllands-Posten blev en journalist bortvist på grund af bijob, og på Aktuelt er bijob årsag til, at kulturredaktøren er degraderet. Andre morgenaviser sætter pris på journalisters bijob.

Både Jyllands-Posten og Aktuelt har netop haft alvorlige interne opgør omkring bijobberi. På Jyllands-Posten blev en journalist bortvist på grund af bijob, og på Aktuelt er bijob årsag til, at kulturredaktøren er degraderet. Andre morgenaviser sætter pris på journalisters bijob.

Journalistiske bijob kan så tvivl om journalistens og dermed også mediets uafhængighed. Den risiko ønsker hverken Jyllands-Posten eller Aktuelt at tage, og det er baggrunden for, at ledelserne på de to aviser netop har talt med store bogstaver om bijob.
"Jeg finder det uforeneligt med Aktuelts uafhængighed, hvis bijobbet på nogen måde er årsag til en sammenblanding af interesser," siger Aktuelts chefredaktør Anders Jerichow.
"Vi lever af at være frie og uafhængige og intet andet. Et bijob kan kompromittere ens journalistiske integritet og dermed avisens troværdighed," siger Jyllands-Postens chefredaktør Ulrik Haagerup.
Begge chefredaktører har netop oplevet, at de i deres eget bladhus har haft journalister, der havde bijob af en karakter, der kunne så tvivl om de pågældende journalisters integritet.
Aktuelt har ifølge Anders Jerichow en meget liberal holdning til bijob, eller måske snarere havde. Journalisternes kontrakter slår ganske vist fast – som på de fleste dagblade – at journalisterne ikke må arbejde for konkurrerende medier. Men derudover har Aktuelt-journalisterne haft lang snor, og der har ikke været krav om, at de skulle spørge chefredaktionen om lov til bijob.
Derfor anede chefredaktør, Anders Jerichow, ikke noget om, at avisens kulturredaktør, Niels Frid-Nielsen, var stærkt involveret i relanceringen af bladet Main Magazine. På JOURNALISTENs opfordring købte Anders Jerichow Main Magazine og efter en aftens læsning af bladet var chefredaktørens holdning fuldstændig klar:
"Jeg kan ikke skære det nok ud i pap. Det, jeg her har læst, er fuldstændigt uforeneligt med vores krav til uafhængighed."
Over for JOURNALISTEN afviste Niels Frid-Nielsen to dage tidligere 100 procent, at der kunne være habilitetsproblemer forbundet med hans rolle på Main.
En uge senere var Niels Frid-Nielsen ikke længere kulturredaktør på Aktuelt.

Kulturredaktørens dobbeltrolle
Baggrunden for det dramatiske forløb på Aktuelt ligger gemt i bladet Main Magazine, der kom på gaden i en ny, relanceret form den 2. marts.
Bladet åbnes med en kommentar under rubrikken "Derfor Main". Kommentaren er skrevet af Niels Frid-Nielsen, og som rubrikken mere end antyder, er kommentaren – som er placeret og layoutet som en leder – et stort argument for at købe og læse Main.
Aktuelts kulturredaktør, som i Main præsenteres som medierådgiver, smører et tykt lag salgslyrik på kommentaren:
"Danmark mangler et magasin, der tør være sexet uden at være plat eller tantet. Som ved, at der skal indsigt og engagement til, _før sex bliver sexy på den fede _måde …"
Og han fortsætter:
"Alt for mange medier beskæftiger sig med de samme til kvalmegrænsen velkendte navne. Derfor vil Main interessere sig for de nye, unge sultne og fremadstormende stjerner, entreprenører og projektmagere. Et blad der tager sine historier alvorligt og som forsøger at gøre en forskel …"
Ud over den leder-agtige kommentar bidrager Niels Frid-Nielsen også med en film-klumme og en tre siders historie om ho-vedpersonen Ally fra TV 2s tv-serie af samme navn.
I kolofonen optræder Niels Frid-Nielsen med titlen supervisor, og han står som nummer tre i kolofonen. Lige under bladets to direktører.
Omkring relanceringen af bladet betegnede de to direktører over for JOURNALISTEN Niels Frid-Nielsen som en central person på Main.
"Han har ansvaret for layout og indhold," sagde direktør Karsten Ree til JOURNALISTEN.
Og administrerende direktør Tino Thorsøe sagde:
"Han kan ikke stå som chefredaktør, fordi han er kulturredaktør på Aktuelt. Han kan ikke stå begge steder. Men det er ham, der lægger sidste hånd på indholdet."
Tino Thorsøe lagde heller ikke skjul på, at netop Niels Frid-Nielsens navn var vigtigt for bladet.
"Jeg ville være sikker på, at vi ville blive synlige med det nye blad. Og ved at koble Niels Frid-Nielsen på, så vidste branchen og annoncørerne, at vi var seriøse."
Ifølge Niels Frid-Nielsen har de to direktører misforstået hans rolle. Han fortæller, at han kun har givet folkene på Main nogle gode råd. Og at indholdet af bladets leder er taget fra et oplæg, han holdt for dem. Og han siger, det er en fejl, at han optræder i kolofonen.

Aktuelt omtaler Main
Som den eneste morgenavis omtaler Aktuelt den 3. marts, at Main Magazine er kommet på gaden i en ny form. I en lille note med billede leverer Aktuelt oven i købet sine læsere den service, at de får flere af rubrikkerne på _Main's artikler.
Niels Frid-Nielsen siger til JOURNALISTEN, at dækningen af Main Magazine var bevidst neddæmpet.
14 dage før Main udkom, bragte Niels Frid-Nielsen en kommentar i Aktuelt, hvor han var stærkt kritisk over for de danske mande- og dameblade. Han skrev i underrubrikken:
"Hverken luskede, sex-fikserede mandeblade eller dameblade uden sans for nutidens kvindeliv er sagen. Udviklingen kunne være nye magasiner, der henvender sig til begge køn og som skriver direkte og ærligt om sex, politik og boligindretning."
Main Magazine slår sig netop op som et unisex-blad efter den opskrift, som Niels Frid-Nielsen lancerer i sin klumme i Aktuelt. Og som han lancerer i Mains leder, da det 14 dage senere kommer på gaden.
"Det kan jeg ikke se noget uheldigt i. Jeg er præcis den samme person og har derfor den samme holdning," siger Niels Frid-Niel-sen.
– Aktuelts læsere ved jo ikke, når de læser din kommentar, hvor du roser fælleskønsblade og kritiserer dame- og mandeblade, at du er stærkt involveret i et unisex-blad?
"Jeg kan ikke se problemstillingen," siger Niels Frid-Nielsen.
– Men det, du leverer i Aktuelts kommentar, er et argument for at købe Main. Det leverer du 14 dage før, Main kommer på gaden …
"Jo, og hvad så. Jeg er jo ikke ansat i statsadministrationen. Jeg er ansat på en avis på grund af mine holdninger. Og min holdning er, at hvis du er redaktør i dag, især på en lille avis, så er du nødt til at være til stede i offentligheden og ikke bare i dine egne spalter. Du må acceptere at være en slags reklamesøjle," forklarer Niels Frid-Nielsen.
Derfor optræder Niels Frid-Nielsen også meget i mange medier. Blandt andet anmelder han film i TV 2s morgen-tv og holder bunkevis af foredrag. Helt i overensstemmelse med chefredaktionen på Aktuelt.
"Jeg kan ikke forestille mig en god kulturredaktør, som sidder på sit kontor for nedrullede gardiner. Med til jobbet hører deltagelse i al mulig offentlighed," siger Anders Jerichow.
Men han tager voldsomt afstand fra Niels Frid-Nielsens rolle på Main Magazine.
"Det er absolut ikke i overensstemmelse med vores retningslinier på Aktuelt. Det er en fejl, at nogen fra Aktuelt står i et andet medies kolofon. Det indikerer, at man har et ansvar for det blad, og vi kræver, at vi skal være uafhængige af andre kommercielle interesser. Samtidig er det en fejl, at nogen fra Aktuelt står for noget, der ligner en leder. Og den leder i Main skaber tvivl om mandens uafhængighed," siger Anders Jerichow, som samtidig slår fast, at han kræver, at det skal fremgå af bylinen, at journalisten er ansat på Aktuelt, når hans journalister laver noget for andre.
Sagen om kulturredaktørens engagement i Main udløser efterfølgende kraftige diskussioner internt i huset. Og en uge efter JOURNALISTENs første samtale med Anders Jerichow er Niels Frid-Nielsen ikke længere kulturredaktør. "Efter adskillige diskussioner har Niels Frid-Nielsen valgt at blive skrivende," som Anders Jerichow udtrykker det.
Niels Frid-Nielsen er i dag uden personale- og ledelsesansvar, men bærer efter eget ønske titlen film- og medieredaktør.
“Film og medier er det, jeg brænder for. Og jeg tror nok, det skal blive skægt,” siger Niels Frid-Nielsen og tilføjer:
“Jeg medgiver, at det, at jeg optræder i kolofonen og i en lederlignende sammenhæng, kan give anledning til signalforvirring”.

Bijob-drama på JP
Det er ikke kun på Aktuelt, at bijobberi for nylig har ført til et internt opgør.
I februar blev en redaktionssekretær på Jyllands-Postens indlandsredaktion bortvist fra avisen, fordi han i sin 'fritid' havde redigeret for bladet Dansk Handel. Et bijob, der over et halvt år havde fået lønkontoen til at vokse med 50.000 kroner. Redaktionssekretæren blev bortvist, efter han af egen drift havde fortalt ledelsen om sit bijob.
Chefredaktionen på Jyllands-Posten reagerede så kraftigt, fordi ledelsen netop havde fået en ordentlig bijob-forskrækkelse.
En artikel i Jyllands-Posten den 13. februar afslørede, at en af avisens tidligere journalister, Niels Krause-Kjær, havde været på Jens Heimburgers lønningsliste og lavet et EU-strategi-oplæg for de konservative i 1993, mens Krause-Kjær var ansat på Jyllands-Posten.
"Det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, der går stik imod bladets regler, og som vil medføre øjeblikkelig bortvisning. Det er en handlemåde, som ingen kompetent og redelig journalist kunne drømme om at udvise," udtalte Jyllands-Postens chefredaktør Jørgen Ejbøl til sin egen avis.
Det var disse utvetydige meldinger, der fik JP-redaktionssekretæren til at gå til ledelsen og fortælle om sit bijob. En beslutning, der var meget tæt på at koste ham jobbet. Ledelsen trak dog bortvisningen tilbage, og den blev i stedet erstattet med en skriftlig advarsel.
Redaktionssekretæren blev samtidig pålagt at tilbagebetale sit honorar, der i stedet blev givet til godgørende formål.
Det forløb meddelte chefredaktionen samtlige medarbejdere den 21. februar i en e-mail, hvor det i klare vendinger blev understreget, at det er bortvisningsgrund, hvis en journalist bijobber uden at have aftalt det med ledelsen. Kravet om bijob-tilladelse er nemlig nedfældet i journalisternes kon-trakter.
JP-journalisterne fik i mailen to døgns "frit lejde", hvor de kunne oplyse om deres bijob, og hvor sanktionerne over for dem, der meldte sig, ville være de samme som over for redaktionssekretæren. En skriftlig advarsel og tilbagebetaling af honoraret. Hvis altså chefredaktionen vurderede, at deres bijobberi viste sig at være problematisk.
"På baggrund af Krause-Kjær-sagen blev vi forskrækkede og måtte erkende, at vi ø-jensynligt ikke havde meldt klart nok ud omkring vores holdning til bijob. Derfor besluttede vi at trække en streg i sandet og lade folk komme frem med det, de måtte have lavet. Vi vil have åbenhed om det her, så vi ikke pludselig får et spørgsmål om, hvordan en af vores journalister kan skrive om Dansk Industri, når han samtidig får penge fra organisationen," siger Ulrik Haagerup, chefredaktør på Jyllands-Posten.
I de to døgns frit lejde-aktion meldte 25 journalister sig til ledelsen. Alle med bijob af en karakter, der ikke har medført sanktioner. Blandt andet ulønnet redigering af en grundejerforenings blad.

Liberal holdning
På Politiken ser man ikke helt så striks på bijobberiet. Selv siger chefredaktør Tøger Seidenfaden, at han har en liberal holdning til bijob.
"De fleste får ja, når de spørger, medmindre det vil tage alt for meget af deres tid. Det er nemlig også til gavn for Politiken, at vores skribenter bliver kendt i bredere kredse."
Derfor har en række Politiken-journalister igennem årene skrevet for andre medier og optrådt i radio og tv til ledelsens store tilfredshed.
"Vi har nogle af landets bedste skribenter, og det er naturligt, at andre henvender sig til dem for at få dem til at skrive for sig. Det er i orden, så længe det ikke er et fast engagement," siger Tøger Seidenfaden.
Erik Jensen er journalist på Politiken og skrev i en årrække i musikbladet Zoo Magazine, samtidig med sit job på Politiken.
Han har også to gange skrevet om Zoo Magazine i Politiken. Senest i forbindelse med den politisk besluttede portoforhøjelse, der gik ud over Zoo Magazine, der af samme grund ikke udkommer mere.
Erik Jensen har på ingen måde lyst til at medvirke i JOURNALISTENs artikel, og afviser, at skriverierne kan sammenlignes med bijob.
Chefredaktør Tøger Seidenfaden kender ikke det konkrete tilfælde men siger, han har fuld tiltro til, at Erik Jensen har skrevet objektivt om Zoo Magazine i Politiken, selvom han gennem flere år har skrevet for Zoo ved siden af.
"Det er meget vanskeligt at skulle til at motivforske. Folk har jo personlige kæpheste af alle mulige slags. Derfor vurderer vi i sådanne tilfælde artiklen og ser på om der er tale om tekstreklame. Så længe der er fuld åbenhed i forhold til os i ledelsen omkring penge og engagement, så kan jeg til fulde stå inde for det. Vores medarbejdere skal være alsidige og engagerede. Den slags medarbejdere vil jeg gerne have," siger Tøger Seidenfaden.
Han understreger samtidig, at hvis en Politiken-journalist skriver i et andet medie, skal journalisten fremstå som Politiken-skribent.
Det behøver journalisterne på Berlingske Tidende ikke.
"Jeg ser det som en fordel for avisen, at journalisterne skriver andre steder. Det kan også betragtes som en videreuddannelse af den enkelte. Jeg siger sjældent nej, når folk spørger," fortæller chefredaktør Peter Wivel.
Han har aldrig spurgt sine journalister om, hvor meget den enkelte tjener ved bijobberiet, men han har fuld tillid til sine medarbejdere.
"Jeg går ud fra, at den enkelte eller hans kollegaer er opmærksomme og reagerer, hvis der er problemer i forhold til integriteten. Det siger sig selv, at det ikke bør forekomme."
Journalister på de store dagblade vurderer over for JOURNALISTEN, at færre journalister bijobber i dag end for blot få år siden. Men omfanget er svært at vurdere, fordi der i dag bliver gået mere stille med dørene. Bijob er ikke noget, der tales særlig højt om.
På Aktuelt og Jyllands-Posten er bijob derimod et varmt samtaleemne. Og på Aktuelt har tillidsfolkene, for at skabe tryghed og klarhed blandt medarbejderne efter bijob-opgøret, bedt chefredaktionen om at redegøre for retningslinierne omkring bijob. Og som noget nyt har ledelsen nu formuleret, at bijob kun kan ske efter aftale med chefredaktionen.
På Jyllands-Posten fortæller tillidsmand Erik Vohnsen, at journalisterne har fået sig en voldsom forskrækkelse:
"Det er klart. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg tror, at alle tænker sig mere om fra nu af."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen