Oprustning på kommunikation fortsætter

Sammenlægningen af kommuner har skabt grobund for større og mere professionelle kommunikationsafdelinger.

Sammenlægningen af kommuner har skabt grobund for større og mere professionelle kommunikationsafdelinger. Det seneste år har 100 kommunikationsfolk fået arbejde i kommuner og regioner.

KOMMUNALT. Mens DR og Det Berlingske Officin fyrer journalister, ansætter kommunerne i stor stil kommunikationsmedarbejdere. Sammen med netaviserne er kommunikationsområdet for øjeblikket den store beskæftigelsesmotor blandt mediefolk.

Ifølge faglig sekretær i Dansk Journalistforbund Per Sørensen er 350 medlemmer af DJ ansat i kommuner og regioner. Det er en stigning på 100 medlemmer i forhold til foråret 2006. Og udviklingen vil fortsætte, forudser formanden for Kommunikationsgruppen i DJ, Lars Elmsted.

»Det er et område i vækst. Jeg tror, at man i de kommende år vil se flere kommuner følge efter de kommuner, der har været først til at opruste,« siger Lars Elmsted, der til daglig arbejder i Roskilde Kommune.

Han mener, at kommunikationsafdelingernes vokseværk skyldes kommunalreformen, og at medarbejdere og borgere stiller større krav om synlighed og kommunikation.

»Tidligere blev intern kommunikation klaret ved, at man arrangerede et personalemøde, hvor borgmesteren stillede sig op på en ølkasse. Vedligeholdelse af hjemmesiden blev varetaget af en tilfældig HKer i sekretariatet. Sådan er det ikke længere,« siger han.

Lars Elmsted vurderer, at det er en bred vifte af medarbejdertyper, der får ansættelse i kommunerne i disse år – fra dagbladsjournalister til akademikere.

»Man efterspørger folk med en bred profil. Folk, der både kan skrive, tænke strategisk, rådgive og arbejde på flere platforme.«

Aktuelt søger for eksempel Vesthimmerlands Kommune, Århus Kommune, Københavns Kommune og Kolding Kommune folk til web, pressekontakt eller til at skrive nyheder til interne medarbejderportaler.

Ifølge kommunikationschef i KL Steen Dahl Pedersen hænger oprustningen på kommunikation også sammen med, at de 98 storkommuner er mere interessante at dække for medierne.

»Mens journalisterne på en typisk regionalavis tidligere skulle dække 30 kommuner, er de nu måske nede på 12-14 kommuner eller endnu færre. Det betyder, at de kan koncentrere deres indsats og gå mere i dybden,« siger Steen Dahl Pedersen og peger på, at kommuner er en af velfærdssamfundets største spillere.

»Der er 400.000 ansatte i kommunerne. Kommunalreformen flyttede 35.000 medarbejdere og opgaver for 22 milliarder kroner fra amterne til kommunerne. Det er klart, at det gør kommunerne interessante for journalister,« siger han.

Som kommunalmedarbejder på JydskeVest-kystens Esbjergredaktion har journalist Mai Møller Christensen oplevet kommunesammenlægningerne på nært hold.

I stedet for tre kommuner skal journalisterne på Esbjergredaktionen nu kun dække en enkelt storkommune.

»Tidligere tog man nogle gange rub og stub, fordi der var færre historier at vælge mellem. Nu er udbuddet af gode historier større – blandt andet fordi kommunen er vokset, og fordi kommunen er blevet bedre til at kommunikere,« siger Mai Møller Christensen.

Kommunen er for eksempel begyndt at udsende byrådsreferater, pressemeddelelser og hjælper med at betjene journalister.

»Det er blevet meget mere professionelt, og kommunikationsmedarbejderne er søde til at hjælpe. På den anden side har jeg indtryk af, at mange af kommunens medarbejdere har været på pressekursus. Man kan ikke bare ringe til vandforsyningen og bede om en simpel faktaoplysning. De skal lige tale med kommunens kommunikationsafdeling, før de udtaler sig,« siger Mai Møller Christensen. /

1 Kommentar

Michael Bjørnbak Martensen
4. AUGUST 2007
Næste step er så at blive brugt ordentligt

Efter at have arbejdet i Region Midtjylland må jeg desværre konstatere, at der mere er tale om mere-informationsmedarbejdere end om kommunikationsmedarbejdere.

Cheferne er vilde med at sælge det gode budskab - og de er vældigt optaget af at holde kriser fra døren.

Men kommunikation - nej, det er der altså ikke så meget af!

Kommunerne og regionerne ville slippe billigere ved at ansætte sprogkyndige HK-ere og journalisterne ville få bedre og mere udfordrende jobs, hvis de kunne undvære den nuværende rigide opfattelse af, hvad kommunikation er blandt disse nye kæmper.