God ledelse har intet med køn at gøre. Der mangler dokumentation for, at mænd vælger mænd. Det siger pennefører bag nyt manifest til Journalisten.dk. Han har nu stiftet K1.
»Der findes et særligt sted i helvede for kvinder, der ikke vil hjælpe hinanden,« skulle Madeleine Albright have sagt.
Det er også budskabet i kvindenetværket K2, der blev stiftet for at kvinder i mediebranchen kan hjælpe hinanden. Netværket opløser sig selv, når mindst 40 % af mediecheferne er kvinder.
Men nu har to mandlige journalister fået nok. De mener, at fagligheden taber, hvis det skal handle om køn frem for kvalifikationer. Derfor har de stiftet K1 i protest. De springer ud i en artikel i Weekendavisen i dag.
»K1 er nødvendigt, fordi faglighed er det, der bliver tabt, når K2 har så travlt med at gøre alting op i køn. Det er usagligt. Det handler ikke om at sætte mandschauvinisme ind over for feminisme,« siger Jakob Marschner til Journalisten.dk. Han er journalist og pennefører på K1's manifest.
Han anerkender, at der er overtal af mænd i medietoppen, men ser det ikke nødvendigvis som et problem.
»Hvis de mænd er kvalificerede til at sidde, hvor de gør, så er det okay. Hvis de er kvalificerede, så er det faktisk helt på sin plads. Det her kommer ikke an på køn, men objektive kvalifikationer,« siger han.
Jakob Marschner har startet K1 sammen med Ole Birk Olesen, der er redaktør på den borgerlige netavis 180grader.dk. Manifestet for det, stifterne ikke vil kalde 'et netværk', indledes med ordene:
»K1 er skabt for at genoprette balancen mellem danske journalister – en balance, der i disse år bliver vredet skæv af feminister, der sætter dagsordenen alene, uden at mandlige journalister og redaktører hidtil har reageret.«
I manifestet tager de to stiftere blandt andet afstand fra alle former for kvoter, navnlig kvindekvoter. De mener, at det er »dybt ydmygende« for en kvinde at blive valgt ud fra kvoter frem for kvalifikationer.
Jakob Marschner understreger, at det er en principiel kamp for faglighed, og at K2 med deres retorik om blandt andet Rip-Rap-Rup-effekten, at mænd vælger andre mænd til chefposter, rammer mange mænd i mediebranchen indirekte, selvom de er valgt på deres kvalifikationer.
»Tiden er efterhånden inde til at K2 dokumenterer, at mænd vælger mænd. Hvilke mænd? Hvilke stillinger? Giv os ikke bare ét tilfælde. Når I mener, at der er tale om et mønster, så skylder I at give dokumentation for en lang række tilfælde,« siger han.
Læs også artiklen: »K1 er ude af trit med tiden«
K1's manifest:
* K1 er skabt for at genoprette balancen mellem danske journalister – en
balance, der i disse år bliver vredet skæv af feminister, der sætter
dagsordenen alene, uden at mandlige journalister og redaktører hidtil har
reageret.
* K1 er ikke et formelt netværk, og K1 mødes ikke ud over ved den årlige
prisuddeling (se nedenfor). Selv her er det frivilligt, om medlemmerne deltager
eller ej. K1's medlemmer er udelukkende forenet i kraft af enigheden om
K1's sysnspunkter.
* K1 afviser alle krav om kvindekvoter på såvel ledende poster som i alle
andre job.
* K1 afviser også alle andre former for kvoter på arbejdsmarkedet.
* K1 noterer, at det vil være dybt ydmygende for en kvinde at vide, at hun
enten alene eller først og fremmest har fået en ledende post af den grund, at
en kvote skulle fyldes ud. K1 ønsker oprigtigt kvinderne bedre end det.
* K1 kræver alle job og ledende poster besat efter objektive kvalifikationer,
intet andet.
* K1 afviser enhver påstand om, at man ikke kan definere objektive
kvalifikationer.
* K1 afviser enhver påstand om, at visse karaktertræk udelukkende besiddes af
kvinder, og at det alene af den grund er nødvendigt med kvinder på ledende
poster, om nødvendigt via kvoter.
* K1 opfordrer enhver, der måtte holde fast i ovennævnte påstand, til
desuden både at definere og anerkende karaktertræk, der udelukkende besiddes
af mænd.
* K1 afviser K2's strategi om at lade kvinderne i den journalistiske
branche isolere sig med hinanden som værende skadelig for både branchen og
kvinderne selv.
* K1 afviser K2's implicitte påstand om, at kvinder bliver forbigået til
ledende poster af den ene grund, at de er kvinder som værende udokumenteret
nonsens og rent klynkeri, som K2 i modsatte fald må dokumentere klart og
tydeligt.
* K1 noterer det hykleriske og dobbeltmoralske i, at K2 på den ene side taler
om en "Rip, Rap og Rup-effekt", hvorefter mænd udnævner andre mænd
til ledende poster — og derefter selv danner eksklusive netværk med det
formål at skabe en "Kylle, Pylle og Rylle-effekt".
* K1 noterer, at denne strategi har givet sig udslag i udokumenteret
intrigemageri og unavngivne smæderier, der reelt har tilsvinet samtlige mænd
på ledende poster i branchen på et grundlag, som K2 aldrig har uddybet og
derfor heller aldrig har dokumenteret.
* K1 afviser K2-idolet Madeleine Albrights påstand om, at "der findes et
særligt sted i Helvede for kvinder, der ikke hjælper hinanden" som et
ulykkeligt udtryk for en feministisk isolation, der hverken gavner kvinderne,
faget eller branchen.
* K1 noterer, at der i så fald også findes et særligt sted i Helvede for
kvinder, der kun vil hjælpe hinanden.
* K1's medlemmer forpligter sig til at hjælpe og fremme karrieren for alle
og enhver, der fortjener at blive hjulpet og få sin karriere fremmet. K1's
medlemmer benytter objektive kriterier, dokumenterede erfaringer og egen sund
dømmekraft for at afgøre hvem, der fortjener en hjælpende hånd.
* K1 optager af samme grund også kvinder blandt sine medlemmer.
* K1 opfordrer generelt journalister og redaktører til godt samarbejde
fuldkommen uden at skele til køn.
* K1 afviser særskilt ideen om, at netværk er selve vejEN til en glorværdig
karriere.
* K1 ønsker også på dette punkt kvinderne bedre og opfordrer derfor
kvinderne i den journalistiske branche til (1) at dygtiggøre sig, (2) at
arbejde hårdt og endelig (3) at have tillid til den sandhed, at branchen slet
ikke har råd til at overse kvinder, der opfylder punkt (1) og (2), når
ledende poster skal besættes.
* K1 uddeler hvert år prisen "Årets Skrigeballon". Det vil ske på
samme dag, som K2 uddeler sine to årlige priser.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvis kvinderne så gerne vil ind i bestyrelserne, hvorfor opretter de så ikke bare deres egne virksomheder? Så kan de snuppe alle pladserne. I stedet for absolut at skulle møve sig ind i mændenes bestyrelser. Hvis jeg ejede en virksomhed, så ville jeg da naturligvis selv bestemme, hvem der skulle sidde i bestyrelsen. Nemlig de bedst kvalificerede, der gavnede virksomheden bedst. Men problemet er nok, at feministerne ikke kan kende forskel på en virksomhed og en strikkeklub.
Meget sjovt, men forstår ikke problemet. Kvinder gør jo bare det, som mænd har gjort i årevis. Kvinder har jo ikke altid haft adgang til netværk som RT, Junior Chamber, Lions Club m.fl.
Mht. kønskvoter: Hvis man kommer med i en bestyrelse, fordi man kender en som har anbefalet en til posten er det så pga. kvalifikationer eller fodi man kender de rigtige mennesker? Kønskvotering kan være meget sundt - de bedste virksomheder, som jeg har været i, har været 50/50 i forhold til køn - mon ikke det samme gælder bestyrelser? Vi ved det i hvert fald ikke før det er prøvet :-D