»Nå, du er nok i gang med endnu en af dine dødkedelige jurahistorier,« siger min indtil nu kære kollega, da han passerer mit skrivebord. Hans vittige blik er faldet på endnu en bunke paragraf-papirer, som jeg møjsommeligt tygger mig igennem.
Jura, ja, men »dødkedelig« – næ nej, her tager han ganske fejl. Det er nemlig en frygtelig historie, jeg sidder med. Frygtelig og klassisk: Det er historien om den lille mands forgæves kamp mod urimelige regler og bureaukratiske systemer. En mand faret vild i lovjunglen.
Her er den kort og kedeligt fortalt: Produktionsselskaber, som leverer programmer til TV3, kan ikke benytte sig af den nye åbenhed i retsplejen, som ellers gælder for resten af medieverdenen. De nye privilegier består blandt andet af udlevering af retsbøger og anklageskrift og retten til at kære navneforbud. Hvis produktionsselskabet leverer programmer til DR eller TV 2, kan det godt benytte sig af de nye muligheder – men ikke hvis det leverer til TV3.
Med andre ord: En redaktion, som laver nøjagtig det samme som andre, kan ikke nyde de samme goder, fordi den i sidste ende sælger programmet til TV3.
Men mere om juraen senere, nu skal vi have nogle følelser på skidtet. For det er da urimeligt, ikke sandt?

Hvor er det synd
Niels Tradsfeldt fra Freeport Film er »den lille mand«, som har oplevet uretfærdigheden på egen krop. Han er redaktionschef på kriminalmagasinet »Efterlyst«, som selskabet leverer til TV3. Jeg ringer ham op og får detaljerne: I en mordsag ville redaktionen på Efterlyst gerne have udleveret anklageskriftet for at være på forkant med sagen. Men Niels Tradsfeldt bliver hurtigt ringet op af justitssekretæren ved Vestre Landsret. Hun spørger, om ikke Freeport Film laver programmet til TV3, for så bliver hun nemlig nødt til at sige nej.
»Hvad synes du om det?,« spørger jeg Niels Tradsfeldt, og forsøger forgæves at holde indignationen ude af min stemme.
»Det er da urimeligt. Jeg har altid betragtet vores redaktion som værende på lige fod med eksempelvis ´Station 2´ på TV 2 eller TV-Avisen, for den sags skyld. Vi laver i lige så høj grad journalistisk arbejde, så jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke kan få de samme privilegier.«
».. .nej …« Jeg prøver desperat at fremtrylle et kritisk spørgsmål til denne uimodståelige argumentation. Heldigvis kommer Niels Tradsfeldt mig til undsætning.
»Men man kan selvfølgelig også sige, at det er ris til egen røv. Jeg mener, når nu TV3 udnytter loven ved at sende fra London og får ekstra reklametid, så ligger der noget ironisk i, at de så bliver ramt på denne måde.«
Tak til Niels Tradsfeldt for følelserne, og den gode indvending. Jeg beslutter mig for at få juraen på plads, så jeg er sikker på, at min indignation er berettiget. Hold godt fast:
For at kunne benytte sig af de nye privilegier i retsplejen skal man være omfattet af Medieansvarsloven. Det er produktionsselskaber ikke, da loven kun omfatter medier, som rent faktisk distribuerer journalistik til offentligheden: Aviser, tv-stationer, radiokanaler. Et produktionsselskab laver i bund og grund blot et videobånd, som de så sælger videre – derfor er de ikke omfattet.
Men det er normalt ikke noget problem. Produktionsselskabet skal blot indhente en udtalelse fra den station, som køber deres program og kan så derigennem få lov. Men TV3 kan ikke komme med en sådan udtalelse, da stationen ikke er omfattet af dansk lov. Dermed ender produktionsselskaber som Freeport Film i kniben. Nogle ærede medlemmer af pressen er åbenbart mere ærede end andre.

Hvor kom han fra?
Hvad siger TV3 mon til denne forskelsbehandling? Jeg ringer til Niels Jørgen Langkilde, informationschef på TV3, og forventer sure opstød om uretfærdighed og forfølgelse, da jeg forklarer ham situationen.
»Jeg ved ikke, om du har hørt om problemet …?«
»Næ, det har jeg nu ikke. Men det skyldes vel, at vi ikke hører under dansk lovgivning, når vi sender fra London. Men sig mig en gang, har »Efterlyst« ikke en hjemmeside?«
»Øh, jo, det har de vist nok.«
»Jamen altså … lad os lige tænke hurtigt her…«
»… ja …?«
»Kunne de ikke bare anmelde hjemmesiden til Pressenævnet?«
»… undskyld, hvad?!?«
»Anmelde hjemmesiden til Pressenævnet. Den distribuerer da stoffet ud til offentligheden. Så falder de så vidt, jeg husker ind under medieansvarloven, og det er jo det, det hele handler om.«
»… øhm …«
»Ved du hvad, jeg ringer lige til Niels Tradsfeldt og snakker med ham om det. Jeg ringer igen om et kvarters tid.«
Klik. Hov, hvad var nu det? Ikke et ord om uretfærdighed eller forfølgelse! Der må klart være tale om en fejl. En halv time senere fanger jeg Niels Jørgen Langkilde på mobilen i en taxa.
»Goddag, det er fra JOURNALISTEN endnu en ga …«
»Nå dav, har du talt med Niels Tradsfeldt siden vi snakkede sidst?« spørger Langkilde.
»Øh nej, skulle jeg det …?«
»Ja, prøv lige at gør det. Hej, hej.« Klik.
»… nå … hej.«
Jeg har på fornemmelsen at Hr. Langkildes taxa lige har rundet et skarpt juridisk hjørne. Min lille mand og systemet er vist ved at løbe hjemmefra. Jeg løfter nervøst røret og ringer for sidste gang til Freeport Film.

Lille men snu
»Dav Niels Tradsfeldt, det er endnu en gang mig fra JOURNALISTEN.«
»Nå dav, ja nu skal du høre, den har jo taget en interessant drejning, den historie.«
»… nå …«
»Ja, jeg har snakket med Langkilde, og vi har fundet ud af, at vi bare skal søge gennem vores hjemmeside næste gang.«
»… a hva´? …«
»Ja, jeg anmelder hjemmesiden til Pressenævnet på fredag, og næste gang vi søger om anklageskrifter eller noget andet, skal vi bare sige, at vi kommer fra hjemmesiden på Efterlyst.«
»… jamen, kan man det?«
»Ja, tilsyneladende. Der er jo ikke nogen grund til at gøre det mere bøvlet og bruge millioner på at kæmpe mod systemet, når vi kan gøre det lidt snedigt.«
»Nej, det er der vel ikke.«
»Men jeg kan godt se, at det gør det lidt mudret. Det bliver jo noget sværere for dig at skrive historien.«
»Ja.«
Og den er god nok. Ifølge JOURNALISTENS juridiske eksperter er der ikke noget i vejen for, at Efterlyst bruger hjemmesiden til at opnå juridiske privilegier. Ingen principiel kamp denne gang, ingen systemets uretfærdighed og den lille mands forgæves kamp. Men så må jeg vel bare finde en anden vinkel, når nu den lille mand fik uventet hjælp fra junglehelten.