Undersøgende journalistik

Opkald fra krigsskib gjorde journalister på vej mod stort scoop nervøse

Efter ugers forberedelse lykkede det mandag to svenske journalister og en undervandsdrone at komme ud og filme Nord Stream 1

Hvordan finder man et gerningssted på kun halvanden meters bredde midt i et kæmpestort hav og 80 meter under overfladen?

Det ved de to journalister Mattias Carlsson og Erik Wiman fra det svenske medie Expressen noget om. Tirsdag i denne uge kunne Expressen nemlig som det første medie offentliggøre video og billeder af den ødelagte gasledning Nord stream 1 på bunden af Østersøen.

”Under normale omstændigheder, hvis den slags eksplosioner eller sabotage skete på land, ville vi jo straks tage derhen. For at se stedet, for at tale med vidner og den slags,” fortæller Mattias Carlsson og tilføjer:

”Det kunne vi ikke her. I en uge eller to var området helt lukket af på grund af efterforskningen. Men så begyndte vi at tænke: Ville det egentlig være muligt at komme derud og se det?”

Blev bedt om at vende om

Ifølge Erik Wiman, den anden journalist bag historien, var det rent juridisk faktisk muligt for dem at sejle ud til gerningsstedet i Østersøen, allerede da efterforskningen var overstået.

De blev dog nødt til at vente, til gassen ikke længere lækkede fra rørledningen, og til vejret var tilpas stille, til at de kunne sejle derud med undervandsdronen. Det skete mandag.

”Vi havde på forhånd sikret os, at den svenske kystvagt ikke ville komme og afbryde vores arbejde. Vi havde været i kontakt med dem løbende, og de fik også et opkald, kort inden, vi tog afsted. Men da vi var bare 9 sømil fra gerningsstedet, blev vi ringet op på radioen af et danske krigsskib,” fortæller Erik Wiman.

Dér blev vi lidt nervøse, for vi var virkelig ikke interesseret i at sejle tilbage med så kort vej til målet.
Erik Wiman, journalist på Expressen

Som det også fremgår af svenskernes video fra missionen ville den danske flåde have de svenske journalister til at vende om for deres egen sikkerhed og risikoen for eksplosionsfare.

”Dér blev vi lidt nervøse, for vi var virkelig ikke interesseret i at sejle tilbage med så kort vej til målet. Vi var rimelig sikre på, at vi havde retten på vores side, men samtidig har man heller ikke lyst til at skændes alt for meget med et krigsskib,” siger Mattias Carlsson.

Frygtede træls opkald til chefen

Heldigvis fik det svenske tv-hold lov at sejle videre, da de havde identificeret sig som journalister. Men forude ventede næste udfordring: At finde det præcise sted.

Du har virkelig ikke lyst til at skulle ringe hjem til chefen og sige: Desværre, vi kunne ikke finde det.
Erik Wiman, journalist på Expressen

Det viste sig sværere, end de to journalister og operatøren af den undervandsdrone, de havde med, havde forestillet sig.

”Selvom vi havde det præcise position for, hvor røret var ødelagt, var vi nødt til at lede i en time, før vi fandt, hvad vi ledte efter. I den time var vi ret nervøse. Du har virkelig ikke lyst til at skulle ringe hjem til chefen og sige: Desværre, vi kunne ikke finde det,” siger Erik Wiman.

Til sidste lykkedes det dog. Af frygt for at miste dronen under vandet, filmede holdet i første omgang kun i 20 minutter, før de hev den op og fik gemt optagelserne.

”Da vi endelig ramte jackpot, var vi selvfølgelig vildt begejstrede,” fortæller Erik Wiman.

At komme først var afgørende

På svenskernes optagelser kan man se, hvordan det flere centimeter tykke stålrør dybt under vandet er blevet bøjet ud af sin kurs, og et gabende hul inde i rørledning viser sig.

Optagelserne viser også, at der er store revner i havbunden, der leder frem til den ødelagte rørledning, og som ifølge Expressen viser, at der har været enorme kræfter i spil.

Vi ville ikke være taget afsted, hvis andre var kommet os i forkøbet.
Erik Wiman, journalist på Expressen

”Det svenske sikkerhedspoliti har jo allerede været der og lavet efterforskning på gerningsstedet. Vi ved ikke, om vores optagelser tilføjer nogen nye spor til, hvad der kan være sket derude. Men for os var den eneste måde at få billede derfra og for at se det med vores egne øje,” forklarer Erik Wiman.

”Vi i gang med at kontakte forskellige eksperter, som vi viser råbåndene. Så måske kommer der nogle opfølgninger de nærmeste dage,” supplerer Mattias Carlsson.

Var I de eneste, der har fået idéen til at gøre det her, eller ved I, om andre journalister arbejdede på samme planer?

”Vi ved med sikkerhed, at mindst to andre tv-hold havde linet op til at gøre det samme. Men vi var det første, og det er det, der tæller her. Vi ville i hvert fald ikke være taget afsted, hvis andre var kommet os i forkøbet,” siger Erik Wiman.

0 Kommentarer