search

Opgør med det redaktionelle anarki

 

 

Mange aviser, blade og magasiner bliver lavet i et kaos, hvor reporteren dybest set gør, hvad der passer ham. Men det behøver ikke at være sådan. 'Superplanning' hedder et alternativ, hvor historierne bliver planlagt i små teams. En svensk nyhedschef har tre års erfaring og mener, at det har gjort avisen betydeligt bedre.

 

"Vi gjorde det her for at få en mere letfor-ståelig og en mere gennemtænkt avis. Det synes jeg, vi har fået."

Ordene kommer fra Kersti Hammar, en genert smilende nyhedschef fra den svenske lokalavis Södermanlands Nyheter. For tre år siden besluttede avisen med Kersti Hammer i spidsen at ændre de daglige rutiner.

Før arbejdede journalister, fotografer og layoutere hver for sig, som det er tilfældet på mange andre journalistiske arbejdspladser. De havde groft sagt hver deres plads ved samlebåndet. Først journalisten, der smed historien op på båndet. Derefter fotografen, der tog et billede til historien, og senere layouteren, der satte artiklen og fotografiet op på en side.

Lokalavisen, der kom ud fra samlebåndet, havde en meget svingende kvalitet, og læserne var ofte glemt undervejs. Derfor indførte avisen 'superplanning'.

Kersti Hammar har tyvstjålet metoden fra amerikaneren Leland "Buck" Ryan, der også står fadder til sammenligningen mellem en redaktion og et samlebånd.

Södermanlands Nyheter begyndte at holde korte og meget styrede møder for at planlægge dækningen af et bestemt emne. Alle nøglepersoner omkring en historie skulle være til stede: Reporter, fotograf, redaktionssekretær og nyhedschef.

I dag, tre år efter at Kersti Hammar intro-ducerede ideen, er hun i København for at fortælle 25 danske redaktionssekretærer og journalistiske chefer om superplanning. Hun sidder i et tomt mødelokale og har siddet tavs nogle sekunder og tænkt over spørgsmålet 'hvorfor?'.

"Det handler i virkeligheden om at tænke på læseren," siger hun til sidst.

"For det første skal de læse artiklerne. For det andet skal de forstå dem. Hvis man ikke tænker på læserne, gør de ingen af delene. Superplanning tvinger os hele tiden til at tænke på læserne."

"Derfor bliver avisen bedre."

 

En session
Södermanlands Nyheter, der ligger i Nyköping syd for Stockholm, var sandsynligvis det første medie i Skandinavien til at bruge 'The Maestro Concept', som er det oprindelige navn til 'superplanning'.

Allerede for 12 år siden introducerede den amerikanske journalist Buck Ryan konceptet ved en avis. I dag er flere hundrede aviser og tidsskrifter hoppet på vognen. Primært i USA.

Buck Ryan er også til stede i København denne dag for at forklare de danske bladfolk om 'mester-konceptet'.

Han fortæller, at omdrejningspunktet i 'The Maestro Concept' er det hurtige møde, som han ikke vil kalde et møde, men en session.

En 'maestro session' eller et 'super-planning-møde' har tre trin:

Trin et: Reporteren fortæller historien i 30 ord eller mindre. Trin to: Nyhedschefen (maestroen) stiller følgende spørgsmål: "Jeg er en travl læser, hvorfor skulle det interessere mig?"

Svaret på dette spørgsmål giver et billede af, om historien er relevant for læseren.

Det tredje trin hedder: "Hvilke spørgsmål ville en læser umiddelbart stille til historien?"

Reporteren og resten af mødedeltagerne finder frem til de tre-fem vigtigste spørgsmål. Herefter spørger maestroen, hvordan man bedst kan besvare spørgsmålene i avisen. Fotografen og layouteren kommer nu for alvor på banen. Når mødet er slut, har layouteren tegnet en skitse af, hvordan historien skal præsenteres på siden. Fotografen har en klar ide om, hvordan historien skal fortælles i billeder, og reporteren kender overskriften på sin historie og ved, hvordan han skal vinkle artiklen, og hvilke andre elementer han eventuelt skal lave.

Ideen er, at så mange historier som muligt skal indledes med en maestro session. På Södermanlands Nyheter nøjes man med at lave en session for dagens tophistorie, som typisk er flere artikler. Samt fire features i lørdagsavisen.

Det er rigeligt, siger Kersti Hammar i erkendelsen af, at superplanning trods alt koster ressourcer.

Til gengæld har det daglige superplan-ning-møde afsmittende effekt på resten af avisen, mener Kersti Hammar.

"Metoden spreder sig jo. Mange vænner sig til at stille de spørgsmål og tænke illustra-tioner ind i historien fra starten," siger hun.

 

Lang proces
Kersti Hammar er begejstret for superplan-ning. Blandt andet fordi avisen satte op-lagsrekord i 2002 med 24.600 aviser og samtidig fik to layoutpriser ved European Newspaper Award 2002. Noget, der var helt uhørt for bare få år siden.

Men ikke alle 31 redaktionelle medarbejdere delte begejstringen fra starten. Nogle stejlede over det stykke papir, der skal udfyldes i løbet af sessionen.

"De kaldte det bureaukratisk. De sagde, at det ville ødelægge kreativiteten. Én sagde, at hun aldrig ville deltage," smiler nyhedschefen.

Det var især de skrivende, som i sagens natur skal gennemgå det største kulturskifte. De er vant til, at historien er 'deres'.

Men samtlige medarbejdere har nu, ifølge Kersti Hammar, taget superplanning til sig. Skemaet blev lavet mindre, og mange opdagede, at en af gevinsterne ved superplanning faktisk var mere kreativitet.

Södermanlands Nyheter er en efter-middagsavis. Alligevel kender man som regel morgendagens tophistorie. Eller i det mindste den begivenhed, der bliver tophistorie. Derfor bliver reporteren som regel varslet om, at han skal deltage i et superplanning-møde dagen efter. Det er nemlig helt afgørende, at den indledende research er på plads, så han er i stand til at formulere historien på 30 ord og har nok research til, at mødet kan gennemføres.

Det lyder måske enkelt. Men det er det ikke, advarer Kersti Hammar.

"Jeg ved godt, at jeg har sagt, at det her handler om sund fornuft. Men man ændrer alligevel ikke en kultur med det samme. Det er en lang proces, der tager tid," siger hun.

"Vi har været i gang i tre år, og vi er stadigvæk ikke færdige."

Temadagen om 'The Maestro Concept' var arrangeret af CFJE. På centrets hjemmeside www.cfje.dk kan man læse mere om Buck Ryan og andre redaktionelle samarbejdsformer.

Buck Ryan er medforfatter til bogen'The Editor's Toolbox'.

 

SUPERPLANNING
Et superplanning-møde skal helst ikke vare mere end 10-15 minutter. Der er fire personer til stede: Journalisten, fotografen, redaktionssekretæren og nyhedschefen. Mødet skal være beslutningsdygtigt og fagligt kompetent. Mødet munder ud i en layout-skitse og aftaler om rubrik, vinkling, grafik og foto.

 

OM AT TÆNKE PÅ LÆSERNE
Södermanlands Nyheter skrev den 4. februar 2003, at luftfartsselskabet Ryanair havde valgt den lille by Skavsta som base. Det betyder, at lufthavnen i byen bliver tre gange så stor, og at kommunen forbyder nybyggeri i en stor zone omkring lufthavnen.

Efter den første artikel den 4. februar ringede en række læsere, der ønskede at vide, hvad Ryanairs planer betød for dem. Nyhedschef Kersti Hammar besluttede at lave et super-planning-møde om historien. Med samme journalist i øvrigt. Resultatet af mødet kom i avisen den 12. februar.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen