Enhedslistens Rosa Lund er en af de mest aktive folketingskandidater på TikTok. Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Mens 96 procent af folketingskandidaterne er til stede på Facebook, er det kun 15 procent af dem, der er på TikTok.
Det viser en undersøgelse af folketingskandidaternes brug af TikTok, som Troels Runge, ph.d. fra IT-Universitetet i København, har lavet for Politiken.
Opgørelsen viser også, at det er kandidater fra flere af de mindre fløjpartier, f.eks. Rosa Lund fra Enhedslisten og Liberal Alliances Alex Vanopslagh, der er mest aktive og når ud til flest på videoplatforme.
Og det er ikke ligegyldigt op til det kommende valg. Det mener Thomas Sehested Larsen, der bl.a. arbejder som konsulent med at udvikle strategier for TikTok til virksomheder og organisationer.
”Det kommende valg er det første TikTok-valg. Det gennemsyrer alting, også på andre medier,” siger han til Politiken.