Stop myten om konstruktiv journalistik

Mange mediefolk forveksler ”konstruktiv journalistik” med lalleglade ”kat hjulpet ned fra træ”-historier. Her forklarer Cathrine Gyldensted, hvad konstruktiv journalistik er, og hvorfor hun solgte sin lejlighed for i USA at forfølge drømmen om at sprede det
22.02.2016 · 13:23
Cathrine Gyldensteds billede
Cathrine Gyldensted
Medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i konstruktiv journalistik på Windesheim Universitet

Fremskridtskorrespondenten sidder tre meter fra mig. Han er bøjet over en Maynard Keynes-bog, som han bladrer ivrigt i. Han jager gammel viden til sin nye historie: Hvorfor er der så stor forskel på lønnen til en skraldemand og en aktiehandler? Ville det være mere fair at give skraldemænd mere end aktiehandlere, fordi de skaber mere værdi for samfundet, er spørgsmålet, som korrespondenten undersøger.

Jeg sidder i redaktionslokalets grå sofa. Når jeg er endt her på De Correspondents redaktion ved bredden af floden Amstel i det sydlige Amsterdam, er det efter en lang rejse, som jeg begyndte tilbage i 2008.

Jeg var dengang journalist for DR Nyheder med base i Washington DC, og det gik egentlig fint. Det var lykkedes mig at afsløre en våbensmugler, der i mange år gemte sig for Interpol på en gård lidt uden for Birkerød. Jeg havde afdækket illegalt byggede legepladser, forskningssvindel på klimaområdet samt hvordan forsvarets radarudstyr i årtier havde udsat personellet for farlig stråling, med kræft som resultat. Som sagt, det gik egentlig fint.

Men da jeg med mikrofonen i hånden mødte en dame, som både havde mistet hus og job, men stadig havde robusthed, meningsfyldte erfaringer og ressourcer at byde på - hvis jeg da bare spurgte ind til disse - fandt jeg ud af, at jeg højst sandsynligt havde skabt flere ofre i denne verden end det modsatte. Bare via de spørgsmål, jeg valgte at stille.

Blev samfundet bedre af det?

Jeg har altid gerne villet løse verdens problemer, være solidarisk med de svage i samfundet, stille magten til ansvar. Eller i det mindste medvirke til at gøre verden til et bedre, mere retfærdigt sted.

Det var min målsætning, da jeg gik op ad de grå betontrapper uden for Journalisthøjskolen på den myrdede svenske statsministers allé nord for Aarhus. Siden blev det til tophistorier i de DR’ske nyheder. Som sagt, ganske mange afsløringer. Men blev samfundet bedre af det?

I 2008 blev tvivlen stærkere end troen på de sandheder, den grå journalisthøjskole havde lært mig. Tvivlen blev så stærk, at jeg måtte tilbage på universitetsbænken. Det var en dyr amerikansk én. Jeg måtte sælge mit hjem i Danmark for at betale for min uddannelse i positiv psykologi.

Men det føltes egentlig ikke så svært. Der skulle ændres noget.

Cavling-vinder Asbjørn With, som vandt prisen for sin afdækning af Rebild Kommunes svigt i det, som blev kendt som Rebild-sagen, lægger vægt på, at undersøgende journalistik også skal være konstruktiv. With bruger dette billede til at illustrere sin tilgang: “Det kan sammenlignes med, at vi står og kaster sten gennem ruderne på et drivhus. Når der ikke er flere hele ruder, forlader vi ruinen for at gå videre til næste drivhus og starte stenkastningen på ny. Konstruktive elementer i den undersøgende journalistik er, at vi også dækker, når de nye ruder bliver sat i drivhuset. Altså dækker genopbygningen. Det bliver borgerne og samfundet jo for alvor klogere af.”

Myterne er mange om konstruktiv journalistik, og det skyldes blandt andet, at der ikke er helt konsensus om, hvad det egentlig er. Forskellige mediehuse herhjemme og udenlands bedriver deres egne eksperimenter. Der er brug for en oprydning i begreberne, og det er vi i fuld gang med i Holland med hjælp fra USA.

Tvingende vigtigt er det at kende den helt præcise forskel på positiv ”kat hjulpet ned fra træ”-journalistik og den saglige, tunge konstruktive journalistik.

Sammen med Karen McIntyre, en amerikansk forsker, begyndte jeg derfor at kigge massevis af artikler igennem for at finde forskellene og komme med præcise definitioner på begge.

Forskel på positiv og konstruktiv

Nogle vil nok huske John Sawatsky, og hvordan han ved at nærstudere massevis af interviews pludselig kunne se et mønster i interviewets indre linjer: Stiller du flere spørgsmål ad gangen, vil kilden vælge at svare på kun det ene; bruger du ladede ord, vil kilden protestere over ladningen; bruger du lukkede spørgsmål, får du ja–nej svar. Det er Sawatskys metodiske arbejde, som har gjort tusinder af journalister i Nordeuropa bedre efter hans metode.

På samme måde har vi forsøgt at finde den præcise forskel på de tandløse, hyggelige historier, som nogle tror er konstruktiv journalistik, og så den ægte vare: Konstruktiv journalistik af høj kvalitet.

McIntyre og jeg fandt snart de klare forskelle.

Positiv journalistik er karakteriseret ved: 
Inspirerende, glad, opløftende og nogle gange også meningsfyldt indhold. Men den positive journalistik mangler samfundsmæssig relevans.

Her hører ”kat hjulpet ned fra træ”- og ”soldat kommer hjem fra krig og overrasker datter”-historierne til.

Konstruktiv journalistik er karakteriseret ved:
Løsningsorienteret, opbyggende eller fremtidsfokuseret indhold. Har høj samfundsmæssig relevans.

Historierne overholder samtidig journalistiske grundfunktioner såsom

  • at agere vagthund
  • oplyse borgerne om samfundet
  • holde magten til ansvar

Copyright: From Mirrors to Movers. Cathrine Gyldensted & Karen McIntyre

Da Karen og jeg var færdige med at sammenligne artikler og havde lavet disse definitioner, var vi lettede. Det var pludselig åbenlyst, hvad forskellene var. Prøv næste gang, du ser en historie, som nogen kalder ”konstruktiv”, at tjekke om den hører hjemme på den ene eller den anden hylde. Det er ret tydeligt at skelne, når først man kender forskellen. Ofte når jeg præsenterer kolleger for den definition, drager de et lettelsens suk. Pyha. Så giver ”konstruktiv journalistik” mening som et brugervenligt værktøj i en travl nyhedshverdag.

Karen, kollegerne i Holland og jeg har stadig meget arbejde foran os i forhold til at rydde op, højne bevidstheden om konstruktiv journalistik og vise, hvor meget viden der eksisterer på området. Vi har også et stort arbejde i at tydeliggøre, hvor mange medier der har været med på udviklingen, længere end mange tror.

The Economist er et godt eksempel, for de har været konstruktive siden 1990´erne. Senest stærkt repræsenteret med deres forsidehistorie i begyndelsen af februar, om hvordan EU skal bære sig ad med at komme igennem flygtningekrisen.

Sveriges Television/SVT Udland har været i gang siden 2006, og amerikanske Solutions Journalism Network siden 1998.

Meget mere end løsninger

Konstruktiv journalistik er meget mere end blot en løsningsorienteret tilgang. Vi kigger også på

  • hvordan engagementet med borgerne styrkes
  • hvad der gør, at historier går viralt og har gennemslagskraft på sociale medier
  • hvordan deling af journalistens læringskurve undervejs i en journalistisk dækning styrker troværdigheden
  • hvordan en politisk debat kan blive mere visionær af at tilføje et fremtidsrettet sigte

Jeg kan godt allerede nu sige, at vi journalister ikke er helt i trit med, hvad borgerne er interesserede i. Borgerne vil vide, hvor vi skal hen? De er interesserede i fremtiden: ”Hvis jeg stemmer på dig, hvordan ser ældreområdet så ud om fem år?”–agtige spørgsmål.

Vi journalister stiller hovedparten af vores spørgsmål til fortiden eller nutiden, viser min gennemgang af amerikanske præsident-debatter siden 1960. De resultater kommer jeg tilbage til i senere blogindlæg.

Tilbage til fremskridtskorrespondenten i Amsterdam. Titlen alene siger meget om hans opgave hos De Correspondent. Han slår Keynes-bogen sammen med et tilfreds udtryk, han er færdig med artiklen og trykker ”publish”. På få timer bliver artiklen med det kontroversielle, men konstruktive budskab delt flittigt af de hollandske læsere: Hvorfor skraldemænd skal have mere i løn end aktiehandlere ender som en af årets absolut mest delte historier hos det unge mediehus ved Amstels bred.

Byline-foto: Marie Hald

Cathrine Gyldensted

Cathrine Gyldensted er medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i journalistik på instituttet for konstruktiv journalistik ved hollandske Windesheim Universitet. Hun har arbejdet med konstruktiv journalistik som underviser, foredragsholder og journalist og har en master i positiv psykologi. Før det arbejdede hun 11 år i DR. Har forfattet bogen "From Mirrors to Movers. Five Elements of Constructive Journalism" (2015), medforfatter til "Håndbog i Konstruktiv Journalistik" (2014).

Kommentar

23/02/2016 - 15:24

Søren Hansen

Det er ganske betegnende, at artiklen fra Economist trækkes frem som et skoleeksempel på "konstruktiv journalistik". Artiklen er et politisk udsagn. Tilmed et stærkt kontroversielt politisk udsagn, eftersom et stort flertal af de europæiske befolkninger (modsat journalisterne!) er stærkt uenige. De fleste vil - som undertegnede - finde dækningen af samme emne i "Den Korte Avis" langt mere "konstruktiv". Dette er et subjektivt pseudo-begreb, akkurat som ordet "progressiv" (der jo bare er noget, venstreorienterede og kulturradikale kalder sig selv og hinanden!). Journalister og mediebrugere er så basalt uenige om den ønskede RETNING, at begreberne ikke giver mening. Det den ene gruppe betragter som konstruktivt, betragter den anden som destruktivt.

23/02/2016 - 21:24

Cathrine Gyldensted

Kære Søren Hansen: Jeg har nu et valg: Jeg kan fare i blækhuset og skyde på din kommentar alt det jeg evner - eller lige reflektere et øjeblik. Din kommentar, som er ganske væsentlig. I arbejdet her i Holland tager vi også fat i vores uerkendte biases. Som netop kan føre til polarisering og stereotype fremstillinger af politiske retninger, flygtninge -
you name it. Jeg tænker mig om - og vender tilbage. Tak for dit input! Venligst,

24/02/2016 - 15:38

Henrik Berggreen

Kære Cathrine, mens du tænker, vil jeg prøve at få et par spørgsmål med i din tænkerunde, for jeg vil gerne prøve at forstå, hvad du mener med begrebet konstruktiv journalistik.

For det første er jeg enig i Søren Hansens pointe. The Economist, som jeg har abonneret på (og læst :-) i 20 år, har et klart ideologisk og værdimæssigt afsæt for sin journalistik, og det præger naturligvis de løsninger, bladet foreslår. Artiklen fra De Correspondent virker – godt nok i en Google translate oversættelse – også missionerende – og med klart ideologisk og værdimæssigt afsæt. Og det vil journalistik, der anviser løsninger og retninger nødvendigvis have. Vil den ikke? Og er det uproblematisk?

Jeg ville også meget gerne have en anvendelig definition på konstruktiv journalistik (og undskyld spørgsmålet, men jeg synes, den definition, du fremlægger i bloggen, er lig med definitionen på god journalistik). For er al god journalistik ikke også konstruktiv – kan du finde et eksempel på det modsatte? Og bliver det så ikke meningsløst at tale om konstruktiv journalistik?
Er det ikke konstruktivt, når DR afdækker sagen om en nordjysk psykiater, Ekstra Bladet fremlægger en intern mail fra forhandlingerne om landbrugspakken, eller P1 afdækker problemer med den måde, kommunerne forvalter sociallovgivningen på? Jeg synes, det er ekstremt konstruktivt, opbyggeligt og fremtidsfokuseret.

Overordnet synes jeg, bestræbelsen på at få medierne til at fortælle endnu mere afbalanceret og engagerende om virkeligheden er væsentlig. Og danske medier er jo allerede fulde af løsningsorienteret og fremtidsfokuseret journalistik. TV-sendefladen er fyldt med opbyggelige historier om mennesker, der viser vejen til f.eks. et mere sundt liv. Igen meget ofte konstruktivt, opbyggeligt og fremtidsfokuseret.

Men jeg synes begrebet konstruktiv journalistik er uheldigt. Hvorfor ikke tale om løsningsorienteret journalistik – som det f.eks. bruges i USA (Solutions Journalism) eller positiv journalistik (som jo ikke behøver at være lalleglad eller ukritisk), som en ny tysk antologi bruger?
Begrebet konstruktiv journalistik fremstår som noget ubetinget godt, noget man ikke kan være imod. Og det kan man, hvis det handler om at anvise løsninger – konstruktiv for hvem kunne man spørge? Hvis man derimod talte om positiv eller løsningsorienteret journalistik ville det være mere tydeligt, at redaktionen/journalisten havde taget ideologisk og værdimæssig stilling. Det ville være et eksempel på redaktionel transparens.

For nylig fulgte jeg det meste af en fin DR-serie om ADHD behandling, som jeg opfattede som løsningsorienteret. Den handlede om, at en række familier afprøvede en – forstod jeg – ny behandlingsform, og serien indikerede, at den gav gode resultater i familierne. Forhåbentlig er det en god behandling, og forhåbentlig kan serien være inspirerende for andre familier. Men serien kunne også siges at have et klart ideologisk og værdimæssigt afsæt med budskaber som: Det er op til den enkelte familie – med støtte fra det offentlige i en afgrænset periode – at gennemføre behandlingen og nå frem til de gode resultater. Og hvis forældrene ikke magter det, er de problemet. Eksperterne og sundhedssystemet er velfungerende, empatisk og gør sit bedste.
Man kunne godt have den holdning, at det er en offentlig opgave at støtte disse familier meget mere massivt, og sundhedssystemet svigter dem. Men den løsning bliver fravalgt i udsendelsen, og det er et politisk valg.

Venlig hilsen

Henrik


24/02/2016 - 18:07

Cathrine Gyldensted

Kaere Soeren og Henrik,

Foerst og fremmest tak for kommentarer af hoej kvalitet, selvom vi maaske har forskelligt blik paa sagen. Jeg haar proevet at sammenfatte spoergsmaalene i rejser.

Jeg skal dog ogsaa sige, at det hele tiden har vaeret min plan at beroere flere disse punkter i fremtidige blogs her paa Journalisten om KJ. Min ovenstaaende blog skal ses som en start.

1: Soeren har en relevant pointe ifht til The Economist staasted, som derfor informerer den maade, de rapporterer om verden paa. Jeg mener det vigtigste er, om mediet er transparente omkring deres staasted.
Det vaelger flere og flere medier jo at vaere. Det er i mine oejne meget mere aerligt, end at anfoere at det er muligt at rapportere neutralt paa verden. Det er selvfoelgelig muligt at vaere balanceret og fair, uanset
defineret staasted.
Jeg fastholder at The Economist artiklen herover er et staerkt bud paa KJ, da den fremlaegger kompleksiteten i problemet og de forskellige positioner, bruger data til at give stoerre overblik og har en overordnet loesningsorienteret vinkel. Den kunne sagtens have tilfoejet data om modstanden i befolkningerne – det er jeg saamaend enig i.
Her paa Windesheim er vores arbejde under KJ domaenet ogsaa at journalistikken bliver klar over sin mulige polariserende rolle overfor grupper i befolkningen. (Folk der stemmer anderledes, muslimske miljoer osv) - og hvordan den effekt kan vendes.

2: Henrik skriver at De Correspondent har ideologisk og værdimæssigt afsæt. Det har de. Saa absolut. Det kan lases i deres visionsgrundlag. Det er den nye trend hos flere journalistiske medieopstarter. De opfatter det, som mere aegte og trovaerdigt end at postulere en neutralitet. Jeg tror, at vi vil se begge i journalistikken fremover. Medier som bekender sig til det ene – og skaber en identitet paa det – og medier som gaar modsat, og skaber deres identitet paa det. Jeg er ikke modstander af De Correspondents tilgang, saalaenge de er transparente om det.

3. Er konstruktiv journalistik ikke bare god journalistik? I den ideelle verden kunne man maaske give dig ret i det. Men, naar vi ser paa virkelighedens journalistik, saa har den en skaevvriding. Saa idealet du mener, findes – vil jeg argumentere for – er udeblivende i hovedparten af nyhedsjournalistik af idag. Her paa Windesheim vil vi gerne oploese instituttet den dag, at journalistikken bare er god (med konstruktive elementer i sig). Men, vi mener, der er noget vej endnu – og derfor brug for dette indsatsbegreb, mens arbejdet paagaar. Jeg skal dog ogsaa sige, at vores ambition med KJ kommer til at flytte hegnspaele i vores definition af journalistic. Dvs dele af det, vil vaere nyt land. Mere om dette i fremtidige blogposts.

4. Henrik skriver: Er det ikke konstruktivt, når DR afdækker sagen om en nordjysk psykiater.
Jo absolut, men for at foelge Asbjoern Withs billede ovenfor, saa mangler jeg maaske historierne om, hvis Sundhedsstyrelsen saetter nye ruder ind i drivhuset? Hvordan genopbygger de et system der fejler – hvis de goer. Hvis ikke de goer, saa skal vi naturligvis daekke det.

Ekstra Bladet fremlægger en intern mail fra forhandlingerne om landbrugspakken, eller P1 afdækker problemer med den måde, kommunerne forvalter sociallovgivningen på?
Igen – AW’s analogi vil vaere mit svar paa det. Herover er det ruderne der smadres – og det skal paagaa saalaenge der er noget at komme efter. Genopbygning kommer, naar noget er revet ned.
Saa fremtidsfokuseringen mangler, vil jeg argumentere for. Men det kan sagtens naaes eller goeres med alle eksemplerne du naevner.

5. Loesningsorienteret journalistik er ikke daekkende for den raekke af fokusomraader vi arbejder med under paraplybegrebet KJ. Det er langt mere en blot loesningsfokus. Mere om dette i fremtidige blogs. Positiv journalistik ville, for en forsker og mig selv i begyndelsen., vaere den korrekte betegnelse. Men her moeder videnskaben virkeligheden. “positiv”er saa meget et triggerord for vores profession, at det hurtigt viste sig umuligt at komme til at tale om substans og kvalitet paa omraadet. “Positiv” for en journalist er lig med blaaoejet, tandloest, naivt osv osv. Samtidig er det ogsaa vigtigt at forholde sig til alt det positive journalistik, som findes - og som ikke har samfundsmaessig betydning eller overholder journalistiske kernevaerdier. Beviseligt. Forskellen er vigtig at goere sig – og moenstrene var altsaa tydeligt ved gennemgangen af artiklerne som foerte til den angivne definitionsforskel foroven. Vi laegger i “Konstruktiv”den etymologiske betydning af ordet, samtidig med at vi skal kunne maale det, naar vi laver forskning paa omraadet. Ogsaa mere om dette senere.

Venligst – og tak igen for feedback af hoejt niveau,

24/02/2016 - 18:12

Cathrine Gyldensted

PS: Jeg spotter slaafejl i det ovenstaaende, og skyder straks skylden paa mit hollandske tastatur.

26/02/2016 - 08:13

Søren Hansen

Tak til dig, Cathrine, for det fyldige svar (og den tænkepause, du tog). Debatten er for vigtig til automat-argumenter fra fastlåste positioner.
Jeg er fuldkommen enig med dig i, at objektivitet dybest set er en illusion. Faktisk endnu værre: en løgn! Det ville være mere ærligt med en erkendt tilbagevenden til forne tiders "partipresse". Problemet er bare, at 80 procent af danske journalister i dag bekender sig til rød blok - ifølge flere undersøgelser, bl.a. gengivet i vores fagblad (som ikke så noget problem i dette forhold). I særdeleshed stemmer journalisterne på Det Radikale Venstre, der jo værdipolitisk lever fint op til sit navn som et radikalt venstreparti. Altså nul folkelig legitimitet!

Dette er ikke nogen konspirations-teori, for i det store og hele tror jeg ikke, at slagsiden er bevidst (Ingolf Gabolds og Piv Bernths pinlige fortalelser er forhåbentlig en undtagelse).

Men gabet er desværre blevet for stort. Altså mellem journalister og befolkning.

Hvis vi så bare havde et "Fox News" (som jeg langt fra bifalder i et og alt), men TV2 - og i særdeleshed TV2 News - er reelt blevet endnu mere skinger end DR. Igen taler vi om værdipolitik - for økonomisk er de givetvis borgerlige (spørg bare Mercuri Urval...). Jeg skal her afstå fra at udpege enkelte journalister og eksempler - dette klarer "undergrunds-pressen" så glimrende. Stadig flere danskere genkender deres virkelighed i kanaler som 180grader.dk, DenKorteAvis.dk, Document.dk - og senest Cavling-vinderen Jeppe Juhl, der sikkert har fundet sig et helt nyt publikum på YouTube. Den slags kommer vi til at se mere af, efterhånden som verden går endnu mere af lave (migrant-katastrofe, islamisk terror - efterfulgt af de sædvanlige humanistiske floskler, der på tv jo ledsages af tårevædede John Lennon drømmerier).

En pointe? Objektivitet findes ikke, danskerne er alt for splittede - især fordi dem, der er skyld i den nuværende katastrofe, aldrig vil kunne erkende deres ansvar. Netop derfor er "konstruktiv" journalistik blot et andet ord for: "Nogen der skriver noget, dit eget mindretal er enig i".

Men for DR - her i særdeleshed Ulrik Haagerup - er det selvfølgelig endnu en mulighed for at legitimere den vante slagside med nye, akademiske begreber.

Orwell brugte en anden betegnelse: Newspeak.

Søren Hansen

26/02/2016 - 12:25

Henrik Berggreen

Kære Kathrine

Mange tak for grundigt og oplysende svar, og jeg kan godt se dilemmaet i, at bloggen lige er begyndt, så meget vil blive udfoldet senere. Det glæder jeg mig til at følge.

Blot en kommentar:

Jeg er meget enig med dig i, at transparens omkring ideologisk og værdimæssigt ståsted er afgørende. Hvis den transparens er tilstede, er det netop uproblematisk at udpege noget som konstruktivt. Det er for eksempel, hvad The Economist gør så fremragende.
Men jeg har svært ved at få den tilgang til at matche stort set hele den danske mediebranche, som næsten alle eksplicit har den tilstræbte objektivitet som udgangspunkt (de kalder det noget forskelligt, men grundlæggende er det for mig at se tilstræbt objektivitet, de taler om). Alle ved, at objektivitet er uopnåeligt, men medierne bekender sig til den tilstræbte objektivitet. Og så længe man gør det, kan man ikke tillade sig at udpege, hvad der er konstruktivt – for det er altid kun konstruktivt ud fra et bestemt ståsted.
Lad os som eksempel tage sagen om Sundhedsstyrelsen. Mit gæt er, at hovedparten af de danske medier ville komme frem til, at det kunne være konstruktivt at ændre systemet, f.eks. som man har gjort med succes i land X. Men det er måske kun konstruktivt set fra et socialdemokratisk/politisk midte/velfærdsstatsligt udgangspunkt. Det kunne måske også ses som konstruktivt at foreslå en total privatisering af sundhedsvæsenet, så det var private virksomheder, der var ansvarlige for, at deres medarbejdere var kvalificerede og kunne pålægges ansvar, hvis det ikke var tilfældet. For nogle ville det være det konstruktive forslag. Og hvem skal afgøre, hvad der er mest konstruktivt?
Avishusene kunne godt vælge at skifte udgangspunkt, men DR vil næppe som The Economist eller De Corresspondent kunne bekende sig til et ideologisk og værdimæssigt ståsted og tale derfra.

Jeg skriver ikke for at, du skal (for)svare :-) Se det som et forhåbentlig - konstruktivt - input, der måske kan give anledning til overvejelser i en senere blog. Jeg er bare interesseret i, hvordan den konstruktive journalistik håndterer denne udfordring, som jeg også ser i din bemærkning om, at konstruktiv journalistik skal blive mere klar over sin polariserende rolle. Men måske vil nogen finde det konstruktivt at være polariserende?

Apropos The Economist’s artikel om migration, så tjek videoen her, som meget godt illustrerer problemet med at afgøre, hvad der er konstruktivt. Det er et interview med forskeren Paul Collier, som på et tidspunkt i interviewet om sin egen vurdering siger: ”Jeg ved godt, at det her er i modsætning til ”The Economist’s partilinje….”
http://www.economist.com/blogs/prospero/2013/10/paul-collier-migration-and-diversity

Venlig hilsen

Henrik

29/02/2016 - 23:52

Søren Hansen

Nu har jeg læst Henriks kommentar, og mit indtryk er, at han grundlæggende siger det samme som mig - omend nok på en pænere måde. :) Og så fra et venstreorienteret synspunkt (formoder jeg, siden han læser Economist), hvilket jo gør klarsynet endnu mere sjældent og prisværdigt!

Kunne vi ikke få en debat om dette helt centrale skisma: Hvordan skulle journalister kunne være "konstruktive", når de slet ikke er enige med modtagerne i, hvad der overhovedet er konstruktivt?

Det kunne være relevant, som licens-betaler, også at høre fra Haagerup.

02/03/2016 - 10:43

Christian Vangsø Bentsen

Cathrine,

i København er der i dag 3 "nye" steder hvor der i København sælges hårde stoffer. Beboere, erhvervsdrivende samt naboer går en stor bue uden om disse 3 steder. Ikke ét eneste dansk medie har beskrevet de 3 steder endsige de konsekvenser det har for de som færdes i området samt de som rammes af stofmisbrug endsige det forhold at narkosalget finansierer terror samt al mulig anden kriminalitet.

Ud fra din position ville man kunne hævde at såfremt medier interesserede sig for de 3 områder så ville medierne "ødelægge vinduer i et drivhus indtil der ikke var flere at ødelægge" - Meaning: Handlen ville flytte og man kunne starte forfra med dækningen af nye lokationer hvorfra der handles narko...

Pointen er meget enkel: Medier skal ikke ændre verden men rapporterer til offentligheden hvordan verden faktisk tager sig ud.
Dernæst må offentligheden, beboere, fædre, mødre, døtre, sønner, politikere og mange andre så vurdere hvordan de vil påvirke verden.

Det er prisværdigt at en journalist er inde i sit stofområde men en journalist må vælge om vedkommende vil være journalist eller f.eks. psykolog, politiker eller noget helt femte.

Du selvangiver hele problemet: "Jeg har altid gerne villet løse verdens problemer, være solidarisk med de svage i samfundet, stille magten til ansvar. Eller i det mindste medvirke til at gøre verden til et bedre, mere retfærdigt sted".

Du fik ikke succes med at ændre verden så nu skal medierne ændre sig så du kan få succes med din ønske-opfyldelseside.

Hvis du eller andre journalister vil ændre verden så er det jo heldigvis for sådan en som dig en fri verden og du kunne sikkert godt være medstifter af et medie der "vil ændre verden" og så kan i give den gas og håbe at nogen vil betale penge for jeres politiske projekt.

Det er bare uheldigt at medier der i forvejen lider under manglende demokratisk opbakning qua manglende tillid til journalister støtter op under at drive "oplysning om verdens beskaffenhed" på et grundlag hvorved medierne skal spille en politisk rolle - I stedet for at medierne koncentrerede sig om at beskrive hvad der rent faktisk foregår.

02/03/2016 - 14:29

Lasse Lindquist

Hej Christian

Der er sket i tiden mellem trykpressens udbredelse og internettets etablering blev en ting. I et medieperspektiv er det især centralt, at vi er gået fra informationsknaphed til informationsoverflod. Journalistikkens rolle som journalskriver har altså tabt noget af sin betydning – dog ikke alt, da der stadig er en værdi i at have informationskanaler, som man finder grund til at have tillid til (hvilket må være op til den enkelte).

Her kunne man så hoppe direkte over og sige, at journalistikken (fx pga at det er statsstøttet i DK) har udspillet sin rolle. Det mener jeg dog ikke. Det er nærmere et luksusproblem. Før skulle journalistikken bruge meget energi på blot at få information ud til publikum, men da der er mange om det bud i dag, kan journalisterne fokusere på andre dele af informationsopgaven.

Formidlingen og tilgængeliggørelse er andet end at smide information ud i verden. Det er også at forarbejde komplekse forhold til noget, der gør det forståeligt for flere. Det kan ses som en operationalisering af information om væsentlige samfundsforhold.

Det kan bidrage til at nivellere spillebanen, så flere mennesker end de forudsætningsfulde har et bedre grundlag for at engagere sig i samfundsrelevante debatter og beslutninger. Hvis konstruktiv journalistik handler om at anvise potentielle løsningsmodeller for samfundets problemstillinger, så synes jeg, at det giver mening at se det som en forlængelse af operationaliseringsopgaven, som journalistikken har for øje.

Du skriver, at det er problematisk, hvis ”medierne skal spille en politisk rolle - I stedet for at medierne koncentrerede sig om at beskrive hvad der rent faktisk foregår.”.

Kunne man ikke forestille sig, at man på et givet problem formidlede forskelligartede løsningsmodeller fra forskellige aktører? Lidt ligesom man gør med journalistik generelt. At man lader forskellige synspunkter komme til orde. Bare med det twist, at man i højere grad end før fokuserer på at beskrive mulige løsninger frem for at dedikere sig mere helhjertet til at beskrive problemerne.

”Du blev begejstret over originalen: ’Journalen’. Som kom den tankevækkende ’Baggrunden’. Og nu kan du glæder dig til ’Løsningerne’.

Måske er der andre ting, som skal prioriteres. Måske er konstruktiv journalistik ikke viable i praksis. Men jeg skal i hvert fald ind og se tre’eren.

03/03/2016 - 10:13

Christian Vangsø Bentsen

Hey Lasse,

Jeg tror jeg forstår hvad du mener om end jeg ikke er sikker... :-)

MEN... "Løsningsmodeller" er et udtryk for en lad os sige "politisk holdning". De to udsagn ækvivalerer hinanden. Og medier bør naturligvis give plads til at politikere uanset observans kan udbrede deres respektive politiske holdninger således at vælgerne/borgerne kan tage kvalificeret stilling til forskellige politiske holdninger.

Medierne skal bare ikke agere smagsdommere på hverken politiske holdninger endsige hvilke historier der ikke bør publiceres fordi de ikke er "konstruktive". FORDI medierne netop ikke nyder befolkningens tillid bør de ikke agere smagsdommere :-) Det er en relativ simpel manøvre at nå til den konklusion...

De forskellige nichemedier som Den korte avis, Føljeton, Zetland, POV og flere andre såkaldte medier producerer hvad de selv betragter som "konstruktive" nyheder men er de facto blot "kronik-kanaler" hvor arbejdsløse journalister kan give deres besyv med om verdens tilstand.

Tendensen har været hastigt stigende i mange år. Hovedparten af gæsterne i DRs flagskibsprogram Deadline er journalister...

Vigtig disclaimer: Jeg taler ikke om en politisk venstre-højre akse blandt medier/journalister som værende problematisk!

Det er i sagens natur helt legitimt at du er interesseret i at høre en journalists vurdering af hvorledes verden kan blive et bedre sted. Men du må nødvendigvis anerkende at mediebrugere ikke nærer din interesse. Mediebrugere - lad os kalde dem "vælgere" er bedøvende ligeglade med hvad journalister måtte mene om det ene eller andet. "Vælgere" er interesseret i at vide hvad der foregår omkring dem - dernæst kan de så i samspil med deres kollegaer, venner, bekendte og familie tage stilling til hvorledes de ønsker at agere i forhold til den foreliggende virkelighed.

Tilbage står at ufatteligt mange historier som rent faktisk er relevante for borgere/vælgere ikke bliver skrevet fordi journalister har personlige ambitioner om at "ændre verden til noget bedre".

Den slags kaldes diskrepans. Indenfor de sidste 12 måneder optræder udtrykket "Politikerlede" i mere end 2000 artikler. Udtrykket "journalistlede" optræder i 0, skriver: NUL artikler men i ét debat-indlæg og én kommentar.

Cathrines påstand om at der foreligger "myter" om konstruktiv journalistik er, I'm sorry, direkte langt ude. Det forhold at hun er institutleder underbygger ikke hendes påstande. Der er ingen filologer eller filosoffer tilknyttet instituttet og vil man vide noget om sprog og mening så er det altså hverken psykologer eller journalister man spørger. Karen og Cathrine ved, i akademisk forstand, omtrent ligeså lidt om sproget du og jeg.

På den måde bliver diskussionen dobbelt-suspekt. De to akademikere som er løftestang på påstanden om konstruktiv journalistik er begge uddannede journalister hvoraf den ene har taget nogle kurser i psykologi.

Det er en tabersag og derfor er det også kun "offentligt finansierede mediehuse" eller egenfinansierede mediehuse som dyrker begrebet.

Eksempel: Zetland "hævdede" at have skaffet finansiering til deres projekt. Zetland er ejet af Biba Holding. Ejerkredsen i Biba Holding tæller udelukkende skribenterne selv. Resten af ejerkredsen tæller to halvgedulgte selskaber. På Zetlands hjemmeside angives det at de holder til på Vesterbro men deres adresse er i Nordvest.
En tv-vært fra Danmarks Radio lovpriser, på Zetlands hjemmeside, Zetland - hvilket jeg er ret sikker på strider mod DRs interne regler samt øvrig lovgivning - og TV-værten fra DR er på Zetlands hjemmeside angivet til at være vært på TV2.
Det nye Zetland skulle være påbegyndt pr. 1. januar men nu hedder det sig 14. marts.
Det fremgår af hjemmesiden at de knap 1400 mennesker der har kastet penge efter Zetland får deres penge retur såfremt det nye Zetland ikke er en realitet inden udgangen af 2016.
Er det nye Zetland en realitet?

Det er meget få virksomheder forundt at blive behandlet som Zetland - MEN Zetland vil skabe en bedre verden så de får lidt line.

Lasse..., borgere nærer ikke tillid til journalister. Tilliden skabes, sandsynligvis, ikke ved at lade journalister levere "løsninger".

C :-)

ps. pænt anstrengende at skrivefeltet er så småt at man sjældent kan følge med i hvad man rent faktisk skriver...

Seneste jobopslag

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03