search

Opfordring fra lytterne

Jesper Borup på #kbhalarm på P4 Fyn har modtaget dette konstruktive forslag fra en lytter, der understreger, at det jo ikke nødvendigvis er en negativ historie, at flere tusinde arbejdspladser flyttes ud af København

”Jeg er blevet opmærksom på et eksempel på københavneri, som alle ser ud til at være hoppet på: Flytningen af de 3.900 arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen.

Den manøvre omtales konsekvent som ”udflytning”. 

Undskyld mig, men set her fra Odense og andre lokaliteter vest for Valby Bakke, er der altså tale om ”indflytning”!

Kan jeg mon se frem til anvendelse af en ændret terminologi i P4 Fyn, når sagen fremover (det er det, nogen så mundret kalder fremadrettet) omtales?”

Send os din bedste læser-, lytter- eller seerreaktion. Vi anonymiserer den oprindelige afsender. Bliver den trykt, kvitterer vi med to flasker sur vin. Denne gang er honoraret dog to flasker pivsød kirsebærvin – keb@journalisten.dk

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen