Dagbladet i Norge indførte for fire år siden en handlingsplan for ligestilling. Herhjemme er det et ukendt fænomen. Ligelønsformand kritiserer Journalistforbundets hovedbestyrelse for ikke at prioritere ligestilling højt nok.

I Norge viser statistikkerne stort set de samme tal som i Danmark: Der er forholdsvis få kvinder i den skrevne presse. Det har den norske avis Dagbladet forsøgt at gøre noget ved:

"Siden 1997 har vi haft en handlingsplan for ligestilling. Den er kommet efter en aftale mellem journalistgruppen og ledelsen, siger Lars Marius Valstad, administrerende redaktionschef på Dagbladet.

Handlingsplanens målsætning er, at inden 2005 skal to ud af fem ledere være kvinder. Desuden skal 40 procent af medarbejderne være kvinder. I Dagbladets jobopslag skal der stå, at kvinder opfordres til at søge. Yderligere er der en målsætning om, at der skal være fleksible muligheder for småbørnsforældre.

Afsnittet om småbørnsforældre er kommet med, fordi det ofte er kvinderne, der ikke kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, siger Lars Marius Valstad.

Målet for handlingsplanen var oprindeligt 2000. Men det gik ikke så godt med projektet. Hvis Dagbladet skulle have opfyldt kriterierne, ville det have betydet, at 18 mandlige medarbejdere skulle erstattes af kvinder, og tre-fire af de mandlige ledere skulle smides på porten til fordel for kvindelige ledere. Alligevel mener Lars Marius Valstad, at det er vigtigt, at Dagbladet har en klar målsætning.

"Det går ikke bare af sig selv. Vi har set nødvendigheden af at have en mere bevidst rekruttering for at få begge køn repræsenteret. Det kræver ganske enkelt en reflekteret politik. Det fungerer så ikke så optimalt, som det er tænkt. Men vores chefredaktør er meget optaget af det. Blandt andet fordi vi laver en avis for begge køn, men også fordi det giver en bedre driftskultur," siger han.

Når fordelingen af mænd og kvinder er mere lige, opstår der en anden dynamik på redaktionerne, end hvis ét køn er overrepræsenteret. Det er kun godt, og kan give en bedre arbejdsånd – både for mænd og kvinder, mener Lars Marius Valstad. I sidste ende kan det også påvirke produktet i positiv retning.

Ingen handlingsplan herhjemme
Solveig Schmidt er formand for ligestillingsudvalget i Journalistforbundet. Udvalget har kun kunnet finde et dansk dagblad med en ligestillingspolitik. Det er Jyllands-Posten. I en erklæring i overenskomsten står der, at kvindelige ansøgere skal vægtes fremfor mandlige, forudsat at de er lige kvalificerede. Men det er ikke en handlingsplan.

"Det er underligt, at der ikke er nogen, der har tænkt på at lave en handlingsplan for en ligestillingspolitik. For ved at sikre en større andel af kvinder ville de have et genialt redskab, både til at få et mere varieret arbejdsmiljø, men også til at lade produktet afspejle virkeligheden. Når det aldrig er lykkedes os at få solgt en handlingsplan for ligestilling, så skyldes det, at Journalistforbundet ikke selv har prioriteret det. Flere af formændene har været interesseret i det, men ikke hovedbestyrelsen," siger Solveig Schmidt.

På Jyllands-Posten så man gerne flere kvinder både på redaktionerne og i ledelsen. Men de er ikke interesseret i at lave en handlingsplan.

"Vi mener ikke, at det ville fremme processen, at man sætter en dato. Det kommer jo an på, hvilke områder der skal besættes. Vi kan ikke lade os styre af, at det skal være en kvinde. Vi har for eksempel gerne villet ansætte en kvinde på Erhverv og Økonomi, men det har ikke været muligt at finde en. Og så hjælper sådan en handlingsplan jo ikke. Den ville ikke være operationel i forhold til de styrkeområder, vi har," siger Kirsten Bach-Holck, der er administrationschef på Jyllands-Posten. Hun tilføjer:

"Hvem ville i øvrigt ansættes på grund af kønnet? Jeg ville ikke."